Jeg er en af bakkens sangerinder

'I den gamle pavillion'

Jeg er en af bakkens sangerinder,
De fromme kvinder,
Som nu forsvinder.
Ak, nu er jeg mange, mange mile
Fra Bakkens Hvile,
Og Peter Liep.
Jeg er en fremmed fugl,
En lille Kolibri
Inde her i Tivoli

Jeg dr�mmer mig tilbage Til den gamle Pavillon,
Til tribunen, hvor vi sad.
Vi sang de gamle viser,
Der var fa'me ing'n pardon
Vi blev ved til folk de grad.
S� regned de med janter p� terrassen.
Dem stak vi ned i str�mpernes chiffon.
For jeg skal si' dem, her var sparrekassen
I den gamle pavillon

Midt p� bakken er jeg f�dt og b�ren,
En dag i v�ren,
Sa' jeg go'm�ren,
Aldrig, aldrig, aldrig kan jeg glemme
Min moders stemme,
N�r hun sa' �l.
Far ku t�mme dyr,
Han var en fin dress�r,
Han var loppe direkt�r.

De sprang de k�re lopper,
I den gamle pavillion,
Hvor hans Cirkus gik med held.
Hans loppe akrobater
De var ualmindelig fjong,
Dem leverede vi sel.
Med tiden blev vi elve b�rn i troppen,
For mor hun f�dte to i hver saison,
Sk�nt hun var damen uden underkroppen
I den gamle pavillion.

Uden for p� d'Angleter's terasser,
Der sidder masser
Af boursjoasser.
Alle disse overklasse mokker,
Der five o'clocker med deres the.
N�r de sidder der p� rad paa deres popo,
For at lade sig ov'r-beglo.

S� sender jeg en tanke
Til den gamle pavillion,
Hvor vi ogs� sad p� rad.
Og viste bakkens mandfolk
Vor's pariser bag-perron
Og jeg ved sg'u ikke hvad.
De andre flirter med de fine herrer,
Vi skyder med en jord og s� beton.
Men facit det sg'u ens i d'Angleterre
Og i den gamle pavillion.

Ingen aner hvor jeg savner bakken
Med hjortetakken
Og kakkelakken.
Kilde�en, b�gen, anemonen
Og �lrationen
Halvtres om da'n.
Sangene vi sang
Var ingen kryds og tv�rs,
De fik b�rn i all vers.

De fine noble sange
Fra den gamle pavillion
De var kendt a hvert et barn.
Og oven paa den med Nonnen
Og matrosen i Hong Kong
Var man ikke uerfarn.
Nu l�rer skoleb�rn,
Hvad de har n�dig
Om seksualitet p�'n hver facon.
S� nu'r man blevet overfl�dig
I den gamle pavillion.

back

Amdi Riis (m) - Epe-Poeten (w)