Rocker Bent og den flyvende Harley |
| Der var engang en Bent, som var glad for motorcykler. Han elskede at nusle med sin Harley, hvis han ellers havde en! En morgen aabnede Bent sine oejne, og kunne hverken huske hvor han var eller hvad han lavede der. Han kunne ikke bevage sig og det var varmt. Han kunne ikke se solen, men maerke den. Og det hjalp slet ikke at han havde sin hjelm paa. Han laa begravet i oerkensand op til halsen, Han sad dog stadig paa sin Harley. Den var i hvertfald en Harley til at starte med, selvom han undervejs byggede om til ugenkendelighed, men en Harley er en Harley. Det ville Bents far havde sagt,.Det var for hans fortjeneste at Bent fik en forkaerlighed for motorcykler. Han var nemlig mekaniker og kunne tune alt paa to hjul med lukkede oejne. Bent og far havde mange hyggelige soendage sammen i garagen, hvor de brugte tiden paa mere end bare reparere og tune hele nabolagets motorcykler. De byggede ogsaa modelskibe og model flyvemaskiner, som var i stand til at sejle, flyve og omvendt ! Han kunne dog stadig ikke huske hvordan han endte i en oerken. Derfor begyndte han at taenke tilbage. Han huskede at han fik sin foerste knallert da han fyldte 18. Det var ogsaa paa hoeje tid for alle hans naere venner fik deres da de var 16. Det ville han ogsaa havde gjort hvis det ikke var for hans mor, som bare var imod alt det der havde to hjul og en motor. Det var lige meget om de kun kan koere tredive eller tre hundrede kilometer i timen, men saadan har hun ikke altid vaeret. Bent huskede den dag hvor politiet bankede paa doeren og ville tale med hans mor. Det var tre dage efter Bents tolv aars foedselsdag, hvor Bent har faaet en cykel af ham. Da politiet fortalte at Bents far koerte gal paa sin Nimbus og at han doede paa stedet, roeg cyklen en tur over raekkevaerket og direkte ind i storskraldet. Han voksede og hans kaerlighed for motorcykler voksede med og det gjorde ikke den store forskel at han ikke ejede en knallert saa laenge han kunne reparere og tune de andres. Han havde jo mekaniker genet. Derfor var der heller ingen tvivl om hvem der var lederen paa den lokale knallert klub da Bent endelig har faaet sig en knallert. Efter to aar som leder af knallert klubben besluttede Bent sig for at komme videre. Han tog modet til sig og soegte en elev stilling hos lokale afdeling af Hells Angels. HA'erne var allerede bekendte med hans renome som dygtig mekaniker. Derfor blev han optaget som elev og fik lov at koere bagerst i flokken, paa sin knallert med en selvlysende vest, hvor der stod "HA Elev". Ja, det var tider... Lederen holdt ogsaa meget af ham og efter han var faerdig med sin halv aarig praktik i Koebenhavn afdelingen opfordrede han Bent til at soege fuld medlemskab, saa han kunne faa sig et rigtigt rygmaerke i stedet for den haeklede version han fik til jul af sin gudmor. For at blive fuld medlem skulle han saa igennem en slags manddomsproeve. Der blev besluttet at han skulle krydse Sahara paa en Harley og kun mad og vand nok til 10 dage. Alt blev arrangeret og Bent og en Harley af eget valg er blevet floejet ned til Sahara. Efter en kort afskedsceremoni blev han sendt afsted. Saa var der ikke andet end oerkenen, ham og hans Harley. Paa den syvende dag var han godt traet af solen, varmen og sandet. Han stoppede op for at goere status og konstaterede at han kun havde vand og benzin nok til en dag til og ikke mere. Hvis han skulle overleve dette eventyr skal der aendres kraftigt i planerne. Han stirrede paa horisonten og taenkte paa hvordan han kan komme ud af det her I et stykke. Hans hjerne kogte i den sydende sol halucinationerne floej,. Efter et stykke tid saa han sit liv passere revy. Pludselig var han hel ung igen, det var nat og han kunne ikke sove. Fra sit vindue kunne han se at der var lys i garagen. Det var hans far, som heller ikke kunne sove. Han betragtede ham fra afstand. Han nuslede med sin Nimbus og var i gang med at fikse et eller andet. Oven over ham hang der nogle modelfly og bag ham paa hylden laa der et par modelskibe, som han har v�ret med til at bygge fra nul. Da han vaagnede saa han lyset i mere end kun een forstand. Solen var lige ved at staa op i horisonten. Han saa paa sin Harley og taenkte, hvis mand ikke kan krydse Sahara til lands, saa maa mand krydse den i luften. Efter et hurtig kik paa sin omgivelser gav han sig til at samle vindhekse. Med en hurtigt ryk rev han sine lederbukser i to stykker og stoppede dem med sin fangst. Han stampede dem helt flade og syede dem med sin leder belte, som han ogsaa halveret paa langs, for at holde dem flade og for at goere konstruktionen staerkere.. Disse ?vinger? blev monteret paa hver sin side af Harley?'en. Han spiste sin sidste mad op og drak alt hvad der var tilbage af vand. For at goere sit ?fly? lettere, monterede han alle de dele af, som ikke kan bruges paa flyvturen. Da han endelig tog sin plads i 'cockpittet' havde han kun sin hjelm og sine boxershorts med smaa Harley Davidson logo paa. Han var klar og var klar over at det vil blive knald eller fald. Han startede motoren mens han stirrede paa horisonten. Han var saa fokuseret paa sit maal, at han opdagede naeppe den sandstorm, som var ved at traekke op lige bag ham. Soemmet i bund? sagde lillehjernen, nerverne bragte budet videre, hjulene spinnede med en hvin og kastede oerkensandet baglaens. Han koerte mod den naeste sandbakke, som han taenkte sig at bruge som en rampe for at hjaelpe ham med at lette. Han koerte saa hurtig, som han kunne, men stormen rejste hurtigere og fangede ham og hans Harley i luften lige da de forlod rampen. Vi kan flyve, vi kan flyve? raabte han. To sekunder efter hans mest glade oejeblik blev han for alvor trukket ind i sandstormen og mistede bevidstheden. Da han aabnede oejnene igen laa han begravet I oerkensand og undrede sig over hvad han lavede der. Pludselig saa han en skygge passere forbi og en til. Lyden af fire smaa foedder paa sand kom naermere og naermere. De var to drenge. De talte et sprog han ikke forstod. Der gik ikke l�nge inden den ene af dem loeftede Bents hjelm. De kikkede paa hinanden og nikkede, hvorefter gik de i gang med at grave ham fri. Da de var faerdige tog de ham i haanden paa hver sin side og fulgte ham hjem til deres mor. Bent kunne dufte aftensmaden fra en afstand og han var sikker paa at det var hans yndlings ret, uden at have den fjerneste ide om hvad det var. De gik ind i huset og da deres oejne moedte hinanden forstod Bent hvorfor han var der. Hun satte en tallerken til paa bordet og smilede.. |
 |
 |
 |