Min liv så
langt:
Dato: 1970 - 1980.
Jeg gik på Godthåbsgades
folkeskole i denne periode på nær1½ år i 75/76,
hvor jeg var på fjordskolen i Mou.
Dato: 1981 - 1983.
Jeg videreuddannede
mig på EFG jern og metal, hvor jeg tog basisåret
og var i lære som maskinarbejder ved
ammunitionsarsenalet i Elling i 1 år og 3 måneder.
På grund af sygdom (bjørnekloforgiftning på
armen) mistede jeg min læreplads, og da jeg ikke
kunne finde en anden læreplads, afbrød jeg min
uddannelse og har ikke siden taget den op.
Dato: 1983 - 1985.
Siden marts gik jeg
på bistandshjælp i Frederikshavn. Jeg havde en
større antal kortvarrige småjobs rundt omkring,
men det var jobbene ved entreprenørfirmaet JME
og fiskefabrikken I. A. Larsen, der varede længst.
(2-3 måneder.) Økonomien var stram i de dage,
da socialhjælpen var på tilbagebetalingsbasis,
og jeg havde gæld til SU kontoret, men jeg kom
langsomt ud af min gæld.
Dato: 1986.
Efter pres fra
familien flyttede jeg tilbage til Nørre Sundby.
Min lillebror havde en kammarat, der skulle
flytte, og jeg fik hans lille 16 kvadratmeter
store værelse på Frank Rygårdsvej.
Socialkontoret i Nr. Sundby sendte mig lynhurtigt
på et EIFU kursus, hvor jeg skulle snuse til en
række fag. Jeg faldt for skovbruget, og blev
ansat i 4 ugers praktik på Store Restrups savværk
ved Nibevejen, samt en uge som plantør i Halkær
Plantage. Jeg blev ansat bagefter og alt gik godt
indtil hændelsen. På savværket står der en
afbarkningsmaskine, der flår barken af træstammerne
inden opsavningen. Den tager stammerne en af
gangen, men en dag tog den to. Jeg standsede
maskinen og bakkede træstammerne ud af
afbarkeren. Den ene stamme svingede ud til siden
og trykkede væggen ud inden jeg kunne nå at
trykke på nødstoppet. Derfor røg jobbet, og
jeg blev arbejdsløs bistandsklient igen.
Dato: 1987 - 1988.
Bistandskontoret
sendte mig i arbejde for Aalborg Kommunes
Haveservice om foråret. Det gik udmærket, de
gamle folk var flinke at arbejde for, og jeg nød
det udendørs arbejde undtagen i regnvejr. Efter
haveservice fandt jeg et job som lagerarbejder
hos hjulfirmaet Rotadan på Gugvejen. I 14 måneder
gik det godt, arbejdet var nemt, men en misforståelse
i forbindelse med en varemodtagelse (fakturaen
blev væk) gjorde, at jeg blev sagt op. Nu var
jeg en arbejdsløs lagerarbejder på dagpenge,
hvilket var en stor forbedring i min situation.
Jeg var også blevet gældfri.
Dato: 1989 - 1991.
I min første
ledighedsperiode deltog jeg i en række
lagerkurser, hvor jeg kunne tage først et kørekort
til gaffeltruck, og senere et kursus i
lagerstyring og intern transport. På det
tidspunkt gjorde jeg endnu et forsøg på at få
en uddannnelse igennem EFG i 1989/90. Jeg
startede på basisåret inden for landbrug med
henblik på en uddannelse som skovbruger, men det
gik i vasken på grung af SU situationen. Jeg
kunne ikke leve for den, og jeg afbrød
basisuddannelsen. Skoven måtte vente til en
anden god gang. Jeg ville satse på lagerarbejdet.
Dato: 1991 - 1992.
