| Home | Filmplots |
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 |
James Bond er udsent på en overvågningsopgave i Sibirien på en gammel nedlagt sovjetisk militærbase, som blev oprettet under Koreakrigen. 007 har til opgave at aflytte et hemmeligt møde imellem kinesiske agenter og deres spioner fra asien, europa og mellemøsten. Det lykkes 007 at overhører Kina´s planer for at anektere Taiwan, Mongoliet, Nord- og Sydkorea, Bhutan og Nepal. Det er spionernes opgave at sørge for vestlig passivitet.
I ly af snestormen, som også skjuler James Bond, nærmer der sig et antal kampvogne den nedlagte base. 007 er i dækning camoufleret som en snedrive, mens ukendte soldater i polarudrustning deployerer fra kampvognene, og de sniger sig ind på de få udendørs vagtposter, der kryber sammen de få steder, hvor der er læ. Vagtposterne dræbes lystløst og effektivt, og det er drabet på den nærmeste vagtpost, som alarmere den chokerede 007 i hans skjul.
Vagterne inde på basen dræbes lynhurtigt med et velkoordineret lynangreb, og alle agenter og spionerne tages til fange på en gang. 007 er nu vidne til en systematisk afhøring af fangerne. Alle bliver indsprøjtet en efter en med gift, der hurtigt truer med at slå dem ihjel, men de holdes i live med små doser modgift, mens de afhøres. Brutalt skilles fårene fra bukkene, og de sidste føres bort fordi de taler, mens de første overlades til døden uden den livsnødvendige modgift.
James Bond kan intet gøre med sine lyddæmpede våben, der er mindst 120 mand i angrebsstyrken, og derfor sniger han sig bort med det afmonterede aflytningsudstyr og båndene fra aflytningen. I en garage lægger han mærke til, at angriberne er ved at klargøre 20 artillerikampvogne, som åbenbart skal medbringes. Yderligere 4 kan tilsyneladende ikke startes, men de tømmes for ammunition. Et gammelt russisk tegn på den nærmeste artillerikampvogn får 007 til med gru at mindes et kursus i atomkrigsførelse for længe længe siden. Det er 20 atombevæbnede, selvkørende artillerikampvogne fra Stalins arsenaler sidst i halvtredsserne.
007 sniger sig ombord i den nærmeste artillerikampvogn, hvor han med det samme ser 5 gamle særdeles grove atomgranater klar til brug i magasinrummet. En simpel sprængladning vil kunne presse en plutoniumstang ind i en hul fodbold også af plutonium, og der vil komme tilstrækkeligt meget gang i neutronerne til at prosessen kan standses. Artillerigranaterne var stadig skarpe, og de ville virke som et par Hiroshima bomber. Brutalt, beskidt og effektivt.
De ukendte angribere gør klar til afgang, og 007 ser en af dem komme hen til hans artillerikamvogn, som han vil klatre ind i. Bond ser sig om efter et gemmested, men der er intet, og han trækker nu sin pistol. Soldaten kravler ind i kampvognen uden at opdage Bond, før denne skyder ham 2 gange i brystet. Der sker intet, soldaten vender sig imod Bond, der skyder 2 gange til stadig uden resultat. Soldaten er tilsyneladende usårlig. Han må have en skudsikker vest på.
I desperation griber Bond soldatens tabte våben og tømmer magasinet imod den fremadrykkende soldat, der slynges baglæns ind i magasinvæggen af den lange skudsalve, og derefter falder han slabt og ledeløst omkuld. Salven overdøves af de andres opstart, så en lettet Bond kan gå igang med at undersøge den tilsyneladende skudsikre soldat. 007 finder intet blod, soldaten bærer en slags skudsikker rustning af kunststof, og soldaten er død af slagkraften fra mere end 40 kugler imod brystkassen. Bond kravler derefter ind på artillerikampvognens førersæde, da de andre begynder at køre ud af garagen.
