| Home | Filmplots |
I de fire alienfilm, der er blevet lavet, er Helen Ripley blevet udsat for lidt af hvert i sin kamp for at overleve den fremmede race af Aliens. De blev fundet i et nedstyrtet rumskib fra en ukendt verden, og det er den verden, der bliver fundet i den femte film "Origin".
Handling:
Rummarinerne finder via gamle navigationsdata frem til udgangspunktet for det nedstyrtede rumskib. De når først frem, men de falder i baghold, og bliver slagtet en efter en af en hel planet fuld af aliens i flere udgaver på grund af milioner af års evolution. Nogle er kæmper, andre kan flyve, nogle ligner sig selv, nogle er små parasitter, og en alienrace er i menneskestørrelse. De er den fremtidige alienrace, som kan tale, bruge våben og camouflere sig som kameleoner.
Den oprindelige befolkning og dyreliv på planeten, som har overlevet er også evolveret. De er blevet til en række morderiske væsner, der kan slå aliens ihjel på samlebånd, men de er få og meget spredt, for alienracerne er i flertal. De inteligente aliens ønsker at udryde de andre aliens, men de er også i mindretal. Marinernes våben er en gave fra himlen.
Ripley 8 er en klon og en krydsning imellem menneske og alien. Hun er sikkert efterstræbt af alle magtfaktorer i rummet: Spacemarines, Rumselskabet, Planetregeringen, etc. etc. Hun er sammen med oprørsbevægelsen, der ikke ønsker, at nogen får fat på hende. Jorden er på randen af økologisk sammenbrud siden rumfregatten styrtede ned i Alien 4.
Ripley 8 får nys om rummarinernes togt til Origin, hun tager afsted med en modstandsgruppe til Origin i hælene på en mindre flåde af rumskibe fra de forskellige magtfaktorer. De intelligente aliens har skaffets sig adgang til rummarinernes rumfregat, hvor de systematisk tager besætningen på den til fange. Våbenlagrene fordeles og fragtes ned på Origin.
I kredsløb om Origin kommer det til kamp imellem aliens og de tilkomne rumskibe, en del går tabt, og den erobrede rumfregat bliver svært beskadiget. Aliens går derefter fra borde i de redningskapsler, hvor fangerne også er blevet anbragt. De overlevne rumskibe tager dem ombord, men deres last af aliens slipper nu løs i de enkelte rumskibe.
Da Ripley 8 når frem, er de fleste rumskibe enten erobret eller så inficeret af aliens, at de overlevne besætningsmedlemmer vælger at sprænge deres skibe i luften. Det er et kamp om overlevelse uden lige i stil med alien 1 og 2. De inteligente aliens er kun interesseret i at få våben bragt ned til deres koloni på Origin, men de prøver at angribe Ripley 8 rumskib.
Der skabes kontakt imellem de intelligente aliens og Ripley 8, hun sanser, hvem de er og hvad de vil, så hun skaber en svag alliance imellem de to parter, så de kan gå på en redningsmission efter de forsvundne rummarinere på Origin. Det skal forhindres, at der bliver ført aliens væk fra Origin, og det skal forhindres, at planeten falder i de forkertes hænder. Så der er lagt op til kamp.
Alien 5: Origin.
Plot:
Rummarinekorpset opdager via spionsonder en planet i solsystemet Tardesso, hvor der er liv. Korpset sender først en mindre rekognosceringsstyrke i en let rumdestroyer, der pga. tekniske omstændigheder tvinges til at nødlande på planeten.
Marinekompagniet i rumdestroyeren når næsten ned i et stykke i et tilsyneladende øde område, hvorefter de opretter en kommunikationsforbindelse med rummarinekorpset, der beordre dem til at gå på opdagelse på planeten. En deling sendes af sted til fods fra den nødlandet rumdestroyer, der samtidigt bliver nødtørftigt repareret, så den kan starte igen.
Marinedelingen finder de knuste rester af, hvad de tror er en ruinby ca. fire fem kilometer fra rumdestroyeren, og de begynder at afsøge stedet med skudklare våben. Da de befinder sig i en ødelagt alienrede, så bliver de overfaldet. Marinedelingen ordner kravlet med ren ildkraft, men tre marinesoldater bliver ramt, og de inficeres med aliens. De tre faldne bringes hurtigt tilbage til rumdestroyeren, hvor kaptajnen med hemmelige ordre fra rummarinekorpset lægger de tre inficerede marinesoldater i kryostase og isolerer dem.
