Fra Den Norske Turistforenings Aarbog 1903
Efterhvert som Turistlivet kommer at udvikle sig i Helgeland, vil selvf�lgelig ogsaa det pragtfulde Fjeldparti nord for R�svandet, Oxtinderne, mer og mer tildrage sig Opm�rksomheden. Skj�nt det - i alle Fjeldlande - er et Mindretal af de Bes�gende i vedkommende Distrikt, som g�r Afstikkere fra de opstukne, magelige Ruter og giver sig i kast med de mindre tilgj�ngelige Tinder og Br�er, saa er det dog dette Mindretal, hvis Reiser og H�ndelser s�rlig bidrager at give vedkommende Distrikt sin Tiltr�kning og Charme som Turiststr�g. Hvormange Procent af de Reisende i Schweiz f. Ex. er det vel, som bestiger Montblanc og Matterhorn eller vandrer over de store Gletschere? Det er ikke mange, og dog er det disses Ture, som l�gger sit romantiske Skj�r over Schweiz som Turistland, dog er det disse forholdsvis faa, som faar mest Elsk til Landet, og som ved sine Beretninger s�rlig henleder Opm�rksomheden paa Schweiz og holder Interessen for dette Turistland vedlige.
Helgeland har mange pr�gtige Fjeldgrupper inden sit Omraade, ude ved Havet saavel som inde i landet. Oxtinderne vil imidlertid blant Turisterne sikkerlig komme til at staa som No. 1 af disse Grupper. De er de h�ieste af dem alle, har vakre former, er forholdsvis vanskelig tilgj�ngelige og indtager et saa stort Omraade, at det blir rig Anledning for Turisten at v�lge mellem en Flerhed af Ture og til selv at udfinde nye Kombinationer, en av Fjeldturisternes st�rste Forn�ielser.
En Ul�mpe, som iallfald har m�dt hver eneste af de faa, som hidtil har gjort mere eller mindre vellykkede Fors�g paa at tr�nge ind i denne Fjeldregion, er Skodden, som er en s�rdeles hyppig Gj�st, og som kan komme pludselig, uden Varsel, Ja, selv naar man i Dal og ved Strand har det vakreste Veir og dernede synes at bem�rke, at Br�en saavelsom Fjeldene ligger der i tindrende Klarhed, kan det alligevel ofte h�nde at man tager m�rkelig feil, at der over de store Sneflader ligger et tyndt, neppe synligt Taagesl�r,som ikke gaar v�k Dagen lang, og som er t�t nok til at indhylle Br�vandreren i et eneste graat Einerlei, som ber�ver ham enhver Udsigt. Men for Fjeldmanden gj�r denne og andre slags Vanskeligheder Fjeldturen end mere pikant; han f�ler end mere Tilfredsstillelse, naar han trods Vanskelighederne alligevel tilslut opnaar at faa nyde al Fjeldverdenes Herlighed. Selve Vanskelighederne, at komme sig frem, hvor Terr�net synes at forbyde Fremtr�ngen, og styre ret Vei,hvor Skodde og M�rke gj�r alt sit for at bringe en ud af Kursen, det er noget, som med Rette bringer de mange til at afholde seg fra den Slags Turer, men som for den erfarne Fjeldmand har noget ligefrem tillokkende. Akkurat som med Sportfiskeren, som har mere Fryd af at faa den ene gjenstridige Lax paa sin Stang end at faa 100 i al Mag i N�ter eller Kar.
Oxtinderne bestaar af tildsammen 11 mere udpr�gede Fjeldtopper. Den h�ieste af dem er Oxskolten, 1912 Meter o.H, Nordlands h�ieste Top. I hele det nordlige Norge, i Troms� Stift, er der bare en Fjeldtop, som if�lge Opmaalingerne overgaar den i H�ide, nemlig Br�fjeldet (lappisk J�ggevarre) paa Lyngenhalv�ya i Troms� Amt, hvis H�ide er maalt til 4 Meter mere. Br�fjeldets brede, langstrakte Top er imidlertid d�kket af et mange, vistnok 15-20 Meter tykt Snelag, mens Oxskoltens Top er snebar. Regner man derfor efter det faste Fjeld, saa naar Oxskolten h�iere op end Br�fjeldet. Det kan ogsaa t�nkes at Sneen paa Br�fjeldet i varme Somre efter forudgaaende ringe Snenedb�r kan smelte saa meget, at Br�fjeldets H�ide, Snekaaben medregnet, blir mindre end Oxskoltens H�ide. Kort og godt: Oxskolten er 1912 Meter h�i. Br�fjeldets H�ide er - varierende!