Aalborg kommune
sendte mig i 1991 for anden gang på arbejde for
haveservice i min anden aktiveringsperiode. Det
gik udmærket ligesom sidste gang. Ingen ben i
arbejdet, men desvære ingen fremtid i det, og
efter det intet at lave eller gøre. Jeg vænnede
mig til at være arbejdsløs. Jeg var en tid
politisk aktiv i Ledige Hænder kampagnen, men de
andre var for røde, og jeg var for kreativ i
mine løsningsforslag til at vinde gehør blandt
dem.
Dato: 1993 - 1994.
Jeg kom på et længerevarende
LAMU kursusforløb, hvor jeg skulle uddannes som
procesoperatør i industrien. Det kunne jeg også
klare, og jeg gennemførte kursusforløbet med
henblik på en ansættelse på Fibertex i Aalborg
Øst. De kørte i femholdsskift døgnet rundt,
mens de producerede fiber til gulvtæpper. Den
eksisterende arbejdsstyrke skulle på kursus, og
vi skulle arbejde som afløsere imens i et halvt
års tid. Jeg var ansat i et ekstra par måneder,
men derefter blev jeg også fyret. De kunne ikke
bruge mig som arbejdskammarat.
Dato: 1995.
Efter endnu en
periode som arbejdsløs fik jeg chancen for endnu
et LAMU kursusforløb, hvor jeg skulle uddannes
som naturplejer og vejleder. Det var et godt
kursus, min gamle lærer fra EIFU ledede det, og
mine kursuskammerater var en flok flinke fyre og
piger. Vi gik godt i spænd sammen, men jeg havde
det ene dumme uheld efter det andet. Jeg var
efterhånden kommet godt op i vægt, og jeg faldt
blandt andet ned fra et træ, hvis visne grene
ikke kunne bære mig, og et andet træ var 2
meter for langt, og det lavede en bule i vores
vogn, da jeg fældede det i den forkerte retning.
Det var ikke godt, og jeg var ikke populær hos læreren,
men de andre havde meget sjov med det.
Min biologiske far døde
det år, og jeg fik en arv udbetalt. Med den købte
jeg hus, bil og computer, (Brixlund 30) og jeg
flyttede derfor fra Frank Rygårdsgade. Jeg fik
også mulighed for at ansøge om uddannelsesorlov
og ind på et adgangskursus på Aalborg
Universitet. Til min store overraskelse blev jeg
antaget og kom ind.
Dato: 1996.
Adgangskursuset på
Badehusvej var en lærerig oplevelse. Alene det,
at jeg kunne gennemføre det, overbeviste mig, at
jeg kunne studere på lige fod med de andre. Jeg
ville være ingeniør, fordi jeg kunne finde ud
af det. Desuden var uddannelsen financeret
igennem dagpengesystemet først som
uddannelsesorlov og senere som uddannelsesgodtgørelse,
det var dette sikkerhedsnet, der gav mig mod til
at gennemføre en længerevarende uddannelse.
Det er til dels
pengene, som bestemmer, om jeg gennemfører
uddannelsen, og det er til dels mine egne evner
til at kunne lære stoffet, der er grundlaget for
at gennemføre uddannelsen.
Dato: 1997-2000.
Basisåret på
Badehusvej var en gyser, jeg klarere det med nød
og næppe. Computerprogramering duede jeg ikke
til, sikkert fordi jeg ikke havde nogen
baggrundsviden med computere, før jeg kom ind.
Det var et alvorligt handicap, og jeg fik nogen
hjælp fra de andre i mine grupper. Problemet er,
at hvis man spørger for meget, så stempler man
sig som en idiot, og det svier til en, når der
skal dannes grupper hvert semester.
Tredje og fjerde
semester gik med at prøve kræfter med bygge og
anlægssektoren, hvor vi skulle beregne de kræfter,
der er dimensionsgrundlaget for konstuktionen af
et hus og anlægget af en omfartsvej ved Sindal.
Det var ikke lige mig, så jeg skiftede retning
imod trafik- og byplanlægning i femte semester,
som jeg havde nemmere ved at gennemføre. Der var
flere fag i semesteret bl.a. vandforsyning,
og der knækkede filmen. Jeg dumpede for første
gang til en projekteksamen, samt til to
studieenhedskurser: matematik
og bygningsfysik.
