danske dialekter.
paavirkningerne fra og beroeringsfladen
til rigsmaal er blevet helt dominerende
i det offentlige samkvem. dialekterne
traenges tilbage og klare afgraensninger
gaar i oploesning.
i 1800 tallet foertes mangen bittert angreb
paa og mangt et varmfoelt forsvar for dialek-
ten. i den lille landsbyskole benyttedes sog-
nets dialekt. men med de stoerre central-
skoler gik udviklingen i en anden retning.
udviklingen af det danske sprog :
1100 et selvstaendigt dansk sprog
aeldre middeldansk
1350 yngre middeldansk
1525 aeldre nydansk
1725 yngre nydansk
1946 ny periode ?
dialektsamfundet afvikles. landbo-
befolkningen tager til byerne. man
udvikler et alternativt sprog med
bredere geografisk raekkevidde.
specielle gloser gaar tabt. f.eks. 44
betegnelser i jylland indsnaevres
til faerre.
dialekten holder sig bedst i nord-
jylland, soenderjylland, vestjylland og
bornholm.
rigsdansk har lokalbudne former.
indenfor hvert hovedomraade findes
et regionalsprog.
med fjersynets kommer, opstaar der
en massiv paavirkning, saa flere og flere
gaar over til udelukkende at tale rigsdansk.
i aar 2000 skal man vaere glad for at folk
overhovedet kan et rigt og nuanceret
rigsdansk.
danske ord og udtryk gaar i glemmebogen
og engeskficeres eller man gaar direkte
over til at tale engelsk. p. gr. a. paavirknin-
gen fra de mange udenlandske kanaler.
dialekt findes stadig en raekke forskellige
steder i landet :
vestjysk fynsk sjaellandsk
nordjysk lollandsk
soenderjysk koebenhavnsk
fanoesk samsoesk bornholmsk
jeg haaber disse ord vil hjaalper nogen, eller
vil faa nogen til at interessere sig mere
for det danske sprog.
et andet eksempel inddeling af danske
dialekter, er :
oemaal
-sjaellandsk
--nordsjaellandsk
--vestsjaellandsk
--oestsjaellandsk
--sydsjaellandsk
-sydoemaal
--moensk
--falstersk
--lollandsk
-fynsk
--vestfynsk
--oestfynsk
--sydfynsk
--langelandsk
--aeroesk
oestdansk
-bornholmsk
-skaansk
-hallandsk
-blekingsk
jysk
-nordoestjysk
--vendsysselsk
--hanherred
--laesoe
-oestjysk
--himmerlandsk
--ommersyssel
--djursland
---anholt
---samsoe
---mols
-nordvestjysk
--thy
--mors
-vestjysk
--midtvestjysk
--sydoestjysk
--sydvestjysk
-soenderjysk
--roemoe
--als
hvis man vil se nogle eksemp-
ler fra disse omraader kan man laese
niels aage nielsens : dansk dialekt antologi
f.eks. har folkemindesamleren thorkild
gravlund skrevet flere boeger paa vest-
sjaellandsk dialekt.
eksempel paa dialekter :
vestjysk :
spoettrup bloew boegge paa ijen. men hwa ski.
lig akkuraat aen or atter et e braend foest goeng.
wa dae awsjon oewer aen djel skramel frae ae
boeggeri. aa ae naet atter braend ae gor ijen.
del ael saej. dae braend et uren daend jen aa ae
flyhus aaae laa et ae pwot. nue saa. et det vild
et brend laenger. maen dae wa aasse daem dae saa.
et de wa aen bestaemt mand, dae standst ae ild,
vee aa haegs aen bette krom.
soenderjysk :
hven a komme hjem et mi ejen gaard
soe er a soe glaj som en skreje
de er akkurat som mi hjart den sloer
lidt raske end hejsen den plejer
ae tag er lidt vindsk aa ae vinre skjaeaew
de et ingen palads et a eje
men glante som her kund a alle laeaew
om osse a haj et lidt beje
vestsjaellandsk :
je sku haa en go tosk te medde
i morgen er det majdav - i dav er det den
sidste april. vi skal itte aede tosk laenger
end der er r i maaneden.
se no ad i hyttefadet, om itte du sku haa
en go tosk gaaendes daer. du saeller itte mange
flere til mae.
vestfynsk :
maani haan sidder i sourten skyj
aa skiner saa gruveli daeili
haan vaender sit ansaejt imou ur byj
ov hans. je kaa see et saa braeili
je blyver sa loeierle inden i
min aelskende vaen uvdi saellands rie
de aer daen soeide maelangkaali
som sidder i jartet aa din pie.
vendsysselsk :
hvadant loevve val, naerensti moe intj ka
hyhr sae siel laenger, saa tykkes mae de
va de baest, om vorherre vil loes op faa sae
. do ve a rest faa maanne ohr sen soejer aapaa
de va jo skit mae mae hae hjemm. drammen ha
faat faamoeh maan, aa saa tintj a, de va de baejst
aa res jestens laantj hen, saa ku mae kaski bier
kom et kraantjes ijen.
mols :
da wisen wa et ehnd, saat pe skraejer sae nier
igjen aa lowted et hans kaffepons. han had
aasse hat ed faahle arbejd mae aa pieg baade
hest og her for aa goeer ed saa begrivele som
mulig. do ha da eaan en faahle krigshelt, pier.
ja, wisen er og nok men do haa da goeren saa
skammele lang mae de haee ditlomhej.
thy :
da ae bloew 10 oer, saa de gal ued i ae land.
muer war hvaeer daae i skit humaar, saa ae
wand rand ner a hindder kinder, aa faar war
heller et glaae, de ku ae si o ham. en daae spur
ae muer, hva dae war i ae wej for hin, aa saa saae
hun, et wor kong han wa doee.
mere om dansk dialekt (dansk lydhistorie)
sange paa dialekt
mere om det danske sprog
link : om dansk dialekt
link : nordisk dialekt forskning
link : peter skautrup centeret - jysk
link : jysk ordbog
link : oemaals-ordbog
link : kalkar - aeldre dansk sprog
AE synnejysk forening
elkan - danske dialekter
elkan - ordboeger
Forside - - -
oversigt - - -
DANMARK-siden - - -
Henrik Stampe Jensen
EU-modstand - oversigt - -
menneskerettigheder - oversigt - - -
ny kriminel teknik