| Mange gr�d t�rer |
 |
|
| mange gr�d t�rer da jeg blev stedt til hvile men mest kvinden i sort jeg ville ikke s�re men kunne ikke smile f�r jeg gik bort hendes sorg hun bandt og gemte i sit hjerte mens jorden blev smidt p� hendes k�rlighed svandt og gav hende en smerte om en hun ikke mere kunne f� kone min var den kvinde og engang et hjerte slog og minderne er mange lidt efter lidt vil de forsvinde om et forhold for to og det g�r mig bange jeg ville �nske i ser hvor jeg har min hvile og hvor min sten den st�r jeg er desv�rre her ikke mer� men husk at smile og hvor dit hjerte sl�r for d�den er sort og dit liv vil forsvinde s� lev dit liv men du kan for en dag g�r du ogs� bort og er kun et minde og ligesom jeg kun sand. |