Oxskoltens Udseende er eiendommelig. Navnet vil give en Anelse om Formen. Den vakreste af Topperne er Oxhornet, 1907, M.o.h., en udpr�get Tinde med bratte, men regelm�ssige, for en stor Del snekl�dte Sider. En af de laveste, S�rtind, 1562 M., har skarpeste Fjeldkam, og det turde v�re en ret interessant Opgave for en flink Fjeldmand at traversere denne Top. Med Undtagelse af Oxkalvene, tre Topper paa Vestsiden af den nordlige Oxtindbr�,henholdvis 1676, 1550 og 1592 M. h�ie og af mere massive Former, samt Toppen (1868 M.h.) strax syd for Oxskolten, har de alle Tindefacon.
Oxskolten er vistnok d�bt saaledes af Opmaalerne i 1883. Den i Gruppens Centrum beliggende 1808 M. h�ie Top, hvor den geografiske Opmaaling har opf�rt en h�i varde, ben�vnes paa Kartet Oxtinden. Ellers har ingen af de enkelte Tinder havt sine s�rskilte Navne. Da n�rv�rende Forfatter bes�gte Fjeldene i 1900, gav han enkelte af Fjeldene og Br�partierne Navne, og for at betegne, hvilke er hvilke, er ovenfor samtidig tilf�iet H�iden paa hvert enkelt Fjeld.
Det vakreste Syn av Oxtinderne har man fra Umaavandet lige ved Rigsgr�nsen. Herfra viser sig Oxskolten, Oxhornet, Svartfjeldet (1868 M.) og Stekvastind (1751 m.) i al sin Herlighed. Disse fire �stlige Oxtinder danner en Gruppe for sig og kaldes af Befolkningen med et f�lles Navn: Austtiderne. Ogsaa Oxtinden sees herfra.
Fra Leirskardalen i Korgen, hvor man hos Kristoffer Fjelddal vil kunne erholde passabelt Logi, kan man enten tage over Leirskarelven ved Gaarden Fjelddal (paa Kartet: Skaret) og under meget jevne Stigningsforholde naa op til M�rkb�kkens Udspring af M�rkb�kbr�en, hvorfra man gaar en halv Times Tid �stover langs Ryggen af Graafjeldet for saa at b�ie mod Syd ind paa Oxtindbr�en. Dette er den mageligste Vei til Oxtindbr�en og de fleste af Oxtinderne. Eller man kan fra Fjelddal f�lge Dalen indover langs Leirskarelva paa dennes Nordsie (som oftest i nogen Afstand fra elven, hvad Terr�nforholdene selv vil tilsige en), og tr�nge sig ind paa Oxtindbr�en i det trange pas nord for den nordligste af Oxtindkalvene. Paa den del af Br�en, man her kommer ind paa, Oxtindbr�ens nordostlige Arm, forekommer adskillige oftest sned�kte Spr�kker, saa man ikke t�r gaa over dette Br�parti uden flere i F�lge og bundne i Tau (med 6-8 Meters Afstand mellom hver Person). Men tager man denne Forholdsregel, b�r Tilstedev�relsen af skjulte Spr�kker (de aabne, synlige er ufarlige), ikke afskr�kke, og ad denne Vei kommer man til Foden av Oxskoltens Nordvest-Eg, hvorfor Bestingingen af "Skolten" lader sig udf�re uden synderlig Vanskelighed.
\stfra kan man tage som Udgangspunkt Fjeldstuen Umbugten, hvor der er godt Kvarter, eller den af Finner beboede Gaard H�gstaby i Sverige. Fra et af disse Steder ror man paa Umaavand, til man er i H�ide med Gr�svandet, tager saa langs Sydsiden af denne indtil Spjeltfjeldalen. (I Baad over Gr�svandet vilde v�re at foretr�kke, og Baad lader sig vistnok uden st�rre Vanskelighed praktisere fra Umaavand op i Gr�svandet.) Fra Spjeltfjeldalen stiger man op til Oxhornets �stlige Udstikker, paa Kartet betegnet med H�iden 1278 M., og herfra i Sydvest opover den lille, men bratt Charles Rabots Br�, - opkaldt efter den franske Naturforsker, som f�r nogen anden foretog videnskapelige Unders�gelser af br�forholdene i disse Egne-, indtil man naar Skaret mellem Oxskolten og Oxhornet, og saa med et er inde paa H�iden af Oxtindbr�en. Fra det n�vnte Skar kan man i L�bet af en halv Times Tid bestige Oxhornet, som byder paa en vindunderlig vid og vakker Udsigt til alle kanter, hvad n�rv�rende Forfatter som under f�rste Bestigning af dette Fjeld heldigvis havde glimrende Veir, havde Anledning til at konstatere.
