uddrag af sønderjyllands historie.
fra 1842 samledes den sønderjyske danskhed
med de nationalliberale om et Danmark til
ejderen.
sønderjylland opfattedes som området mellem
kongeåen og ejderen (slesvig). man ønskede
hele sønderjylland indlemmet i kongerriget.
det førte til treårskrigen 1848 - 50 mellem
Danmark og slesvig-holstenerne og preussen.
tre af de kendteste danske slag blev udkæmpet
i denne krig. slaget ved fredericia. slaget
ved isted. og slaget ved frederiksstad. der
flages stadig på alle tre dage.
fredericia belejredes af den slesvig-holstenske
hær. general bulow sprængte belejringen ved
et udfald 6. juli 1949.
efter forbitret kamp 25. juli 1850 sejrede
danskerne under general krogh i slaget ved
isted.
stormen på fredriksstad i slesvig den
4. oktober 1850 mislykkedes, selvom
slesvig-holstenerne var overtallige.
12. januar 1951 standsede fjendtlighederne.
Danmark havde dog ikke opnået noget.
i 1852 accepterede den danske regering, en
tredeling i kongeriget Danmark og hertugdømmerne
slesvig og holsten, hvortil lauenburg var admini-
strativt knyttet.
i Danmark rykkede ønsket om ejderen-grænsen
atter frem i 1861.
ved novemberforfatningen 1863 knyttedes
slesvig til Danmark, og udskilte holsten og
lauenburg. Danmark brød hermed sine af-
taler.
natten til 1. februar 1864 gik preusserne og
østrigerne over ejderen. kampen var for ulige.
det første slag under krigen var kampen om
mysunde 2/2 1864. de danske styrker blev
angrebet hårdt, men preussen måtte til sidst
opgive at indtage mysunde.
danskerne trak sig dog tilbage fra Dannevirke den
5. februar, da de isbelagte vandområder kunne
omgås, til dybbøl. men 18. april 1864 stormedes
skanserne og indtoges efter et tappert forsvar.
danskerne måtte trække sig tilbage til als, som
erobredes 29. juni 1864.
30. oktober undertegnedes freden i wien,
hvorefter Danmark måtte afstå slesvig,
holsten og lauenburg. grænsen lå derefter
ved kongeåen.
trods en til tider hård fortyskningspolitik, og
i de første år mange udvandringer af dansksindede
lykkedes det at holde danskheden i live.
ledende dansksindede var bl. a. h. a. kruger,
gustav johannsen, jens jessen og h. p. hansen.
Danmark fik efter første verdenskrig, efter afstemning
i størstedelen af sønderjylland, området fra kongeåen
til den nuværende grænse tilbage ved genforeningen
i 15. juni 1920.
Forside - - -
oversigt - - -
DANMARK-siden - - -
Henrik Stampe Jensen
EU-modstand - oversigt - -
menneskerettigheder - oversigt - - -
ny kriminel teknik