007 følger efter de andre artillerikampvogne, og de får følgeskab af de angribende kampvogne, der ikke ligner nogen kendt eller eksisterende kampvognstype. Ukendte kampvogne, ukendte soldater med ukendte våben og udrustning. Det tyder på en ny velorganiseret fjende. Bond spekulere på, om en ukendt gren af SPECTRE er genopstået. I hvert fald vil han sørge for at kaste så meget grus i deres maskineri som muligt. Kampvognene kører i kolonne ned til den frosne flodbred, hvor der er forholdsvis fladt på den isbelagte flod. Efter et par timers kørsel når de frem til et større antal fortøjrede pramme.
Prammene er lastet med kul, men der er åbne porte i siderne af dem, og artillerikampvognene kører en efter en ind i dem, mens de ledsagende kampvogne formere en perimeter rundt om dem. Bond modtager desværre ikke den radioordre, som skulle dirigere ham ind i en af de ventende pramme. Det gør den døde soldat bag ham, og da hverken han eller Bond reagere, så rykker en af de ukendte pansrede mandskabsvogne tættere på og retter sit maskinkanontårn imod 007. I et desperat forsøg prøver Bond at fingere motorvanskeligheder, men forgæves. De har lugtet lunten.
En kort salve HEI granater fra en maskinkanon sender Bond på flugt i den erobrede artillerikampvogn. I vild fart og zig zag ned af flodbreden kører Bond, mens de andre kampvogne skyder løs med deres kanoner rundt om ham. Eksplosionerne til højre og ventre for ham gør isen usikker, så de fremmede kampvogne må opgive forfølgelsen, men deres granater sprænger en stor isflage løs med netop Bond ovenpå, og derfor driver han snart ned af floden i en regn af granater, der formindsker den stadigt mindre isflage, mens 007 desperat kører rundt på isflagen. Til sidst får de ram på ham.
Artillerikampvognen med Bond falder igennem isen, og den synker hurtigt og tungt nedad. I artillerikampvognen ser Bond imod de utætte gummilister langs lugekanterne, hvorigennem iskoldt flodvand sprøjter ind. Et metallisk brag udefra fortæller Bond, at han nu er landet på noget hårdt, og snart efter hører han et aftalt bankesignal udefra. Bond trækker en iltmaske op foran ansigtet, netop som det iskolde flodvand når op til halsen, og snart efter er artillerikampvognen oversvømmet. bond lukker lugen op, og en kampdykkers ansigsmaske dukker op i lugeåbningen og lyser rundt med en stavlygte.
Bond, der ikke er hæmmet af en tung dykkerdragt men en vandtæt polardragt, sender først liget af den ukendte soldat ud til de ventende kampdykkere, der fører det hen til nødlugen på den ubåd, som artillerikampvognen er landet på. Liget tages ombord igennem luftslusen. Dernæst løfter Bond en af de 5 atomgranater og giver dem til en af kampdykkerne, der lægger den tunge atomgranat i en pose, hvortil der fastgøres en luftsæk, som pustes delvist op. På den måde gøres den tunge atomgranat lettere, og den tages hen til luftslusen.
Det samme sker med de fire andre atomgranater, og Bond kan endelig forlade artillerikampvognen, der nu står tom oven på ubådens dæk. Bond og kampdykkerne forsvinder ind i ubådens luftsluse, og de er nu officielt på britisk jord. Vandet tømmes ud af luftslusen, der er forholdsvis stor, siden at den kan rumme 4 kampdykkere, Bond, den døde soldat og 5 atomgranater på en gang. Da luftslusen er tom åbnes en luge ind til ubådens indre, og Bond giver lægen ordre til at obdusere den døde soldat, atomteknikkerne skal kikke på atomgranaterne, og soldatens våben og udrustning skal undersøges af Q.