Fra Oxskolten, hvis Top ligger lige ved, og kun er 7 Meter h�iere, maa man selvf�lgelig have samme Udsigt.
Ogsaa fra Nord, fra Kjendsvandet, og fra Syd, fra R�svandet, er Oxtinderne tilgj�ngelige. Ovenfor er omtalt de mindst besv�rlige Adkomster.
K. Bing.Tragterne om Nord-Ranen til Hemnes og Nesne i Syd, R�d� og Mel� Prestegj�lde i Vest, Beieren og Salten i Nord og den svenske Gr�nse i \st, som nu v�sentlig omfatter Mo Prestegjeld, har i forholdsvis lang Tid v�ret omtalt som et fortryllende Eventyrland med kolossale Naturrigdomme og med en Natur forresten saa storslagen og rig paa Vidundere, at man vanskelig skulde kunne opvise Magen. Det er ogsaa uden Tvil et af de interessanteste Turiststr�g, som findes i Landet. Her str�kker Svartisen, den n�st st�rste Isbr� i Norge, sine talrige Arme ned mod venlige, frugtbare Dalf�rer, her er smukke Skoglier, stolte Fjelde og fiskerige, smilende Indsj�er, maleriske Fossefald, vakre Gaarde og lange vidtl�ftige Grotter. Her lige under Polarkredsen kaster Midnatskolen sit Guld over Tind og Br�, og midt i denne Verden ligger Dunderlandsdalen og ligesom dr�mmer om sine skjulte Skatte.
Det f�rste Indtryk, den reisende faar af denne Egn, naar han fra Hemnes med Dampskibet st�vner indover Nord-Ranen, er ogsaa ganske lovende. Paa begge Sider af Fjorden gaar L�v- og Naaleskog lige ned til Sj�en,og de tildels golde omgivelser, man har stiftet Bekjendtskab med l�ngere ude i Fjorden, svinder lidt efter lidt.
Paa de f�rste 10 Km. passeres Str�mmen paa venstre Side af Fjorden. Her gaar vandet i rivende Fart gjennem et trangt Sund mellem Flod og Ebbe, da et indenforliggende st�rre Bassin skal fyldes eller t�mmes. Indenfor Str�mmen blir Fjorden betydelig bredere og Omgivelserne rigere paa Afveksling. Til h�ire str�kker den ca. 7 Km. lange Fineidfjord sig i sydlig Retning mod Fineidet, et ganske smalt Eide, som forbinder Hemneshalv�en med Fastlandet. Efter at have passeret Bustneset, en fremspringende Odde til venstre, har man Udsigten fri de ca. 11 Km. som er igjen til Bunden af Nord-Ranen. Dette sidste Stykke er af en n�sten vidunderlig Skj�nhed, og Indseilingen til Mo, sidste Anl�bssted, er noget, man sent vil glemme. Paa begge Sider langs Fjorden ligger flere smaa, venlige Gaarde, skiftende med frodige Lunde og Skoglier. Til h�ire sees Ramskartind, Rauskredtind, Veten, Kobbernaglen og Mofjeldet, alle ganske anselig Fjelde fra 600 til 900 m. o.H. Paa venstre Side merkes Slettenfjeldet og l�ngere fremme flere lavere Aaser og Fjelde, ikke h�iere, end at vi over dem kan skimte enkelte Arme af Svartisen samt flere af de h�ieste Fjelde baade paa \st- og Vestsiden af Dunderlandsdalen, som aabner sig ved Mo med sine m�rke Skoglier, saalangt \iet naar. Fjeldene paa \stsiden af Nord-Ranen pleier udover Sommeren at v�re d�kkede af spredte Snefl�kker, som gir dem et ganske eiendommeligt Udseende.
Mo har en vakker Beliggenhed til h�ire, omtrent ved Bunden af Nord-Ranen, er Anl�bssted for Rute 1a, Rute 2 sydgaaende, rute 3 nordgaaende samt 4 Gange ugentlig af Lokalskibet, som korresponderer med Hurtigruterne i Sandnessj�en. Telegraf- og Telefonstation. - Mo Hotel, Indehavere S�strene Johansen. - Firmaet L.A. Meyer, stor Handel med Baade og andet Tr�virke. - Oppe ved Skogkanten sees Kirken, som har en gammel, udskaaren Altertavle, som ikke l�nger brukes, men henstaar til Besigtigelse i et Rum over Sakristiet.
