Det var en Eohippus, som er hestens, �slets, muldyrets, zebraens og vild�slets �ldste forfader.
Eohippus levede ca. fra for 60 millioner �r siden og frem til for ca. 1 millon �r siden. Den var meget lille, p� st�rrelse med en r�v. Den havde fire t�er p� forbenene og tre p� bagbenene, som var n�dvendigt i de sumpede hvor den levede. Dens skind/pels var sandsynligvis plettet eller stribet for at v�re kamufleret med omgivelserne.
Da sumplandskabet �ndrede sig til stepper, uden tr�er, opstod Eohippus efterkommere. Fra Amerika spredtes de over hele verden over de landomr�der, der eksisterede f�r istiden. For 8-10.000 �r siden udd�de hesten i Amerika, men blev genindf�rt af spanskerne i det 16. �rhundrede.
Hovens udvikling:
De flert�ede f�dder, som var velegnede til sumpet bund, tilpassedes efterh�nden som livsbetingelserne �ndrede sig for Eohippus.
Mesohippus havde tre t�er, mens Merychippus, som havde l�ngere ben, kun brugte midtert�en. Pliohippus, der opstod for ca. 6 millioner �r siden, var den f�rste hest med hove og kunne derfor overleve i Miocen-periodens savannelignende landskab.
Kranier:
Tidlige heste havde t�nder med korte kroner, som var velegnede til at tygge kviste og blade. da f�den �ndredes, tilpassedes t�nderne, s� hesten kunne gr�sse.
Halsen blev l�ngere, s� hovedet kunne holdes oprejst, n�r dyret gr�ssede i jord h�jde.
�jnenes placering �ndrede sig ogs�, s� hesten n�sten kunne se hele vejen rundt om sig.
Primitive heste:
I l�bet af de forskellige istider Bredte Equus sig til Europa og Asien fra Amerika.
Dette stoppede for ca. 10.000 �r siden, da hesten udd�de i Amerika.
Fire primitive hestearter udviklede sig i Europa og Asien, bestemt af deres milj�.
I Asien var det steppehesten, Equus Przewalskii przewalskii poliakov, idag kendt som den Asiatiske vildhest eller Przewalski hesten.
L�ngere vestp� opstod den lettere steppehest, Equus Przewalskii gmelini antonius, eller tarpanen, og i Noreuropa den sv�re, langsomme hest, Equus przewalskii silvaticus, skovhesten eller diluvialhesten. I det nord�stlige sibirien har man fundet bevis for endnu en primitiv hest, Tundrahesten.
Tam�slet, equus asinus, levede oprindelig i Norafrika, hvorfra det spredtes til mange lande. Det er almindeligt overalt i Sydeuropa.
Den asiatiske vildhest kan ses i zoo, men der er projekter igang for at genindf�re den til dens vilde hjemsted.
Den hurtige tarpan var slank og let bygget. Dens brune h�rlag lignede et r�dyrs og blev hvidt om vinteren. Videnskabeligt regner man den for at v�re udd�d, men der overlever tarpaner i en kontrolleret flok i Polen.
Muldyret er en hybrid, en krydsning mellem en �selhingst og en hestehoppe eller en hestehingst og en �selhoppe. Sidstn�vnte krydsning kaldes et mul�sel. Et mul�sel er mindre og mere hesteagtigt end et muldyr.
Den udd�de skovhest synes at v�re et massivt, tykbenet dyr, der levede af kviste og blade. man mener at den er forfader til Europas sv�re hesteracer.
Efter landtangerne forsvandt, blev de stribede eksemplarer af equus (equus zebra) fordelt over det sydlige Afrika.
Der er tre arter tilbage: Grevy�s zebra, bjergzebraen og Burchell�s zebra.
Resterne af det, der kan have v�ret tundrahesten, er fundet sammen med rester af mammutter i Yana-dalen i det nord�stlige Sibirien. Denne primitive hest synes ikke at have direkte indflydelse p� hestens udvikling.
Ved hj�lp af selektiv avl har mennesker udviklet den moderne hest for at skabe dyr, som er s�rlig velegnede til specielle form�l.
Equus hemionus hemionus, vild�selet og de hermed besl�gtede findes i det vestlige Asien og Mellem�sten, mens den hurtige onager is�r findes i Iran.