Eventyr fra Woltheim.
Orkhaderen Toke. Det var koldt og �ret n�rmede sig vinter. Himlen var d�kket med gr� skyer, som s� ud til at kunne bryde ud i et regnvejr n�r som helst. Toke lukkede sin kappe t�ttere om sig. Vinden var bidende kold her i udkanten af skoven. Han skr�vede til kendaren som gik ved hans side. Raterar, m�rkeligt navn, t�nkte han. Kendare sm� forunderlige og iser m�rkelige skabninger. Raterar var ikke en undtagelse, som han sm�l�b af sted ved siden af ham, mens han kiggede til alle sider for ikke at g� glip af noget. Lille og frygtl�s som et barn. Men drilsk som en nisse. Raterar havde klisteret sig op af hans ben. Lige siden den dag Toke reddede ham fra en sur ork. Den samme ork som havde dr�bt Tokes kone! Toke f�rte h�nden ned til sv�rdh�ftet bare for at m�rke om det stadig var der. Han knugede det h�rdt. Det kolde gamle st�l gav en god f�lelse af h�vn. H�vn over alle orker. Det sv�rd skulle nok sikre ham sejren i duellen mod Fifi Ork. Orkernes General. Duel� Toke fnyste. Som om orker har �re i livet. Nej. Det eneste de t�nker p� er mad og kamp. Toke sparkede til en r�dden gren. Som fl�j videre i to stykker. �Raterar.� Spurte han �Ja Toke hvad er der.� �Hvorfor tror du at der er s� mange der f�lger Fifi Ork?� �Fifi? N�r ham du skal duellere mod. Det er vel fordi han har meget magt og er st�rk og s�dan noget. Men du skal nok vinde over ham. S�dan som du slog han den anden ned.� Kendaren hoppede af gl�de fordi stilheden blev brudt. �Ja. Han skal f� hvad han fortjener.� Tanken havde ligget i Tokes hoved lige siden dagen han h�rte titlen. Orkernes general. Hvordan kunne en ork blive general? Og aldrig i hans liv havde han m�dt en ork der var liges� t�lmodig som Fifi. De gik videre. De n�ede til den sti som markerede gr�nsen mellem Orkland og menneskenes land. Landet her omkring var �de, bortset fra en krage der fl�j over tr�erne. Toke vendte sig mod kendaren. Han tr�dte lidt v�k. B�de for at komme uden for kendaren sm� tyvagtige fingere og for ikke at tr�de i en vandpyt. �Raterar her m� du stoppe og g� tilbage! Jeg ved du gerne vi f�lge efter mig til verdens ende. Men det her er en sag mellem Fifi og mig. Forst�et?� Kendaren nikkede ivrigt. Og sagde med sin s�dvanlige barnlige stemme: �Ja, ja Toke. Men jeg g�r nu med dig alligevel.� Toke f�lte sommerfugle i maven. Han havde altid bek�mpet orker. Men aldrig p� denne m�de. Ha, det var orker de ville ikke kunne klare sig uden at snyde. Det var en ting han var sikker p�. Skoven omkring dem voksede vildt. Tj�rnekrat, og lave buske voksede t�t op af stien. Stien drejede i et mudderet sving. Visende blade d�kkede vejen. P� toppen af en bakke, som var skjult af tr�erne, l� en f�stning. Murerne var af store, m�sbekl�dte fyrstammer. Porten bar m�rker efter mange slag. Toke gik frem og r�bte: �Fifi Ork!� �Ja.� Kom en grum stemme til svar �Hvad vil du.� �Jeg er Toke!� Porten gik langsomt op. Og en masse sm� gr�nne v�sner, med r�de �jne, for ud. Toke kunne h�re deres hviskende stemmer. �Toke mennesket. S� det er Toke mennesket! Toke mennesket er her!� �Gobliner.� sagde han og spyende. Goblinerne kiggede underne p� dem. S� kom en gruppe orker ud af porten. De var alle kl�dt i ringbrynje, havde skjolde, �kser og sv�rd. Deres hugt�nder og gr�nne hud gjorde fik dem til at se farlige ud. En m�rkegr�n ork, med et stort skjold. Tr�dte frem. �Toke! Mig v�re Fifi. Er klar du til duel?� �Ja.� Svarede Toke koldt. Han hadede orkernes sprog. Det var som om de talte bagl�ns. Fifi nikkede og trak hans sv�rd. Toke l�sende hans kappe og rakte den til Raterar. Som ivrigt gav sig til at gennem s�ge den. Toke strammede stropperne til hans brystplade og trak hans sv�rd. S� Startede kampen, Toke langede ud med sv�rdet, men blev fejet til side af Fifis skjold. Fifis sv�rd ramte Tokes ben. Toke haltede sig frem og slog h�rdt ind p� orkens sv�rd. Fifis Sv�rdet delte sig i to. Fifi trak sig tilbage. En lille ork rakte Fifi en �kse. Toke st�ttede sig til sv�rdet. To af Fokes slag blev taget af skjoldet. Mens Fifis �kse ramte Tokes venstre arm. Han skreg af smerte. Pludselig f�lte Toke to st�rke h�nder tage fat om ham bagfra. Og l�fte han i vejret. Han tabte sv�rdet. Han s� en trolds beskidte fingere om hans arme. S� m�rkede han Fifis �kse bore sig gennem brystpladen. Han faldt sammen i Troldens arme.
