Rejsebrev 21
Efter strandtyreløbet den 17. juni er vi sådan set klar til at sejle videre og vejrudsigten er osse fin - men - det kniber lidt med reservedelene til Friggs motor. Nogle af dem er kommet, men den vigtigste, pakdåsen der skal sidde på gearkassen, lader vente på sig. Det betyder, at der lige er tid til at se et tyreløb til den 19!
Kriminalitet
Jeg har læst i en bog, at kriminalitet her på øerne er næsten ikke-eksisterende. Det tænker jeg en del over og laver nogle teorier, men til sidst bliver min nysgerrighed for stor og jeg går ind på politistationen og spørger.
De er meget imødekommende og besvarer tålmodigt alle mine spørgsmål. De har kriminalitet, men ikke i stor målestok. Der er et fængsel i Angra med plads til 250-300, og det er fyldt. Men det er kun afsonere med mildere domme. Er der tale om grove forbrydelser bliver de sendt til afsoning på fastlandet. De største problemer er hustruvold, slagsmål, tyveri og trafikforseelser. Her er 1-2 mord om året, måske 3. Da de hører, at jeg er psykolog, bliver de meget ivrige - sådan en kunne de godt bruge, siger de. "Bare hent dit eksamensbevis!"
Så vidt jeg forstod, er her 2 psykologer på Terceira. Den ene arbejder på et børnehjem.
Reservedele og vejrudsigter
Vi venter og venter på reservedele, men den 20. mister Henrik tålmodigheden og og fixer den gamle pakdåse. Nu mener han at Frigg kan sejle til Danmark uden problemer. Ihvertfald med pakdåsen!
Vi vil gerne af sted den 22., men vindretningen ser ikke god ud for hele ugen. Det bliver mest nord og nordøst - og det er lige den vej vi skal! Vi beslutter at udsætte turen.
Og det var heldigt nok, for nu var der problemer med vores starter! (Tænk, at der kan være noget galt med en Golf!!) Den vil ikke gå i indgreb, så den må pilles ud og den 23. tager Henrik og Ole igen bussen ind til Angra for at finde reservedele. Da de kommer tilbage bliver det nye starterrelæ monteret, men det virker bare ikke! Så mixer han dele fra det gamle og det nye. Så virker det slet ikke!! Til sidst monteres alle de gamle dele - og så virker det pludselig!!! Forstå det hvem der kan.
Om aftenen snakker vi med en meteorolog på SSB-radioen, og han råder os til at tage af sted hurtigst muligt, mens der ingen storme er. Det gør vi så.
Farvel til Azorerne
Lørdag den 24. juni er der travlhed på både Frigg og Pi. Der bliver gjort klar og handlet stort ind. Vores plan er at tage til Kinsale, Irland og Friggs plan er at tage til England, men vi kan følges noget af vejen. Det er altid hyggeligt at have nogen at snakke med på VHFen på de lange mørke nattevagter.
Det er vores hidtil længste tur, cirka 1100 sømil, og vi regner med at det vil tage omkring 10 døgn.
Til dem der vil vide mere om Azorerne (eller se billeder), kan jeg anbefale en (dansk!) hjemmeside, www.azores.dk
Sejladsen
Dag 1
Vi stævner ud kl. 14.45 - i modvind, for motor. Der er nogle underlige søer, så jeg bliver søsyg næsten med det samme. Bølgerne kommer fra alle retninger.
Dag 2
Henrik laver havregrød, men den kommer retur nogle timer senere. Alt er imod, bølger, vind og strøm. Om aftenen blæser det op - 25 knob. Jeg ligger bare i skipperkøjen og Henrik ligger på dørken med æggeuret i hånden og sover en halv (til en hel?) time af gangen. Bølgerne vælter ind over dæk og doghouse. Både Pi og Frigg kæmper for at holde højde.
Dag 3
Om morgenen, da det bliver lyst, kan vi ikke se Frigg. Det viser sig, at hans gast har ændret kurs på sin nattevagt, fordi hun mente, at det ville give en behageligere sejlads. Hun har styret stik øst - direkte mod Biscayen, så Ole må kæmpe hele dagen for at vinde højden hjem igen. Jeg er stadig dårlig og har indtil nu kun kunnet ryge 4 cigaretter på hele turen.
