tyrkiet, irak og kurderne.
den militaere politiske og kulturelle under-
trykkelse af kurderne har varieret i form og
styrke gennem aarhundredet.
tyrkerne har udsat kurderne for en brutal
assimilationspolitik. og slaaet haardt ned paa
alle ydre tegn paa kurdisk identitet.
i 1991 blev tilladt at bruge kurdisk i privat
sammenhaeng. i 1987 indfoerte myndighederne
undtagelsestilstand i de kurdiske provinser.
i den krig der er blevet foert mod de tyrkiske
regeringsstyrker har mere end 20.000 men-
nesker mistet livet og 3000 kurdiske landsbyer
er jaevnet med jorden, som led i den braendte
jords taktik.
i irak under saddam hussein er kurderne ogsaa
blevet undertrykt. i 1988 blev f. eks. 5000 kvinder
og boern gasset ihjel. i 1987-88 jaevnede den
irakiske haer mere end 4000 landsbyer med
jorden.
irak trak sig ud af nord-irak i 1992. men vestlige
lande oenskede ikke at stoette kurdernes selvstyre-
eksperiment.
vestlige lande har et klart medansvar for at loese
det kurdiske problem. manglende vilje fra ver-
denssamfundets side til at forsoege at finde en
politisk loesning paa konflikten, har vaeret et problem.
i tyrkiet har man siden 1999 forsoegt at loese
konflikten af politisk vej. men der er stadig
mange politiske fanger i tyrkiet. og kurdere tor-
teres stadigvaek. det er et spoergsmaal om tyrkiet
overhovedet er indstillet paa at overholde menne-
skerettighederne overfor kurderne. og f. eks. tillade
deres sprog, publikationer, skoler.