Imens bliver reparationsmandskabet og vagtmandskabet angrebet af en mindre flok aliens, der sniger omkring udenfor rumdestroyeren. De resterende marinesoldater bliver snart efter klar over, at der er fjender i farvandet, men det er for sent. Aliens er trængt ind i rumdestroyeren, hvor de langsomt med sikkert slagter den ene efter den anden. Til marinesoldaternes store overraskelse er det svært at få ram på de angribende aliens, og endnu værre, de kan bruge skydevåben.
Skudkampene tvinger kaptajnen til udsende nødsignal til marinekorpset. Det modtager de kun delvist, fordi der er sat en ukendt støjsender i gang på planeten. Der er intelligent liv på planeten. De få overlevne marinesoldater forskanser sig i infirmeriet, hvor de tre inficerede marinesoldater ligger i kryostase, men pga. skudkampene er to af dem blevet ødelagt, og to udrugede babyaliens blander sig i kampen. De opfører sig normalt for aliens og dræber sammen en enlig sygeplejer.
Imens bryder de angribende aliens igennem væggen til infirmeriet, hvor de langsomt kryber i stilling omkring de omringede marinesoldater. Imens bliver de to babyaliens store aliens, og de går til angreb på marinesoldaterne uden videre. Det lykkes dem at tage en marinesoldat til fange, men under flugten løber de ind i de angribende aliens. Der til marinesoldatens overraskelse dræber de to voksne aliens med de erobrede skydevåben.
Marinekaptajnen beslutter at trykke på rumdestroyerens selvdestruktionsknap, inden slaget er tabt. Han ser den ene marinesoldat efter den anden blive afvæbnet og taget til fange, og han trykker på knappen lige inden de tager ham til fange. Men til hans overraskelse er de angribende aliens i stand til at demontere selvdestruktionsmekanismen, og de kan tale.
De tilfangetagne marinesoldater føres ud af rumdestroyeren forbi deres tredje kammerat i kryostase, som et par aliens er ved at vække. De ser dem bortoperere det lille alienfoster og dræbe det. Det er blevet mere og mere klart for marinesoldaterne, at der er tale om to forskellige arter af aliens.
Ude i klipperne ser den lille rekononseringsdeling, hvordan de tilfangetagne marinesoldater føres bort under bevæbnet eskorte af aliens. Deres ordre er klare, hold jer skjult, rekognoscer og meld tilbage, hvis ikan, når i er bag fjendens linier. Marinedelingen ser de bevæbnede aliens rippe rumdestroyeren for våben og ammunition, hvorefter de går til angreb på den delvist ødelagte ruinby. Der slagter de et stort antal aliens med deres erobrede skydevåben.
Rummarinekorpset sender nu en mindre flåde af rumskibe imod planeten i Tardesso systemet. De ved, at der er intelligente aliens på planeten. Der er mindst to racer af aliens, der bekriger hinanden, og der er taget et hel del marinesoldater til fange. Rummarinekorpsets generalstab beslutter at sætte hårdt mod hårdt. De vil invadere planeten, så de kan skaffe eksemplarer af aliens, der kan bruges som et fremtidigt biologisk våben imod deres fjender og især en muteret klon ved navn Ripley, der desuden er leder af en større oprørsbevægelse på jorden.
Enkelte medlemmer af Rummarinekorpsets generalstab indser, at det vil ende med, at aliens skal slippes løs på en eller flere af de 418 beboede planeter inklusiv jorden. De har studeret de få beretninger og rapporter, som handlede om aliens, og de ved, at man ikke kan kontrollere aliens ligesom vagthunde. Derfor vil de søge eksperthjælp fra deres værste fjende. Ripley. Som også er en af de eneste mennesker, der har kamperfaring med aliens.
Ripley er blevet mor til 2 børn siden sidst. Hun er i stand til at føde et alienæg. Inde i ægget udruges et muteret menneskebarn, som vokser op ekstremt hurtigt. Hendes børn er henholdsvis 9 og 18 år gamle af udseende, men de er reelt 2 og 3 år gamle. Modstandsgruppen, som hun leder, består af mennesker fra slumkvarterene verdenen over. Samfundet på jorden er delt i to, byboerne, der ejer noget bl.a. andele i rumkonsortiet og marinekorpsets våbenindustri, og slumstormerne, der ikke ejer noget, og som lever af hinanden, slavearbejde i konsortiet, og storbyerne affaldsrester.
Under et angreb på en mindre marinebase finder Ripley en kodet besked fra de konspiratoriske medlemmer i rummarinekorpsets generalstab. Derved erfare hun, hvad der er sket, og hvad der er fundet. De ønsker et møde med Ripley på et sted efter hendes ønske, hvor de kan snakke om tingenes fremtidige udvikling på planet 419 i Tardesso systemet. Ripley indvilliger, samler en mindre gruppe modstandsfolk, og tager af sted til mødestedet.
| Home | Filmplots |