| 4/10/01 Blottet for t�rer var jeg den sidste dag, t�rev�det derimod da disse linier l�b over sk�rmen, direkte fra hjertekulen. Hvor er det dog s�rgeligt. Den store evaluering (tada) Den store evaluering kom aldrig. Godt nok kommer jeg n�lende nu og postulerer den, men tiden er allerede en anden; tiden er ikke til store evalueringer l�ngere. Den blev ellers dramatisk annonceret, jeg kastede Peter ind i h�kken foran S�nderhus den sidste dag, stak ham en sidste symbolsk nasser-sm�g og lovede alt for meget. For da jeg kom hjem var jeg� det ved jeg faktisk ikke helt, men i hvert fald ikke i hum�r til store evalueringer. Jo, jeg var i hum�r, men skrev den bare ikke. Var i kanonhum�r, glad for at stoppe p� en dejlig solskinsdag, glad for at kunne g� rundt og sige tak for alt til alle og mene det helt ind i hjertet, glad for at blive sagt farvel til med smil og knus, glad for at have v�ret p� h�jskole og at det havde v�ret godt. S� k�rte far og mig ned til valgmenigheden, far skulle se pr�dikestolen og Grundtvigs d�bsfad og han blev ikke skuffet. Forinden havde han tjekket alt af tr� p� skolen og apostelfigurerne i kirken ved siden af, for han er en tr�mand. Det var dejligt at vise ham de ting, vise ham hvilken tradition og historie jeg har f�lt mig som en del af og har taget med mig fra Ryslinge. Os to indbyrdes var det ogs� dejligt at lade sig hente p� h�jskolen af far og give ham den gl�de at se sin s�n komme begejstret derfra, som han selv gjorde det i 69 i Haslev (og hans far f�r hans og hans far f�r hans h�ns f�r far�). Og de levede lykkeligt�..s�dan da. Men der er noget om snakken, inden jeg tog p� h�jskole unders�gte jeg en del oplagte steder og fandt det umuligt at opdrive ilde omtale, eller i det mindste insiderviden om l�rerkollegier i rivegilde og h�bl�se madanmeldelser; alle er s� overdrevet begejstrede for h�jskolen og nu mig med. Og som �rets altid-i-elevr�d-typen Anders skrev et sted, husker ikke hvor men det er sandt, h�jskolen er toppen af dansk kulturliv. Hvad er det s� for en kultur�..var? Bajerkultur intet mindre, mini-Ibiza, scoreland, crazy daisy II, grimme k�lderrum med grimme m�bler, d�rlige, varme �l og uh�rt forf�rdelig musik spillet uh�rt h�jt. Morgensamlinger med 20 ud af 95 elever fremm�dt, evindelige aftener i tv-stuen med h�bl�se B-film fra Brugsen p� videoen. Walk-over fag uden elevengagement, pseudodiskussioner uden indlevelse, halve og hele aftener tilbragt med ligegyldig chat med fjerne mennesker der lyver bag fjerne sk�rme. S�dan da. Nu var jeg alts� meget seri�s inden jeg kom, og h�bl�st skruet ind p� mine kernefag. Det er jo fint nok, men jeg gik jo ikke p� fagskole eller a-kasse kursus, jeg gik p� h�jskole. Og s� var jeg jo gammel�.jamen det var jeg, for alle andre var 20. Og genert var jeg. Sammenlagt giver det ikke megen plads for bl�ds�denhed overfor en j�vn tilgang til opholdet. S�dan er det jo. Jeg har arbejdet siden gymnasiet, 7 �r i alt, og h�jskolen var for mig det sidste helle inden den sidste uddannelse. Derfor tog jeg h�jskolen dybt alvorligt, og derfor satte jeg um�delig megen pris p� den. H�jskolen gav mig en oplevelse af, at mine evner pludselig kunne bruges, efter alt for mange McJobs havde trukket alt for megen kreativitet ud af mig, blev jeg i stedet bekr�ftet dagligt. Derfor s�tter jeg um�delig megen pris p� h�jskolen. Og vil vende tilbage s� snart jeg h�rer nogen kalde p� store st�rke m�nd. Bestyrelsen for eksempel. S� tager zapper-generationen over og der g�r temauger i