En ubådsofficer fører Bond ind i ubådens ombyggede missilrum, hvor der er gjort plads til et stort kontor. Der sidder miss Moneypenny og M klar til at modtage en foreløbig mundtlig rapport fra Bond. M får at vide, at de kinesiske agenter er slået ihjel sammen med en del af deres vestlige spioner og de rusiske vagtposter. En del af de kinesiske spioner er blevet taget til fange af den ukendte styrke, der samtidigt har erobret 115 atomgranater i 19 artillerikampvogne fra Stalins hemmelige våbenlagre. Bond erobrede 1 artillerikampvogn med 5 atomgranater, og han havde set 4 artillerikampvogne blive tømt for i alt 20 atomgranater. Det eneste spor var den døde soldat fra angrebsstyrken.
Sir Bertram Foley, der er kinas topmand i Storbritanien, og den direkte årsag til Bonds tilstedeværelse i området, var en af de spioner, som blev taget tilfange. Han var stadig en løs ende, der skulle ordnes, og det samme var den kinesiske plan om anektering af flere af Kinas nabolande. Den kinesiske klike, der havde lagt denne plan skulle findes og neutraliseres, selv om de var blevet godt og grundigt bremset af det fjendtlige angreb. Q kommer nu ind og aflægger rapport.
Q meddeler at atomgranaterne er ægte, klodsede og med en levetid på ca. 100 år, før de er blevet for gamle til brug imod mindre taktiske mål. Serienumrene er ukendte men fortløbende, tegnene på dem er velkendte, men der er også et "kun til øvelsesladningsmærke" på dem, så de kan være listet som øvelsesammunition af ren bly, og det ville have fjernet sporet fra dem i atomregistrene. Soldaten er en kineser iført en skudsikker rustning under polaruniformen, radioudstyret er avanceret og alt øvrig udrustning er ikke produceret på nogen kendt fabrik. Fjenden er særdeles velorganiseret.
En søgning på kineserens fingeraftryk gav navnet Yian Tchang, en kampvognsmekaniker fra Taiwan, der er ansat i et stort multinationalt selskab "International Design Enginering" kampvognsafdeling i Taiwan, der havde licens til at producere 200 Abrams kampvogne til den taiwanesiske hær. Fjenden, som angreb det kinesiske spionmøde, kan være Taiwanesere, eller de kan være en del af IDE koncernen. M beslutter, at de skal følge efter prammene, og at Bond skal briefes om IDE, der er en ny stor, succesfuld og meget vigtig spiller på det internationale marked.
Efter et par dages forfølgelse af de falske kulpramme skal Bond briefes om IDE. Det indsamlede materiale er overført til ubåden fra hovedkvarteret, og Bond kan nu læse om IDE's grundlægger John Creek alias Pieter von Stoltz, der er leder af det kæmpemæssige internationale imperium IDE, som producere alt imellem himmel og jord i flere mindre lande verdenen over. John Creek mistænkes i flere år for at være leder af en international forbryderorganisation, men det er først for nyligt ved et tilfælde blevet fastslået, at John Creek er identisk med den af Tyskland eftersøgte Pieter von Stoltz.
Von Stoltz var en østtysk (preusisk afstamning) efterretningsofficer, der havde kontrol over planlægnings- og logistikdelen af den smuldrende vestyske terrorisme før murens fald. Han var major i efterretningstjenesten ansvarligt for den taktiske udpegning af terrormål, planlægning af terrorangreb imod disse mål og den logistiske støtte til de udførende terrorister med våben, sprængstof, skjulesteder, transportmidler og falske papirer.
Han var kendt for at lægge eminente planer, men de blev altid mere eller mindre forpurret af de hævngerrige vesttyske terrorister, der ændrede planerne med katastrofale følger i flere tilfælde. Pieter von Stoltz blev genkendt og forsøgt arresteret i Wiesbaden i 1988 af lokale abwehrstyrker, hvor 7 ud af 8 abwehrfolk blev dræbt og den ottende Helga Zilling blev hårdt såret. Det lykkedes Pieter von Stoltz at holde lav profil indtil murens fald, hvor han påny forsøges arresteres af en hævngerrig Helga Zilling. Hendes bror og far var blandt de 7, der døde.
