Udvikles over en l�ngere periode, og ses hovedsalig hos heste over 5 �r.
En hest der lider af engbrystighed har et kort og hurtigt �ndedr�t.
Et typisk kendtegn ved heste der lider af sygdommen, er at de tr�kker vejret med bugmuskulaturen, og ofte har meget udspilede - i s�rlig slemme tilf�lde ses dobbelt flankeslag.
Ofte har hesten en dyb hoste og klart n�sefl�d. Temperatur, puls og �delyst er normal.
Har man mistanke om at en hest lider af engbrystighed, skal man kontakte en dyrl�ge.
Sygdommen kan bl.a. opst� p� grund af st�vede og indelukkede stalde med d�rligt ventilationsfordold; D�rligt og muggent foder; fork�lelse, lungebet�ndelse m.v.
Da lidelsen ofte er uhelbredelig, fremskridende og ofte har udgang i aflivning af hesten, er det en sygdom der skal altid skal tages alvorligt for at sikre st�rst muglig chance for helbredelse.
- Forfangenhed
Er en bet�ndelsestilstand i hoven (i sv�rere tilf�lde vil det brede sig til benet).
Sygdommen opst�r ved flere forskellige �rsager (heraf er forkert fodring den hyppigste) og er meget smertefuld for hesten. Forfangenhed ses oftes om for�ret hvor det nye, meget n�ringsindholdige gr�s bryder frem. Is�r ponyer der uds�ttes for kraftigt gr�s rammes.
M�rker man p� hovene er de varme (og kolde omslag/fodbad kan v�re en god ide for at lindre hestens smerter), og man vil ved kodeledder kunne f�le en bankende puls. Symptomerne p� forfangenhed begynder ved, at hesten i f�rste omgang, virker utilpas og flytter skiftevis v�gten fra det ene forben til det andet. Hesten vil helst ikke g� og begynder derefter at l�gge v�gten p� bagbenene, for at aflaste forbenene s� meget som muligt - i nogle tilf�lde har hesten s� store smerter, at den konsekvent fors�ger at ligge sig ned.
I andre tilf�lde, hvor hesten er ramt af en forgiftning i forbindelse med en sygdom, cirkulere giftstofferne i blodet og kan medf�re forfangenhed. Dette kan f.eks. v�re diarr�, lungebet�ndelse, kolik.
F�r hesten forfangenhed ringes der straks til dyrl�ge og smed, s� disse kan unders�ge hestens hove og evt. give den noget smerte stillende. Hesten hindres i at spise yderligere, hvis den da stadig er interesseret i dette, da en yderligere forv�rring af surhedsgraden i kroppen vil medf�re en forgiftning af hele kroppen og kan medf�re d�den.
Hesten s�ttes p� en di�t med meget grovfoder med et stort fiberindhold, kun lidt sukker og meget kalcium.
Det er vigtigt at en forfangen hest IKKE sulter.
- Influenza
Heste influenza minder meget om menneske influenza. Den er meget smitsom, og kan overf�res p� mange m�der. De f�rste symptomer er h�j feber (ca. 40-41 grader) efter ca. et d�gn falder temperaturen igen. Tidligt i forl�bet begynder hesten at hoste. Der vil ses n�sefl�d (f�rst flydende og klrta, derefter tykt og gulligt), appettiten er varierende og hesten virker stiv - et tegn p� muskel�mhed.
Har man mistanke om, at hesten har influenza skal dyrl�gen tilkaldes. Sygdommen er MEGET smitsom og hesten skal hurtigst mugligt i isolation, for at undg� smitte.
Sygdommen kan vare fra 14 dage til 6 m�neder!
- Kolik
Betegnelsen kolik d�kker over alle former for smerter fra et hvert organ placeret i hestens bughule, det vil sige lever, livmoder, nyre, tarm. Kolik er alts� ikke en speciel betegnelse for en sygdom, men at der er noget "galt". Sygdommen opst�r ofte i forbindelse med pludselig foderskift, forstoppelse i stortarmen og blindtarmen eller hos nogle ifolede hopper - her ses kolik is�r n�r fostret vender sig. Ved symptomer p� kolik kontakt hurtigst mugligt dyrl�gen. En hest med kolik m� endelig ikke ligge sig ned eller rulle sig, da det bare forv�rrer situationen. Symptomer ved en hest med kolik er; hesten kigger bekymret p� sin mave, og pr�ver at ligge sig ned.