Reisende, som ikke med engang foretr�kker at f�lge Hovedruten opigjennem Dunderlandsdalen, kan med Mo som Udgangspunkt foretage interessante Ture baade mod Vest til Egnene om Svartisen og mod \st ind i Sverige over Umbugten.
Fra Mo kan ogsaa Mofjeldet let bestiges, noget som ikke b�r fors�mmes, da man derfra har en henrivende Udsigt over de indre Fjordegne.
Endvidere kan foretages Kj�retur fra Mo over Moheien tl Tveraagneset. Veien f�rer lige forbi den vakre Tveraafos, som yder Drivkraft til Statens Sagbrug, som ligger ca. 200 M. fra Fossen. - Saa paa F�rge over Ranenelven til Selfors, videre forbi Selforssj�en, hvorfra Sj�fossen sees, den sidste af Ranenelvens mange Fossefald, f�r den falder i Fjorden. Herfra videre forbi Ytteren til Baasmoen, hvor en fra gammel Tid kjendt mineralsk Kilde. Her kan, om �nskes, Baasmo Gruber besees, hvortil F�rer faaes ved Henvendelse til Kontoret.
Man b�r heller ikke fors�mme fra Mo at tage den ca. 25 minutters Vei til Kongens Udsigt paa Moheien lige ovenfor Guldsmedviken. Fra Kongest�tten, som reistes til Minde om Oskar II Reise i 1873, men som forresten nu ikke staar paa sin gamle Plads, har man en smuk Udsigt opover Dalen og rundt Bunden af den kj�mpem�ssige Skj�ring, Hvorigjennom Dunderlandsdalsbanen f�res frem til sin Endestation i Guldsmedviken.
Svartisen er en af den st�rste Sev�rdigheder i Mo. L�ngde ca. 70 Km. og Bredde ca. 10 Km. Den indtar en st�rre Del af den store Halv�, som dannes af Ranenfjorden i Syd og Beier- og Saltenfjorden i Nord, naar almindelig en H�ide af 1000 M.o.H., de h�ieste Partier optil 1200 M.; men mange af dens Arme, som l�ber ned mellem Fjeldene, ligger kun faa M.o.h. Dette er Tilf�ldet med den Arm, som gaar ned mod Holandsfjorden i Mel�. Ved Svartisvandet i Mo er H�iden o. Havet 75 M.
Turen til Svartisen foretages bedst fra Mo. F�rst i baad over Fjorden til Ytteren, derpaa ca. 3 Km. Landevei til Ytterlendingen ved Langvandet, 47 M.o.H. 1) Herfra Baadskyds ca. 10 Km.til Gaarden Ravnaa ved den �vre Ende af Langvandet. Kvarter hos Ole Olsen. Fra Ravnaa Ridevei opover Glaamaagas Dalf�re forbi Gardene Avadalen, Granlunden, Berget og Fiskj�nnmoen til Gaarden Glaamdalen ved Glaamvatnet, 142 M.o.H. , ca 10 Km. fra Ravnaa. - Meget tarveligt Kvarter. - Herfra kun ca 4 Km. til Isen, som ved Vestre Glaamdal deles i to Partier, et st�rre i Vest og et mindre i \st.
Fra Glaamdalen kan man f�lge \sterdalen hvis Br�elv falder i Glaamvatnet, og gaa den 10 Km. lange Vei, delvis over Isen, som her paa Overfladen er ganske jevn, til Svartisvatnet. Denne sidste tur anbefales specielt Turister, som gjerne �nsker at fors�ge sig paa Bj�rnejagt, da Bj�rnen ret ofte tr�ffes i Tragterne om Svartisen.
