Beretning
Målet er fortsat at arbejde
for gode forhold for medlemmer og familier ved at gøre området til et
attraktivt, roligt og aktivt område omgivet af landsbykultur og grønne områder.
Der ses gerne en større social aktivitet i området, hvilket vejfest, børne- og
sportsarrangementer forhåbentlig kan bidrage til.
Vi
er 48 medlemmer, hvoraf de 5 parceller er frivillige: KV 1 & 3, TV 33, 31
& 23 D, og vi bød i dette år velkommen til nye naboer i KV 15.
Siden sidste
generalforsamling har bestyrelsen afholdt 5 bestyrelsesmøder. Et lille
effektivt festudvalg (tak til KV37 & 3!) arrangerede
igen i år en super vejfest, foreningen indkøbte en bundramme til festteltet, så
det kan opslås på asfalt, og foreningen støttede et golfarrangement.
Bortset fra april sidste år
skete der i det forløbne år heldigvis ingen indbrud i bebyggelsen, men det er
værd at opretholde den gensidige opmærksomhed. Tak til årvågne naboer og
politi!
I samfundet oplever vi en del
konflikter p.t., og bestyrelsen fandt i det forløbne år anledning til at
fastslå, at bestyrelsen lægger stor vægt på godt naboskab, at problemer løses
bedst af os selv, og at bestyrelsen stiller sig til rådighed, såfremt parter
efter nabo-dialog finder behov for en tredje part til at hjælpe med at finde et
kompromis.
Ishøj Kommunes arbejde med en
Helhedsplan for Ishøj Landsby blev droslet ned efter et nej til kommunens
vidtløftige boligudbygningsplaner i området, og i øjeblikket arbejdes der med
muligheder for forskønnelse omkring gadekæret.
I 2007 blev
dagligvarebutikken, Brugsen, lukket til fordel for udbud af 3 parcelhusgrunde
på arealet, der forsat ligger ubenyttet hen. Derimod udbygges den nærliggende
daginstitution Vestervang og der er fra Ishøj Bygade kommet en ny vej, med bump
og plads. Et medlem har foreslået at vejen kunne hedde Monis Vænge og pladsen
måske Oles Plads.
Gaderæs-kørsel på Ishøj
Stationsvej blev diskuteret med borgmesteren, der ville tage sagen op med
politiet.
Jernbane-udbygning har været
i høring. Valget står mellem en Nybygningsløsning langs Vejleåvej og gennem Den
Grønnne Kile, og en 5. sporsløsning langs den nuværende
Roskilde-Ringsted-jernbane. Foreningen støtter kommunen og nabokommuner, der
finder 5. sporsløsningen bedst, og indgav med Ishøj Bylaug fælles høringssvar.
I Folketinget er der indgået trafikforlig, hvor der er afsat 10 mia. kr. til
enten Nybygningsløsning eller 5. sporsløsning, men realistisk er der ingen, der
forventer at Nybygningsløsningen i sidste ende vil kunne bygges for 10 mia.
kr., som derimod let rækker til 5. sporsløsning samt nok også til en ny, længe
ønsket letbane langs motorring 3. Afgørelsen om Nybygningsløsning eller 5.
sporsløsning træffes i efteråret af Folketinget.
Iberisk Skovsnegl også benævnt Dræbersnegl eller Spansk Skovsnegl
(latin: Arion lusitanicus) findes i mange
vestlige og nordlige haver og er set i større antal på stien mod vest op mod
kirkegården. Der opfordres fortsat til fælles kamp med naboerne inden sneglene
bliver for mange, og der findes gode råd på vor hjemmeside: www.geocities.com/gf_landsbyen/Nyheder2.htm.
Tak til medlemmerne, der har
tilmeldt sig nyheds-e-mail, og stor tak for godt samarbejde!
_______________________________________________________________________________________________
Mail to
Webmaster / E-mail til foreningen
13. marts 2009