Mug stammer fra de bakterier der naturligt er i jorden. Oftest optr�der mug de steder hvor huden er s�rlig f�lsom, f.eks. i kodeb�jningerne, sadellejet og andre steder hvor huden er tynd og ofte dannes det i forbindelse men fugt og mudder. �mhed og halthed optr�der ofte i forbindelse med mug.
Honning kan blandt andet hj�lpe mod mug. Sp�rg gerne hos dyrl�gen, da denne ofte vil skrive recept p� effektive salver og cremer.
- Nyreslag (Hviledagssyge, Mandagssyge)
Nyreslag opst�r hvis, en hest i god kondition, st�r i total hvile i en eller et par dage, og derefter s�ttes i arbejde igen.
Under hviledagen vil hesten have sparet en masse energi sammen. Den f�lgende dag hvor hesten s�ttes i arbejde igen, vil den energi omdannes til m�lkesyre.
En hest der f�r nyreslag, vil efter at have arbejdet et stykke tid, begynde at vise de typiske symptomer; den vil begynde at blive stiv, svede over hele kroppen og have sv�rt ved at g�. Sker dette skal hesten straks stoppes med at arbejde, og noget varmende l�gges over bagparten.
I alvorlige tilf�lde skal dyrl�gen tilkaldes.
Holdes hesten derefter i ro vil den hurtig v�re rask. Men forts�tter man derimod med at ride - f.eks. ved at ride hen mod stalden, risikere man at hesten falder d�d om.
- Ringorm
Ringorm er en svamp, der angriber hestens hud og h�rs�kke.
Lidelsen er meget smitsom, og kan g�re hesten ubrugelig i en l�ngere periode, specielt hvis ringormen sidder i sadellejet.
Ringorm overf�res ved f�lles brug af strigler, d�kkener, sadler og lign. Ringorm smitter ogs� mennesker!
Lidelsen viser ved, at hesten mister h�rene i sm� runde pletter. Bliver dette ikke behandlet, kan det brede sig til store dele af hesten, og udvikle sig til en temmelig alvorlig omgang.
- Sur str�le
Hvis hesten st�r p� et fugtigt, urent underlag eller ikke regelm�ssigt for renset hove, kan der opst� sur str�le. Dette viser sig ved at der midt i str�len dannes en dyb fure, denne bliver kl�brig og ildelugtende.
Sur str�le kan, hvis det ikke bliver behandlet, f�re til halthed.
Den hurtigste og nemmeste behandlig er med bl�sten eller bl�stensalve.
- Kv�rke
Kv�rke skyldes bakterien streptokokker, og overf�res gennem redskaber, drikkevand, foder, som indeholder bakterien, eller ved kontakt mellem raske/syge heste.
Da sygdommen er utrolig smitsom, og kan v�re d�delig, er det utrolig vigtigt at enhver smitteramt stald isoleres, for at mindske smitterisikoen mest muligt.
Ofte ses unge heste i 1-5 �rs alderen og isl�ndere i risikogruppen for at blive smittet.
Har en hest en gang haf kv�rke og overlevet, vil den i en lang periode fremover v�re immun overfor sygdommen.
De f�rste symptomer p� kv�rke viser sig i form af feber ca. 4-8 dage efter at hesten er blevet smittet, og hesten virker sl�v. Efter yderligere et par dage h�ver ganascherne, der bliver meget �mme og varme. De vil efterh�nden udvikle sig til bylder.
Hesten vil ofte f� synkebesv�r, hoste og n�sefl�d (i starten er dette klart, men vil senere blive tykt og gult).
Har man mistanke om kv�rke tilkaldes dyrl�gen straks.