Mens man befinder sig ved den �vre ende av Langvandet, b�r man nytte Anledningen til at bestige H�gtuva. Man f�lger da Veien fra Glaamdalen tilbake til Granlunden, hvorfra s�ttes over Glaamaaga tilLillevatnet og derfra til Leiraagmoen, hvorfra Opstigningen bedst foretages. F�rer n�dvendig. Til Opstigningen medgaar ca 5 timer; men det Rundskue man nyder, naar man endelig er fremme, gir rigeligt vederlag for Turen. Det er et Stykke Nordlands-Natur, man her har for sig, saa storslagent og gribende, at det overgaar al Beskrivelse. Selve H�gtuva, 1271 M.o. H., er omgiven af Is og l�fter her som en v�ldig J�tte sit Hoved over den vakre H�gtuvbr� tilstr�kkelig h�it, til at man derfra kan overskue en stor Del av Svartisen og de omgivende vilde Isregioner mod Nord. Mod Vest sees Skj�rgaarden med dens mange \er og Tinder, som tilsidst taber sig i Horisonten.I rigtig klart Veir paastaaes det, at man skal kunne skimte de yderste \er i Lofotens \r�kke, saaledes V�r�. I Syd sees "De syv S�stre" l�ngst ude i Synskredsen. Desuden sees en R�kke Fjelde, af hvilken kan merkes Melkfjeldet, Storvastind, Glaamtind, Burfjeldet, Ravntind og Snefjeldet. ligesom man herfra kan skimte enkelte Pariter at Ranenfjorden og Dunderlandsdalen og endelig i \st flere Fjelde langs den svenske Gr�nse.
Burfjeldet, 1082 M.o.H. l�nner det sig ogsaa at bestige. Man tar da med F�rer fra Ravnaa til Gaarden Raunsandakslen, hvorfra Burfjeldtoppen naaes paa ca. 2 Timer. - Fra Lillevatnet eller Berget ca. 15 Km. Overgang til Melfjorden.
Af Sev�rdigheder ved Langvandet merkes Risagrotten ca. 1 2 Km.- fra Gaarden Hammerneset ved Foden af Hammernesflaaget. Fra Hammerneset, hvor F�rer faaes, gaar Veien f�rst opigjennem en bratt Li. Saa har man en fremspringende Bjerghammer at passere, hvortil maa benyttes Stige, og man er ved Indgangen, som i Begyndelsen er noget trang, saa det netop er saavidt, man slipper at krybe. Saa blir grotten h�i under Taget og godt fremkommelig i en L�ngde af ca. 300 M,: men saa ligger der en Sandbanke, som st�nger Veien. Denne banke ble for nogle Aar siden gjennemboret, og der fantes en ny, omtrent lige saa stor Grotte paa den anden Side af samme, som viste sig at ende i Hammernesflaaget paa et Sted, hvorfra det var umuligt at komme ned, hvorfor man maatte gaa den samme Vei tilbage. Adgangen til den nye Grotte er saa trang, at det kun er saa vidt man kan krybe igjennem.
Turister, som �nsker at tage en Tur til Svartisen og har knap Tid til sin Raadighed, gj�r rettest i fra Ytterlendingen at tage Baadskyds 2) til den nedre Ende af Langvandet. Langvasaaga, som l�ber ud af Langvandet, f�lges derpaa ca. 500 M, da den optar R�vasaaga, en vandrig, stille Br�elv, som gjennemstr�mmer den paa Sev�rdigheder rige R�vasdal. Paa Forsommeren, da Vandstanden i R�vasaaga er h�i, kan den befares i Baad ca. 7 Km., da den optar Svartisaaga, som kommer fra Svartisen og gjennemstr�mmer Svartisdalen. Svartisaaga kan videre f�lges i Baad nogle Hundrede Meter til Gaarden Liller�vatnet, hvor hos Nils Olsen tarveligt Kvarter. Fra Liller�vatnet f�rer Ridevei til Gaarden Svartisdalen, ca. 4 Km. Straks f�r man naar Svartisdals-Gaarden passeres Tveraaga, over hvilken f�rer en Gangbro, som ligger over et skummende Fossefald. Fra Gaarden Svartisdal har man ca. 5 Km. igjen til Isen. Veien tilbagel�gges bedst i Baad, f�rst opover Smalvatnet, hvorpaa f�lger et kort Stryk, som forbinder dette med Storvatnet. Her b�r den Reisende gaa iland og overlade Skydsfolkene at bes�rge Baaden opigjennem Stryket til Storvatnet, som derpaa f�lges lige til Isen, hvis forreste Kant kun ligger faa Meter fra Vandet.
