|
(vesthvælvets sydkappe)
Den romanske stil ca. 1100 - ca. 1300
Tidlig romansk stil
Forbilledet for den romanske stil kan findes i den byzantinske - italienske mosaikkunst fra 400 - 500 tallet.
Billederne blev fremstillet til Guds ære og ikke for menig mand.
Billeder blev placeret helt oppe i koret, hvor kun præsten kunne se dem.
Maleriernes baggrund var udmalet med sirlige ornamenter.
Den almindelige fremgangsmåde for maling af romanske kalkmalerier:
"Når kvadermuren stod færdig, dækkedes den helt eller delvist af et uens tykt lag mørtel, der udfyldte mellemrummene mellem stenene og tilvejebragte en nogenlunde plan flade. Herpå lagde man grovpuds, der kalkedes og derefter med små slag med en spidshammer forsynedes med uregelmæssige fordybninger, så det sidste lag inden bemalingen, intonacolaget, kunne bide sig ordentligt fast. Intonacoen glittedes omhyggeligt, hvorefter malearbejdet skulle påbegyndes, mens malegrunden endnu var våd.
Først udførtes en skitse med rød streg, og derpå udfyldte man med farve i al fresco-teknik ("på det friske"). Gul okker, rød brændt okker, sort (trækul) og hvid (kridt eller gips) spædet op med kalkvand i forskellige blandingsforhold kunne uden problemer påføres al fresco. Den sorte skulle ikke ses, men danne baggrund for to af de farver, der ikke lod sig anvende i den våde teknik, nemlig ultramarinblå (halvædelstenen lapis lazuli) og grøn (knust malakit eller kunstig kobbergrøn). Disse farver kunne man først påføre, når inonacoen var tør, da de ellers ville ændre sig under påvirkning af det basiske i kalken. Også i mønjen og zinnoberrød blev anvendt al secco med et bindemiddel. Hertil kommer at finere detaljer og konturlinier ligeledes blev malet på den tørre puds…" (citat fra "Ny dansk kunsthistorie, Troens kunst", nr. 1, Fogtdal 1993, af Hans Jørgen Frederiksen og Inger-Lise Kolstrup side 99 linje 12 - 30).
De ældste danske kalkmalerier findes i Jelling og Tamdrup kirke - de er formentlig lavet af de samme folk og stammer fra slutningen af 1000 tallet.
|
|
