grandprix

Vejen til finalen
13/2/2001

Allan var s� flink at sp�rge (ind) til arbejdet
med Grand Prix sangen, hvilket har foranlediget
denne korte skitse af forl�bet:

Ole kommer og siger at Ellens datter og veninde har
skrevet en sang osv...jeg melder mig straks p� banen
og et par dage efter kommer Clara og Karen ind og
synger et take. Udfordringen er at melodien ikke er fuldst�ndig fastt�mret for dem, deres sangl�rer har lavet nogle akkorder til som �benlyst ikke passer overalt, men vi er varsomme med at spille for meget for ikke at styre dem v�k fra det formodede bedste udgangspunkt. S� vi lavede et midi-click til dem i 100 bpm og lod dem indsynge et cuetrack, fik styr p� formen og det f�rste indtryk af materialet.

Jeg gik i gang med midi-instrumentering, f�rste stop var den karakteristiske Rhodes suitcase lyd jeg fandt p� vores Alesis synth, fandt mine guitarpositioner og fik den f�rste grovskitse i maskinen. Al tiden bruges p� at bladre s� mange lyde igennem som man orker, heldigvis fandt jeg rimeligt hurtigt acceptable lyde og det fede Rhodes holder det hele sammen (syntes jeg).

Efter par omveje med fors�g p� at indspille en �gte, h�ndholdt bas, brugte jeg 3-4 dage p� at nedbarbere akkompagnementet og finde ud af hvor rytmikken ligger, en simpel opgave med s�dan et nummer som det her. Det er utroligt hvor mange slag og fagter der kan undv�res n�r man virkelig sk�rer til benet og en forn�jelse n�r den rette balance opst�r, s� st�r der kun 2-3 detaljer tilbage - resten er dedikeret et stabilt akkompagnement.

Trommerne er mere sterile end P3 og the voice tilsammen, udover enkelte indfald undervejs er det bare et simpelt loop kopieret et par hundrede gange, spillet via vores Korg N5s udm�rkede jazzs�t, plus en smule perc nedenunder p� 2 og 4 i omkv�det. Generelt er det meget sv�rt at lave fede, varierede trommespor, jeg er principielt utight i alt over 8 takter og selvom Cubase drumeditor er b�de nem og sjov at pille i orker jeg ikke at gennemarbejde op til 3 min. trommer. Ryger pigerne i finalen og vi skal levere baggrundstracket pr�ver vi at f� en menneskedrummer til at fyre den af i stedet.

Clara og Karen kom ind igen forrige fredag og lavede det endelige vokaltake. Heldigvis var de meget glade for mit arrangement s� der var ingen diskussioner, kun koncentreret sang. Ole er skidegod til at coache sangere og h�re hvor tingene smutter og hvor de virker, s� jeg skulle bare trykke p� knapperne. Intentionen var at improvisere i det sidste omkv�d, det kom aldrig for alvor p� plads s� det m�tte vi droppe og det var de helt med p� - tror jeg. I sidste uge brugte vi s� en r�vfuld timer med at h�re de forskellige takes igennem, stort set linie for linie og v�lge hvilke der bruges hvorn�r, temmeligt sygt arbejde.

S� skal der laves en master, eller n�rmere en pre-master, for selvom vores mix er i skabet er der 1000 ting at g�re endnu inden man kan tillade sig at kalde det endelige stereospor for "master". F�rste pre-master (Den der ogs� ligger her p� siden) var overh�ldt med rum p� vokalerne s� det skulle fjernes, bassen var for vild i verset og guitaren v�k i omkv�det, sm�ting, men ingen grund til ikke at f� dem p� plads. I andet fors�g kompresserede vi vokalerne s� de to ret forskellige stemmer kom bedre i level, en v�sentlig forbedring, der ogs� trak dem godt frem i billedet og i bedre balance med instrumenterne. Vi vader rundt mellem musikanl�g og h�rer efter fejlmixing, studiet har et lille bashul s� der er tendens til at fyre for meget bas p� og tracket skal ogs� holde til at blive spillet p� discountanl�g, det var nu ikke noget problem.

Endelig bruger man en eftermiddag p� at smadre en printer og forbande et netv�rk inden den �ngstelige mor kan f� det cover og cd
i h�nden. Og sende det anbefalet til DR (og Ren� Dif). De g�r i finalen.

Palle fra lydholdet og min rockmakker i PAT undrer sig over tiden jeg har gidet bruge p� det, ligesom andre der kom forbi i forl�bet og hver gang s� mig sidde og h�re dadada om og om igen. Og OK, man n�r hurtigt et d�vhedspunkt, en del timer g�r med blot at vente p� at opdage n�ste v�sentlige detalje. Det er nu ogs� det sjove, s�rligt n�r der arbejdes i midi, hvert enkelt tromme-, bas- og keyboardslag kan rettes til og justeres. S�rligt Rhodeslyden har f�et meget k�rlig pleje, da den er enorm anslagsf�lsom.

Men at f� s� god en melodi (med s� sjov en historie) som denne mellem h�nderne holder interessen hele vejen igennem, og s� har Ole ogs� v�ret optaget af arbejdet hele vejen igennem og opmuntret og forbedret indtil det sidste....