Det andet arrestationsforsøg resultere i yderligere 3 døde abwehrfolk, og Pieter von Stoltz tvinges til at lave et bankrøveri med efterfølgende gidseltagning. Efter et stykke tid prøver Pieter von Stoltz at smutte ud imellem en gruppe frigivne gidsler, men Helga Zilling gennemskuer hans forklædning, og hun skyder ham ned med en snigskytteriffel. Kuglen rammer det våben, som Pieter von Stoltz bærer, springer tilbage skråt op i panden på ham, og han falder bevistløs om.
Pieter von Stoltz anbringes i det maksimalt sikreste fængsel i Tyskland, hvor han ligger i koma med hjerneskade på fængslets sygeafdelingen. Helga Zilling prøver igen at gøre arbejdet færdigt, da hun formodentligt sørger for, at en gruppe fanger kan få lejlighed til at dræbe ham. De prøver på at drukne Pieter von Stoltz i et toilet, men han vågner, og han kæmper sig fri ved at dræbe lejemorderne. Det konstanteres, at Pieter von Stoltz gennemgår en personlighedsforandring som følge af hjerneskaden, men han vinder de lokale forbryderes respekt, og han bliver deres næsten ubestridte leder.
Det lykkedes Pieter von Stoltz at planlægge og gennemføre den mest spetakulære fangeflugt i Tyskland siden den anden Verdenskrig. 100 fanger forlader fængslet forklædt som deres fangevogtere, der sidder tilbage i cellerne ved vagtskiftet, og der går en rum tid, før det opdages. Pieter von Stoltz går under jorden, han får en række plastike operationer og han ændre udseende. Underverdenen omorganiseres lidt efter lidt, og især efter Spectres tilintetgørelse bliver Schackt større og mere verdensomspændende. Schackts legale facade er netop IDE, og dens leder er John Creek.
John Creek blev ved et tilfælde identificeret som Pieter von Stoltz, men ingen regering har endnu prøvet på at bringe orden i sagerne og sende Pieter von Stoltz tilbage i fængslet. Tyskland har forsøgt, men de er truet af massearbejdsløshed, da det meste af Tysklands præcissionsteknologi med mere er under IDE kontrol. De tyske virksomheder vil blive lukket med katastrofale konsekvenser for tysk nationaløkonomi, hvis arrestordren udstedet. Situationen er tilspidset.
Tilbage ved M's kontor får Bond ordre om at undersøge, om IDE kan forbindes med en international forbrydelse, dvs. det spetakulære tyveri af 115 atomgranater, så kan deres aktiver beslaglægges af myndighederne og Pieter von Stoltz kan arresteres uden problemer for Tyskland og de mange andre lande, der er afhængige af IDE's virksomhed. Bond får til opgave at undersøge taiwaneserens baggrund og kampvognsfabrikkens rolle.
Fremme ved Taiwan bordes kulprammene, men Schackt har flyttet det anbragte sporingsudstyr over på et antal normale kulpramme. Derfor finder de amerikanske, britiske og taiwanesiske myndigheder intet spor af de 115 stjålne atomgranater. Det er en streg i regningen. Tabet af den enlige taiwanesiske kampvognsmekaniker ved raidet har alarmeret Schackt, og de har truffet deres forberedelser. Bond sendes afsted forklædt som en engelsk kanoningeniør, der har ansvaret for kanonen på de 200 Abrams kampvogne, som skal produceres af IDE's kampvognsfabrik.
På kampvognsfabrikken er alt gjort klar til at begynde produktionen af kampvognene, men Bond får indtryk af, at der lavet kampvogne på fabrikken før. Han har set spor efter larvekæder, oliepletter og ridser rundt omkring i den nu tomme fabrik. 007 sniger sig bort, og han undersøger fabrikkens kældre. Han ser en ukendt kampvogn, som to mekanikkere arbejder på. Det er den samme type som blev brugt under angrebet på den sovjetiske base.
