Af Klaus Rothstein - bogen - at betragte andres lidelse :
Susan Sontag er et intellektuelt superbrand, saadan en slags amerikanerhumanistisk Voelv, som vi elsker at lytte til, fordi hun som oftest er baade klog og kritisk, litteraer og politisk. Naar man som hende er venstreorienteret paa den der umiskendelige new yorker facon, er man samtidig meget europaeisk i sin fremtoning, og derfor er Susan Sontag velegnet som en slags kulturkritisk brobygger mellem kontinenterne.
Hendes seneste essay paa dansk er en lang refleksion over hvordan vi paavirkes af billeder, hvor ondskab, raedsel og lidelse fortaeller historien. "At betragte andres lidelser" handler om den ustoppelige stroem af billeder og film fra krige og katastrofer, der bringer verdens fortraed ind i vores stuer. Hvad goer det ved os? Skaber det engagement? Eller resignerer vi? I grunden behoever vi kun at vende blikket mod os selv, for haanden paa hjertet: vi har alle valgt at ignorere lidelse, som vi burde forholde os til. Men alternativet er kun et zap borte.
At betragte andres lidelse er en stor og vanskelig opgave, isaer naar man synes, at der ingen udvej er. Naar krige og konflikter spidser til, naar de stridende parter synes at vaere doeve for maegling og diplomati, naar ntervention kun kaster mere lidelse af sig - ja, saa er mange tilboejelige til at afskrive den portraetterede lidelse som endnu en i raekken af politiske og humanitaere uoverskueligheder. Susan Sontag skriver: "Den indbildte naerhed i forhold til andres lidelser, som billeder tilbyder os, postulerer en forbindelse mellem de fjerne lidende - betragtet paa taet hold foran tv-skaermen - og den privilegerede beskuer, som ganske enkelt er falsk, og som er endnu en mystificering af vores virkelige forhold til magt. Saa laenge vi er medfoelende, oplever vi ikke os selv som delagtige i det, der har foraarsaget lidelserne. Med medfoelelse proklamerer vi saavel vores uskyld som vores afmagt. I den forstand kan medfoelelse (paa trods af alle vores gode intentioner) vaere en skamloes - om ikke malplaceret - reaktion".
Men hvad har vi andet end medfoelelse? Vi kan koebe os lidt aflad ved at stoette hjaelpeorganisationerne, men vi er uden indflydelse på at lindre lidelserne. Derfor er en vis form for apati ogsaa helt legal - vi kan retfaerdiggoere det med, at engagament alligevel ikke nytter. Billederne - de bedste af dem - bliver altsaa mest af alt en slags knager for vores samvittighed. Man behoever bare at sige stikordene, foer motiverne dukker op: Warszawas ghetto, napalmangreb i Vietnam, belejringen af Sarajevo...
Susan Sontag er ikke bare en intellektuel refleksionskunstner. Hun tog konsekvensen af sit eget engagement og bosatte sig i Sarajevo, og mens serbernes granater regnede ned over byen, instruerede hun teater med livet som indsats. Bosniens skaebne er forfatterens hjertesag, og det er derfor naturligt, at hun runder bogen af med en tankevaekkende pointe. I begyndelsen af 1994 arrangerede den engelske fotojournalist Paul Lowe en udstilling af fotos fra den belejrede by i et delvist oedelagt galleri i Sarajevo. Paa samme udstilling viste han billeder fra det krigshaergede Somalia - men det faldt ikke i god smag hos byens borgere. Hvorfor skulle deres lidelser sidestilles med somaliernes? Hvorfor skulle deres skaebne degraderes? Som Susan Sontag konkluderer: "De grusomheder, der udspiller sig i Sarajevo, har ikke noget at goere med, hvad der foregaar i Afrika, protesterede de. Der var uden tvivl et racistisk anstroeg over deres harme - bosnierne er europaeere, som folk i Sarajevo aldrig blev traette af at gentage for deres udenlandske venner - men de ville ogsaa have protesteret, hvis det i stedet havde vaeret billeder af grusomheder begaaet med civile i et hvilket som helst andet land, de var blevet bragt sammen med paa udstillingen. Det er uudholdeligt naar ens egne lidelser kobles sammen med andres lidelser".
"At betragte andres lidelser" er ikke illustreret. Det er et klart valg, at ordene om billederne rummer pointe nok i sig selv. Og det er sandt, for billederne kender vi, og de dukker hele tiden frem undervejs i denne skarpe og vedkommende bog om os selv, vores medmennesker og vores medier.
At betragte andres lidelser, Susan Sontag, Tiderne Skifter, 200 s.
more about susan sontag - in english
susan sontag - official homesite
regarding the torture of others
bogen - at betragte andres lidelse