erindringslandskab.

udviklingen i samfundet er sådan, at man knabt kan huske, hvad der skete i sidste uge.

frederik dessau har forsøgt at beskrive hvad det vil sige at huske. i to udsendel- ser i radioen erindringslandskab og glem- selshavet.

erindring kan være mange ting : en duft, lyset over en gårdsplads, en følelse. meget fæstner sig ikke, kun det væsentlige.

erindring er ikke det samme som hukommelse. virkeligheden er som vi oplever den, fortiden er som vi husker den. man er sin egen iagtager, man forvandsker. noget er fantasi og fejlerin- dring.

det er en kunst at erindre. livet passerer revu, og fortiden genopleves midt i nuet. man erindre måske kun en detalje eller en følelse, andet står helt frisk i erindring. en begivenhed kan fremkalde erindring.

man kan dele erindringen op i bjerge, bakker, dale og glemselhavet, hvor alt forsvinder. bjergtoppene husker man til det sidste, bakkerne er de ting, man husker i mange år, og dalene er de ting vi glemmer efter et stykke tid. havet stiger og bakke og dale oversvømmes medårene. glemselen indtræder.

erindring har stor betydning for ens sevforståelse. der kan være smertepunkter i ens erindring, man helst vil glemme. meget syntes vi, vi har set før. længst huskes barndommens oplevelser.

hukommelsen svækkes med årene. man kan ransage sin hukommelse. og noget husker man som var det i går.

livsrefleksioner kan være pinagtige. man kan slutte fred med dem. men det er et spørgsmål, hvor gammel man selv føler sig. man kan føle sig ung, i en gammel krop.

man kan opnå en afklaret modenhed. en livskundskab. og have en viden om livs- forløbet.

der knytter sig mange minder til et liv. man kan opfriske sin hukommelse. og genopfriske gamle minder. man taler om så langt tilbage, jeg kan huske.

det er vigtigt for et menneske, at have sammenhæng og kontinuitet i sit liv. specielt i den fortravlede og irrationelle tid vi lever i i EU i dag.