"Kommer man hid paa en klar og varm Sommerdag", skriver cand. theol. O.T. Olsen, den bekjendte Sogneprest i Hatfjelddalen, "vil man faa et uudsletteligt Indtryk af denne �de og r�dsom skj�nne Natur; som en pludselig stivnet Flod glider den uhyre Br� usynlig saagte ned over Fjeldet: Ismasserne i Br�ens l�ngst fremskudte Dele ligger i caotisk Forvirring optaarnede paa hverandre; det suser og hviner fra Br�en, som om Fjeldet st�nnede under Byrden af de kolossale Ismasser, som trykket frem af sin egen V�gt og stundom med l�srevne indfrosne Klippeblokke, der som Plovjern pl�ier Furer i det faste Fjeld; af og til taber de �verstliggende Masser Ligev�gten og styrter da med et tordnende Brag ned over de underliggende, river disse med sig, reiser sig paany og springer ud i Indsj�en, idet Jorden skj�lver under ens F�dder; Virkningen heraf er undertiden saa st�rk, at B�lgerne paa det ca.4/8 Mil lange, skj�nt temmelig smale, Svartisvand slaar flere Favne opover Stranden paa den Br�en modsatte Ende af Vandet".
Denne Skildring kr�ver nu en Del Tillempninger, specielt af den Grund, at Isen i de senere Aar har trukket sig tilbage, saa de nedfaldende Isblokke ikke falder direkte i Vandet.
Fra Svartisdalen kan man over Blakaagdalen reise til Beieren, ca. 50 Km., en Vei, som dog er temmelig besv�rlig og derfor mindre almindelig.
Endvidere kan man fra Liller�vatnet tage Baadskyds til Gaarden Storr�vatnet. - Brugbart Kvarter hos Elias Nilsen. Herfra f�lges R�vasaagas Dalf�re og videre gjennem Lillestormdal til Storestormdal, ca. 20. Km. Paa Gaarden Stormdalen faaes tarveligt Logis hos Eilert Larsen. I Sidedalene om Storestormdalen, i Tablokaagas og Sorgisaagas Dalf�rer samt i Bergslotdalen og Bredik er, som i Egnene om Svartisen, god Anledning til Bj�rnejagt. Fra Stormdalen f�lges Stormdalsaagas h�ire Bred forbi Granneset til Gaarden Stormdalsheien eller kanskje helst den venstre Bred forbi Gaarden Bredik og over Tespa til Gaarden Bjellaaneset, ca. 7 Km., hvor man st�der sammen med Hovedruten gjennem Dunderlandsdalen.
Foretr�kker man, som jo er det almindelige, at f�lge R�vasaaga nedover igjen, b�r man, f�r man forlader R�vassdalen, bes�ge nogen af de store Grotter, som findes her.
De vigtigste er paa venstre Side af Elven "Laphullet" og Tverveigrotten, som ligger i ca. 400 Meters Afstand fra hindanden paa Gaarden Bj�rnaaen, og Gr�nliggrotten paa en modsatte Side af Elven.
Fra Bj�rnaaen, hvor Kvarter hos Oluf Johansen, til de to f�rstnevnte Grotter f�lges den samme Vei ca. 1 Times Gang opover en Skogli, til et H�idedrag naaes, hvor Landskabet falder af mod Reingardslivatnet.
- Kjendtmand b�r medhaves fra Bj�rnaaen. For Laphullets Vedkommende anbefales Morten Larsen Dalingheien fra en Plads lige ved Bj�rnaaen. Den bedste F�rer i Tverveigrotten er Lars Johnsen Bj�rnneset, lidt nedenfor Bj�rnaaen.
- Som ellers, hvor man vil bes�ge Grotter i Mo, maa Lys medbringes. Mindst et for hver af Deltagerne i Turen.
- Indgangen til "Laphullet" er ganske rummelig; men inde i Grotten kan man st�de paa Steder, hvor man er n�dt til at krybe for at komme frem. Desuden er der Stier, som man vanskelig kan klare uden Stige, ligesom der ogsaa er farlige Kl�fter, hvor stor Forsigtighed er n�dvendig. Grotten forgrener sig ogsaa ofte til en fuldst�ndig Labyrinth, saa det er n�dvendigt at benytte sig af en lang Snor for ikke at resikere at gaa vildt. Skj�nt Fremkomsten saaledes er noget besv�rlig, vil Turen alligevel l�nne sig godt. Man kan her gaa ind gjennem fjeldet i en L�ngde av 520 M., og paa denne Vei passeres Gange, Haller og S�iler, saa smukke og rigt dekorerede med Drypsten i de eiendommeligste Former, at man uvilkaarlig maa undre sig over, at Naturen i dette ugjennemtrengelige M�rke, som til Stadighed ruger over disse Rum, for Aartusinder siden har kunnet frembringe saadant.
