Mega Drive historie

FRA NYSKABELSE TIL MESTERVÆRK

I 1987 var verdenen oversvømmet med 16-bit teknologi, og hjemme computere, i form af Commodore's Amiga og Atari's ST var ved at tage store dele af hjemme konsol markedet. Sega's egne 8-bit system, Sega Master System, havde ikke klarede sig så godt som håbede på det vigtige amerikanske marked, pga. Nintendo’s dominants.

Sega havde allerede opnået succes med 16-bit arkade spil som Space Harrier og OutRun, og det fik dem til at tænke. Tiden var inde til at bringe 16-bit teknologi til hjemme konsol markedet, og Sega besluttede sig at være den første på markedet. Hvis 16-bit hjemme computere var ved at blev accepteret, ville det så ikke gå godt for en 16-bit konsol? Hovedkonkurrenten, Nintendo havde allerede en 16-bit konsol under udvikling (Super Famicom, alias Super Nintendo), men de havde ikke travlt med at sæt den på markedet. De var tilfreds med at hvile på succesen af der salg af 8-bit teknologi, og derved var der et hul i markedet for Sega.

Sega's nye konsol blev introduceret til den japanske marked i November 1988, under navnet Mega Drive. Den startede med at hedde MK-1601, men det vil jo aldrig sælge noget. Siden de fleste japaner har en mere eller mindre forståelse af engelsk, valgte de Mega Drive, som tegner et billede af den stor cpu som lå i maskinen, som skulle tilintetgøre Nintendo's NES. Den kom til USA et år senere som Genesis, hvis navn skulle være et symbol på en ny start for spille teknologi. Men den største grund til navn forandringen var jo fordi Mega Drive allerede var under patent i USA. Den nået til Europa og Brasilien under den gamle Mega Drive navn lige i tid til julen 1990. Ingen hjemme konsol var i stand til at konkurrere mod Sega's nye, kraftig 16-bit system, udover NEC's Turbo Graf/X 16, men den klarede sig ikke specielt godt på trods af en fremragende program base.

På trods af flere godbidder som bl.a. The Revenge Of Shinobi, var salget relativt beskeden i de første par år, indtil et lille japanske spil med et blåt pindsvin som hovedperson, skabt af Maoto Oshima og udviklede af Yuji Naka, kom på markedet. Resten som de siger, hører fortiden til. Nintendo havde ingen valg, og hastede udgivelsen af Super Nintendo'en (SNES), til den nordamerikanske marked, pga. af den enorme popularitet af Sega's system, og den astronomiske salg det ny spil havde skabt. Spillet var Sonic the Hedgehog, og det var hovedårsagen til at Sega slå Nintendo ud af nummer et pladsen i de amerikanske og europæiske markeder. Det var et bittert tab for den arrogante Nintendo, og det ville være fem år inden spille giganten skulle vind pladsen tilbage (som den hurtigt tabt igen til Sonys PlayStation).

Sonic hysteriet tog for alvor fat i dagene op til tirsdag den 24. november 1992 - Sonic 2sday. Det lykkes Sega at udgive Sonic the Hedgehog 2 på den samme dato verden over, hvilket var jo ret godt klaret logistisk set. Jeg husker lige så tydeligt den tirsdag eftermiddag hvor jeg stod ned i spille butikken, og fik lov til at prøve mesterværket... Spillet levet mere eller mindre op til de høje forventninger, og endt med at blive det bedst sælgerne Mega Drive spil nogen siden.

Igennem årene efter Sonic 2 blev udgivet gik de rygter om at der var en beta version af Sonic 2 i cirkulation i Østen. Det viste sig at nogen spille blade i Hong Kong var blevet tilsendt en tidlig version af Sonic 2, som de selv havde kopieret ved brug af en Super Magic Drive. Den kom i omløb på disketter, som kunne bruges med Super Magic Drive, en ulovlig maskine som angiveligt var ret populær i østen.

Nogen år senere, da velfungerende emulation blev en realitet, blev ROM filen hackede, og derefter kunne diverse halvfærdige baner spilles, deriblandt kultbanen Hidden Palace Zone.

I slutningen af 1994 udkom et fjerde spil i serien, Sonic & Knuckles var lidt noget særligt. Først og fremmest så kom den i en papæske, Nintendo style, i stedet for de lækre plastik æsker Mega Drive spil plejede at kom i. Det var formentligt for at hold prisen nede, men jeg synes nu det var beklageligt, og det har gjort at spillet er noget af sjældenhed i god stand i dag. Men den største nyhed var at den var backwards compatibiable?. Den var formet med plads til en cartridge oven på den. Når man satte den samme med Sonic 3, kunne man spille alle banerne igennem begge spil, med diverse nyheder - nærmeste det ultimative 16-bit Sonic spil. Sammen med Sonic 2 kunne spil det andet Sonic spil igennem som Knuckles the Echidna. Når man satte spillet sammen med andre Mega Drive spil dukkede der et billede af Sonic og co. op hvor der stod NO WAY! Men ved at trykke på A+B+C samtidigt blev man sendt til en tilfældig 3D Special Stage.

Et af de spil som sat gang i SNES var Street Fighter II, og one on one kamp spil var noget Mega Drive manglede. Det kom som en stor overraskelse da Capcom offentlig gjorde planer om en Sega version, men Street Fighter navnet dukkede op i 1993. Samtidig udkom der en ny officiel joypad med tre ekstra knapper, som gjorde det en del nemmere at spille titler i den genre. Street Fighter satte gang i kamp spil scenen på Mega Drive, og i 1994 udkom giganterne Super Street Fighter II og Mortal Kombat II samtidig.

Der gik langt tid inden Nintendo overgik Sega på 16-bit markedet, og den eneste grund til SNES overtog Mega Drive i 1996 var at Sega konsol var allerede på vej ned. 32-bit teknologi blev introduceret i den sidste halvdel af 1995 (Sony PlayStation og Sega Saturn), og så var 16-bit teknologi ikke så interessant mere. Nintendo, som valgt at spring helt over 32-bit bølgen, hjalp den gamle SNES halte videre med cartridges som udstyret med særlige grafiske kapaciteter. Sega Mega Drive fik lov til at langsomt forsvind, og blev officielt discontinued på verdens plan i 1998.

Når man kikker tilbage, var det absolut ikke en fejltagelse at investere i Sega’s 16-bit konsol. iblandt de over 1000 titler som blev udgivet igennem årene 1988-1998, finder man nogle mægtig gode spil, som fortjener at blev spillet selv i dag.