Hestens naturlige aftegn �ndre sig ikke med tiden, men bliver hos skimler ofte mere utydelige, i mogle tilf�lde bliver de s� utydelige, at de kun ses p� grund af hudens lyse farve, som f�lge af at hesten afbleges med alderen.
-Stjerne: Er betegnelsen for en hvid plet i hestens pande. Stjernen kan beskrives n�rmere ud fra st�rrelse og form, og kan yderligere v�re meleret - enten kun i kanten eller hele stjernen.
-Skudstjerne: En stjerne der er bred for oven og forts�tter i en spids ned ad n�seryggen.
-Blis: Et aftegn p� hestens n�seryg kaldes en blis.
-Stregblis: En tynd streg ned ad n�seryggen.
-Hjelm: En blis der udpver at v�re i forbindelse med aftegn i panden d�kker �jnene, kaldes en hjelm.
-Stjerneblis: Betegner sjerne og blis der g�r ud i et..
-Genneml�bende blis: En stjerneblis der forts�tter fra n�seryggen ned p� overl�ben og videre ned p� underl�ben.
-Snip: Betegnelsen d�kker en isoleret hvid plet p� overl�ben mellem n�seborene.
-Glas�je: hesten har lysebl� �jne.
Glas�jne skyldes manglende farvepigment i �jets regnbuehinde. Glas�je ses f.eks. ved hest, der er f�dt hvide samt heste med f.eks. store aftegn i hovedet, der d�kker det ene eller begge �jne.
-Ring�je: Ligesom glas�je, skyldes ring�je ogs� manglende farvepigment i �jets regnbuehinde. Ved ring�je mangler farvepigmentet dog kun delvist, og �jenfarven betegnes da som et ring�je.
Ring�jne forkommer p� samme m�de som glas�je - alts� ved naturligt hvide heste og heste med aftegn der d�kker �jnene.
Aftegn p� benene
-Hvid balde: Aftegn der kun lige d�kker hovens balde.
-Krone/krorand: Aftegn dr, som navnet antyder, kun lige d�kker kronranden.
-Kode: Aftegn der n�r op til kodeleddet, men ikke h�jere end det.
-Sok: Aftegn p� benet, der g�r op overkodeleddet, men ikke n�r op p� forkn�et eller hasen.
-Hvid fod: Aftegn der ligesom en sok, g�r op over kodeleddet, men til forskel fra sokken, n�r en fod op p� forkn�et/hasen.
-Hvidt ben: G�r aftegnet l�ngere op end p� forkn�et/hasen, siger man, at hesten har et hvidt ben.
Andre aftegn
-�l: M�rk stribe der l�ber fra man til hale langs hestens ryg, ses oftest hos fjordheste og dunfarvede heste, men kan ogs� forekomme hos stort set alle andre farver - dog ikke hos palomino, hvide heste (albino), buckskin, og cream (cremello). Hos skimler afbleges �len med alderen.
-Midtsol: M�rk stribe midt i hestens man, ses oftest hos fkordheste og dunfarvede heste.
-Halefjer: M�rk stribe midt i hestens hale, ses oftest hos fkordheste og dunfarvede heste.
-Vildtstriber (zebrastriber): Zebralignende striber p� hestens ben, ses oftest hos fjordheste, dunfarvede heste, og vildheste.
Identifikationsm�rker
Hvide h�r, som skyldes sadel- eller gjordtryk, kaldes "p�f�rte m�rker" ligesom br�ndem�rker eller frysem�rker. Begge m�rker bruges til identifikation, en slags tyverifosikring. Frysem�rkning efterlader bogstaver og tal dannet af hvide h�r (p� skimlede heste sorte h�r). Identifikationsm�rker kan ogs� br�ndes ind i hoven med et gl�dende jern.
Ogs� hvirvler i h�rlaget noteres som identifikation. De forsvinder aldrig.
Kastanier, de horndannelser, hesten har p� indersiden af alle fire ben, er hestens fingeraftryk.
De er individuelle og blivende, men bruges ikke til indentifikation.
Br�ndem�rker
P� heste tjener br�ndem�rker enten som bevis p� ejendomsretten eller til at identificere en bestemt race.
M�rket laves med et gl�dende jern p� selve huden og er blivende. Br�ndem�rker laves i�jenfaldende steder som l�ret eller skulderen.
Normalt b�rer hesten kun et m�rke, men af og til bruges flere, der hver har deres betydning: Lipizzanere har f.eks. fire: stutterim�rket, familiem�rket, f�lm�rket og det traditionelle m�rke, et simpelt L.
Hovfarver
Hove af skiferbl� farve (bl� hove) foretr�kkes. Bl�t horn siges at v�re st�rkt i strukturen og sv�rt at slide. Modsat siges de hvide hove at v�re bl�de og sarte. Disse p�stande er helt umulige at bevise.
Hvide hove ses sammen med sokker eller hvide ben. Appalosaen og andre plettede heste har hove med sort og hvidt i lodrette striber (stribet hov).