hele lortet. Jeg synes Ryslinge skal g� til den, jeg synes Ryslinge mangler en st�rk mand til at sl� fast, at vi st�r alts� ved hvad vi skriver i brochuren: vi bidrager ikke til den �ndssvage danske bajerkultur. For �h hvor er den �nds-svag. Det er selvf�lgelig min gode kristne opdragelse, og ikke den post-moderne individualist indeni, der taler, og taler med rette, hvor h�rde ord ikke b�r falde p� klippegrund. Selv har jeg stort set hele livet v�ret lykkeligt forsk�net for den �ndssvage danske bajerkultur, aldrig ops�gt den, aldrig v�ret en del af den, indtil jeg kom p� Ryslinge. Og egentlig var jeg ogs� ligeglad med den da jeg var d�r, for der var altid masser af andre sjove ting at tage sig til. Men det er en skam, at trefjerdedele af alle st�rre f�llesskabsoplevelser knytter sig til abefester n�r det er den sidste fjerdedel man husker dagen og �ret efter. Jeg kan huske hvordan mine ben rystede s� meget at det blev umuligt at holde d�mperpedalen p� flygelet nede da Line sang Calling You (og erindrer svagt de selv samme bens, ja hele kroppens, konfrontation med d�re og trapper og h�kke p� vej hjem fra teatersalen i en brandert klokken lo-ort). Kan huske da temaugen var slut og den forkromede jury gik i l�nkammeret, hvordan vi alle bare gik rundt og jublede og lyk�nskede hinanden med den fedeste uge ever, lykkeligt �dru�.festen bagefter husker jeg intet fra (det er nok pigernes skyld). Kan huske at st� p� scenen og spille den vildeste rock og feste samtidig og bare fyre den af som aldrig f�r. Kan huske teaterholdets fantastiske dage p� toppen, det hemmelige teaterhold der ellers kun havde vist sig som kagej�gere i undervisningstiden. Mindes at v�lte ud af bussen fra vidunderlige Italien, give Kaj et fast h�ndtryk som tak for sikker k�rsel, falde om foran landskamp p� video, for dagen efter at tage del i det mest fantastiske generationsm�de i Peters workshop p� elevm�det, den absolut rigeste samtale-oplevelse det for�r. Og jeg kan huske den bedste sportsoplevelse, da Palle van Basten bankede et golden goal op i Jakob og jyderne fik sm�k. Bornert er jeg. Formynderisk. Bel�rende. Gammeldags. Old School. Word. For jeg synes h�jskolen skal v�re et alternativ til verden udenfor. Skal g� imod alle de konformiteter der omgiver os, de vaner der er reducerede til h�bl�se vaner. Skal skabe et alternativt f�llesskab hvor man ikke kan gemme sig, hvor man ud�ver hensyn og stillingtagen. Faktisk lidt af en v�kkelsesbev�gelse. T�nk at v�re bondekarl uden skolegang i 1890erne og komme p� h�jskole! T�nk at komme hjem igen og v�re en oplyst bonde og leve hele livet p� de v�rdier h�jskolen gav en. De f�s ikke andre steder. Det er ikke til at vide, men jeg tror alle har v�ret skideglade for for�r 2001. I det mindste som afveksling fra verden udenfor og dens pligter der kalder om og om igen. Sikkert ogs� som en masse sjov og ballade. Forh�bentlig ogs� som brohoved (�) for gode og nye venskaber. Hvad var det dog egentlig der skete i for�ret 2001? Da jeg kom ud af skoven og s� tr�erne, var det som om Ole Finnerup tog mig blidt ved h�nden og n�nsomt l�ftede et sl�r fra mine �jne og jeg s� tindrende klart som aldrig en morgen i tusinde �r p� vej over h�kken fra Monrads (�h Monrads) til morgenmad. Og jeg s� en ny himmel og en ny jord. Og himlen kalder jeg Ryslinge og jorden k�rlighed, venskab, f�llesskab (eller omvendt). Og jeg s� at det var s�re godt. Og det blev aften den f�rste dag og det blev morgen den sidste og pludselig var det hele forbi. |