De to mekanikkere leder lidt efter Bond på sporet af en hemmelig afdeling, hvor Bond for første gang ser Pieter von Stoltz alias John Creek i et møde med nogle taiwanesiske generaler. Bond overhører, at det taiwanesiske forsvar har fået et batteri med 18 artillerikampvogne plus 1 i reserve og dertil 20 tilhørende artilleriatomgranater, som alle er klar til brug. Taiwan er nu en atombevæbnet nation, der kan forsvare sig imod et fjendtligt kinesisk invasionsforsøg. Der sluttes en aftale med generalerne, og en sekretær kommer ind med en besked til von Stoltz.
Mens generalerne forlader mødelokalet forklare sekretæren Pieter von Stoltz, at operation "Deterent Move" er næsten udført på nær de 5 enheder, der er øremærket til de britiske øer. Disse tager afsted i aften med et komercielt passagerfly, da alle andre transportmidler er optaget med operationen. Pieter von Stoltz meddeler, at han selv vil ledsage de sidste 5 enheder fra Taiwan til London, hvorfra de skal deployeres til Irland, Skotland og England. Pieter von Stoltz forlader nu mødelokalet sammen med sekretæren, og Bond ser sig nu om i sit skjulested det tilstødende kontor.
Bond gennemsøger kontoret, der er ret spartansk, og han finder en flyvebillet fra Taiwan til London udstedt til Yian Tchang i en skuffe samt en meddelse om, at Yian Tchang er forsvundet sporløst. Han finder også en del kviteringer for hospitalsudstyr til pleje af hjertepatienter. Udstyret er forlængst afsendt til flere storbyer verden over, men en er her i Taiwans hovedstad T'aipei, så det spor her må undersøges hurtigst muligt. Bond tager flybilletten og sniger sig forsigtigt ud uvidende om Pieter von Stoltz udtryksløse blik på Bond via et skjult overvågningskamera i hans kontor.
James Bond tager direkte hen til den nærmeste adresse i hovedstaden T'aipei. Det er en penthouselejlighed øverst på en af skyskraberne i hovedstaden. Bond må først snige sig ind i bygningen, dernæst op på næstøverste etage, og derefter udenpå bygningen, så han kan klatre op til penthouselejligheden for at tage et kik ind i den. Bond hænger i en tynd line, mens han via en teleskopkikkert tager et overblik over lejligheden igennem ruden. Der ser han et par sygeplejesker, som pusler om en sygeseng, hvori en meget syg hjertepatient ligger forbundet til en hjertelungemaskine.
Det eneste usædvanlige er, at hjertelungemaskinen og patienten er koblet til en computer, der er koblet til internettet. Noget er galt, og da Bond får øje på en lille mærkat i hjørnet af vinduet, der fortæller, at lejligheden er tyverisikret af IDE koncernens bedste udstyr, som ikke kan omgås eller neutraliseres på nogen måde, for 1000 af verdens bedste indbrudstyve har forsøgt sig, og de har alle fejlet. Et nærmere studium af sensorsystemet afslører, at det også er forbundet til computeren. Bond er nu overbevist om, at patienten dækker over et særdeles komplekst detonationssystem for en atombombe.
Bond kontakter M på vej til lufthavnen fra sin bil. Han sender de fundne oplysninger med en anmodning om et chek af alle de addresser, hvortil der er sendt hospitalsudstyr til, og om der er atombomber på adresserne. De er højest sansynligt sikret med de nyeste tyverialarmer, som indgår i detonationsmekanismen. Bryd ind med et brag. Atombomberne kan højest sandsynligt også sprænges via et signal over internettet, men hvad hjertelungesignalet skal bruges til er endnu uvist, og det vil Bond prøve på at finde ud af inden de når frem til London.
| Home | Filmplots |