Tverveigrotten, der som anf�rt, kun ligger ca. 400 M. fra Laphullet i �stlig Retning af samme er f�rst ganske nylig opdaget. Den er endu ikke unders�gt i sin Helhed, og L�ngden kan derfor ikke bestemmes. At d�mme efter den Tid, Bes�gende har brugt for at gaa frem og tilbage, kan dog L�ngden af den nu kjendte Del af Grotten anslaaes til 2 a 3 Km. Naar undtages et Sted ca. 20 M. fra Indgangen, hvor man er n�dt til at krybe gjennem et ca. 5 M. langt Pas, er den i Almindelighed rummelig og let at f�rdes i. Den falder jevnt, men ikke brat af i �stlig Retning og er ikke som Laphullet opdelt i en M�ngde Sidegange. Man f�lger almindelig kun en Hovedgang, som nogle Hundrede Meter fra Indgangen deler sig i to ret over hinanden liggende Grotter, som derpaa igjen forener sig, saa man kan gaa ind i den ene og komme igjen i den anden. Den har mange smukke Partier og er paa enkelte Steder h�i og rummelig som en Kirke. Drypsten fandtes ved dens Opdagelse i M�ngde; men her som paa andre Steder er den blevet mere sjelden, da de Bes�gende gjerne �nsker at medbringe et Minde fra denne sin underjordiske Vandring.
Den lettest tilgj�ngelige af de mange Grotter i Mo er Gr�nligrotten, 250 M. o. H., paa Gaarden Gr�nli. Fra R�vasaagas �stre Bred ret over for Dalingheien f�rer ca. 40 Minutters god Gangvei til Gr�nli. Her faaes F�rer, hvortil specielt anbefales Benjamin Gr�nli.Grotten ligger kun ca. 200 M. fra Gaarden og tar sin Begyndelse lige under et h�it Bjerg. Indgangen er noget lav de to f�rste M. Saa blir det med engang h�it og rummeligt, og nu f�lger en R�kke Gange, Kamre og S�iler. - Hvis man skulde gaa gjennem hele den nu kjendte Del af denne underlige Labyrinth, vilde man faa et ganske stridt Dagsv�rk, ligesom man kunde resikere at komme til Steder, hvor det er mindre let at komme frem. Man n�ier sig som Regel med at f�lge Hovedgangen. 30 M. fra Indgangen st�der man paa en B�k, som kommer ned fra Taget og danner et ganske smukt Fald, som tar sig ganske eiendommelig ud ved Skinnet af de Lys eller Fakler, som F�lget maa v�re forsynet med. Skj�nt n�vnte B�k ikke f�rer synderlig meget Vand, virker dog det i og for sig svage Dr�n fra Fossen, som om man befandt sig ved et v�ldigt Vandfald, da Lyden under disse mange Hv�lv og gjennemhullede V�gge med ofte skarpslebne Kanter og Plader og Gallerier kastes tilbage i de allerforskjelligste Skiftninger. Fra Fossen f�lges B�kkeleiet nedover ca. 30 M. Herunder har man Anledning til at se nogle store og rigtig pene J�ttegryder, af hvilke der findes en Mangfoldighed i Gr�nligrotten. Denne Del av Veien er vanskeligst at klare, men er dog ikke v�rre, end at en M�ngde Turister hvert Aar passerer her, unden at noget Uheld er indtruffet. - Endelig forsvinder B�kken i en ufremkommelig Skj�ring i Fjeldet, mens Turen forts�ttes opover en temmelig brat Sti. Man kommer nu ind i en stor, bred Gang, som almindelig ben�vnes "Storkjerka". Her er vistnok det smukkeste Parti af Gr�nligrotten. Gulvet i "Storkjerka" dannes af fin Sand, V�ggene af forskjelligfarvede Kalklag, mens Hv�lvet, som tildels B�res af S�iler, er prydet med en M�ngde smukke Drypstensdannelser. Fra "Storkjerka" f�rer Gange i forskjellige Retninger. En enkelt af disse er unders�gt i ca. 1 Km. L�ngde; men endu har ingen naaet Enden hverken paa denne eller flere andre lignende Gange, saa her vist er et rigt Felt igjen til Opdagelse og Unders�gelse. Fra "Storkjerka" f�rer ogsaa en Sidegang ud i Dagen. Denne munder - ligesom Indgangen - ud ved Foden av Fjeldv�ggen noget l�ngere mod Vest. Herfra er kun ca. 100 M. til Veien. L�ngden fra Indgangen til frem i Dagen i den anden Ende af Grotten er 240 M.