Jeg prøvede at
klare både sjette semester i byplanlægning og
at tage omeksamen i de tre fag fra femte semester.
Det gik ikke, jeg knækkede halsen godt og
grundigt, og da jeg samtidigt skulle lære et
computerprogram GIS at kende, så var målet
fuldt. Jeg gik ned psykisk, og faldt fra.
Nogle måneder
senere startede jeg for anden gang på femte
semester, som jeg ville tage forfra igen, men
studieordningen var blevet lavet om. De to
studieenhedskurser var lavet om, og jeg kunne
ikke klare presset fra den nye undervisning
sammen med projektarbejdet. Jeg gav op og faldt
fra studiet. Det var for meget, og jeg syntes
ikke, at jeg duede til det i samme grad som de
andre studerende, der var ca. dobbelt så hurtige
som jeg til at løse opgaver og projektrelaterede
problemer. På computerfronten haltede jeg langt
bag de andre, og det duede ikke.
Dato: 2000 - 2001
Den 19. januar opgav
jeg studiet og gik på bistandshjælp for anden
gang. Nu er jeg afventende, for jeg aner ikke længere,
hvad jeg vil med mit liv. Det er op til andre at
bestemme, hvor og med hvad min fremtid skal ligge.
Lige nu prøver jeg på at lære at lave
hjemmesider. Det virker mere eller mindre let,
men der er nogle problemer, men hvis du læser
dette, så kan jeg også lave det så nogenlunde.
Jeg har i efteråret
været på et daghøjskoleophold dels for at
finde mig selv, og dels for at lære noget mere
om computere. Jeg lærte mest om mig selv,
computerdelen af uddannelsen var for let, så jeg
kunne faktisk hjælpe lærene med at undervise de
andre sådan lidt hen af vejen. Jeg er i hvert
falt et meget kreativt menneske, og måske skal
jeg satse på det fremover.
Jeg er i hvert fald
blevet et politisk bevist menneske, og jeg har
skrevet flere indlæg til Jyllandspostens
hjemmeside med de forskellige emner. Så søg du
på Johnny Nielsen blandt forfatterne, så vil du
finde flere af mine kommentarer med mere. Jeg har
også prøvet at være medlem af en politisk
forening YES Danmark, men de var for meget
politik, for mange møder langt væk i København
og for lidt teknisk diskusioner. Så jeg sprang
fra.
Dato: 2001 - 2002
I foråret gik jeg
igen ned med flaget, da der ikke var noget at
lave, men jeg har læst flere bøger om
computerprogramering, så jeg ved lidt om det også.
Desværre kan jeg ikke lave et forpulet
computerprogram med et Yatzy spil. GRMFH!
Jeg venter nu på,
at der sker noget nyt fra socialkontorets side.
De snakker om noget der hedder TEAM 43, men hvad
det går ud på ved jeg ikke.
Det gik ud på, at
jeg skulle aktiveres først som kontormedhjælper
på en skole, men de ville ikke have mig, fordi
jeg gik i for laset tøj. Tja. Efter flere år på
dagpenge og nu bistandshjælp har man sgu' ikke råd
til nyt tøj. Nå men jeg fik bevilliget penge
til nyt tøj, der kan passe mig, og jeg blev
derefter aktiveret som viceværtmedhjælper.
Det var straks bedre,
det er egentligt et dejligt job, som jeg med
lethed kan klare, og der er nu snakket om, at jeg
skal være voksenlærling som
ejendomsserviceassistent (vicevært9, hvilket vil
tage 3½ år, hvis der kan laves en
uddannelsesaftale med boligselskabet og skaffes
penge til lærlingelønnen eller
revalideringsydelsen. Vi får se tiden an.
Jeg er stadig aktiv
som samfundsdebatør og jeg arbejder stadig med
hjemmesiden, der konstant udvides og opdateres.
Jeg vil nu prøve med lidt mere JavaScript og
lave en ordentlig gæstebog.
-
-