Turen forts�ttes nu nedover R�vasaaga over Langvandet og Ytterlendingen til Fjorden, eller ogsaa f�lges Langvasaaga til Reinforsheien. Herfra skydses Landeveien, 13 Km. over Tveraaneset til Mo.
Paa begge Sider af R�vasaaga er Ridevei, bedst paa vestre Side, som benyttes, hvis Vandstanden i Elven er for lav til at Baad kan anvendes.
Mo-Umbugten.
Som en meget interessant Udflugt fra Mo kan merkes Kj�retur til Umbugten ved den svenske Gr�nse, 40 Km. Man f�lger Mellemrigsveien, som blev f�rdigbygget for ca. 15 Aar siden og forbinder T�arna, Arjepluog, Sorsele og de til disse st�dende svenske Gr�nselandskaber med Mo. Om Vinteren specielt er her en storartet Trafik, idet flere Tusende Varel�s fragtes over Gr�nsen. Veien f�rer forbi Revelen, hvor Bro oger Tveraaga, forbi Gaarden Grubben og Brennaasen, 11 Km. fra Mo. Lidt l�ngere fremme fra Gaarden Ildgrubben f�rer Veien i en M�ngde Slygninger og jevn Stigning opover Ildgrublierne. Kommen paa H�iden af disse, 17 Km. fra Mo, har man Udsigt over det Indre af Ranenfjorden med Baasmo, den nedre Del af R�vasdalen med en Del af Langvandet, Risfjeldet, Mofjeldet og Eiteraafjeldet. 25 Km. fra Mo naaes R�vatnet (Rauvatnet), hvor en af Staten opf�rt Fjeldstue og Kvarter. Herfra 15 Km. forbi Tvervatnet og gjennem Umskaret, hvor Veien naar sit h�ieste Punkt, 626 M.o.H., paa Vandskillet mellem Atlanterhavet og den botniske Bugt, - til Umbugten Fjeldstue ved en Arm af Storuman. Godt Logi hos Fjeldstuemand Ole Melby. Paa den fiskerige, ca. 40 Km. lange Storuman med smukke Omgivelser kan Baadtur foretages fra Umbugten over Rigsgr�nsen 3 Km., forbi H�gstaby til Strimasund Fjeldstue, 20 Km. fra Umbugten.
Fra Umbugten foretages Fodtur til Store- og Lille Kalvatnet, ca. 13 Km., begge meget fiskerige Indsj�er. Ogsaa en Masse Fisk i Lilleuma, Till�b til Lille-Kalvatnet. Ca. 3 Km. fra Pluras Udl�b af Stor-Kalvatnet er Anledning til at betragte dens Nedfart i Jorden ved Sprutfossen og dens Fremkomst ved Gaarden Jordbrua, ca 4 Km. nedenfor. - Et meget interessant Skue i Flomtiden.
Junkerens Top, 1463 M.o.H. naaes lettest fra Gaarden Kalvatnet, som ligger lige ved Lille-Kalvatnet. God Udsigt, saaledes over store Str�kninger langs Gr�nsen og ind i Sverige samt store Dele af Mo. \sterdals-Knabben, 1120 M.o.H., med henrivende Udsigt over Gr�nfjelddalen, Dunderlandsdalen, Langvatnet og Ranenfjorden besigtes ogsaa letvindt fra Kalvatnet. Fra Kalvatnet kan ogsaa tages over til de �verste Gaarde i Dunderlandsdalen, ca. 30 Km.
Fodtur kan ogsaa foretages fra Rauvatnet over Raufjeldet til Gaarden Skaret i Plurdalen, ca. 10 Km. Herfra Ridevei, ca. 11 Km., gjennem Taperskaret mellem Granliknabben og Kalfjeldet til Gaarden Neset eller Rundhaugen i Gr�nfjelddalen. Herfra kan \sterdalsknabben og Gr�nfjeldet, 1057 M.o.H., let besigtiges.
Fra Nest tages videre forbi Gaarden Storvoldenget om Kobbervatnet og Kjerringvandene over Austerskaret til Gaarden Krogstranden i Dunderlandsdalen, ca. 20 Km. Fjeldvei. - Anledning til at tr�ffe Lapper med deres Renhjorde ved Kobbervatnet.
Fra Gaarden Kvandalen l�ngre ned i Gr�nfjelddalen kan ogsaa Fodtur foretages over Lasken eller Gl�sen til de �vre Gaarde i Dunderlandsdalen.