Dag 4
Jeg begynder så småt at få det lidt bedre, men nu sejler vi osse for sejl. Efter mange overvejelser beslutter vi at droppe Irland og i stedet sejle til England. Så kan vi måske følges med Frigg.
Dag 5
Efter en stille nat, hvor Henrik fik 7 timers sammenhængende søvn, kommer Frigg langsomt til syne og vi kan følges ad igen. Vi får besøg af en masse delfiner, der springer foran båden. Vejrmeldingen siger, at der er en front, der vil ligge over os i 2 dage, som vil give sydvestlige vinde. Det er plat læns, ikke så godt, men bedre end modvind. Aftenen starter med at vinden lægger sig, kort efter lægger søen sig, hvorefter søsygen lægger sig - og så lægger Henrik sig! Jeg tager vagten fra kl. 22 til 07.
Dag 6
Stille dag for motor og storsejl som støtte, så vi ikke dingler så meget. Til sidst er havet næsten fladt, så der bliver lavet varm mad og taget varmt brusebad. Vi udveksler sange over VHFen med Frigg, som munder ud i en konkurrence om, hvem der kan spille den værste sang. Efter en halv times tid, hvor det er dødt løb, spiller Frigg sin trumf ud og spiller "Til julebal i Nisseland" med Lille-Per fra Far til fire. Da må vi overgive os og bøje nakken - den kan vi ikke slå!
Dag 7
For lidt vind, stille dag, så vi benytter lejligheden til at sende noget dieselolie over til Frigg, som er ved at løbe tør. Vi binder dieseldunkene til fendere og smider dem i havet. Frigg kommer så lige bagefter og samler dem op. Han får de 30 liter, vi mener vi kan undvære. Senere kommer den herligste vind fra sydsydøst og giver vind i sejlene. Det varer ved hele eftermiddagen og vi holder en fart på 6,5 knob. Solen skinner fra en blå himmel og Frigg fanger en tun. Tænk, hvis det bare var sådan at sejle altid!
Dag 8
Tidligt om morgenen dør vinden og motoren må startes igen. Frigg har igen problemer med olien i gearkassen. Vejrudsigten siger kraftige vinde de næste par dage, så vi sætter fart på. Frigg skal spare på dieselen og kører kun for lave omdrejninger og sakker derfor bagud. Vi aftaler at mødes i Plymouth. Vejrmeldingen siger nordnordøst de næste par dage, dvs. modvind, 10-15 knob. Vi overvejer at gå ind i Falmouth, som ligger nærmere, hvis det bliver for slemt.
Dag 9
Rædsom nat. Det blæste op og vi kunne ikke holde kursen. Både vind og bølger var imod. Pi bankede i søen, vandet væltede ind over dæk og doghouse. Vi gik næsten i stå, farten var nede på 2,2 - 3,5 knob. Sidste kontakt med Frigg kl. 04, så blev afstanden for stor til at VHFen kunne række. Frigg lagde en mere østlig kurs, for at kunne udnytte sejlene og spare på dieselen. Hele dagen har vi vind og bølger imod. Hen på eftermiddagen ændrer vinden sig nogle få grader, så vi nogenlunde kan holde kursen, men vi må stadig køre for motor. Det blæser 22-24 knob. Og det fortsætter hele natten, bare med den lille variation, at det nu osse begynder at regne, lyne og tordne. Henrik må ud på dækket i nattens mulm og mørke for at sætte lynafledere på. Derefter finder vi en nogenlunde tålelig kurs.
Dag 10
Vi er nu ved at være godt trætte, så vi beslutter "kun" at gå til Falmouth. Efterhånden som vi nærmer os, lægger søen sig (vinden er dog stadig imod) og til sidst er havet fuldstændig som nystrøget og vinden forsvinder. Kl. 22.45 er vi i Falmouth og glæder os helt vildt til en hel nattesøvn. Vi har da været undervejs i 9 døgn og 7 timer og har sejlet knap 1200 sømil (svarer til 2.200 km!)
Falmouth, England
Tirsdag 4. juli vågner vi op efter en herlig uafbrudt nattesøvn. Efter et nødvendigt bad går vi på havnekontoret og tjekker vores e-mail. Og Frigg har lige sendt en besked. Den er havnet i Brest, Frankrig. Vi prøver om vi kan mødes i Plymouth om et par dage.
Dagen bruges på at gå rundt på landjorden, som står så dejlig stille. Jeg går i butikker og går først tilbage til båden, da de lukker. Herligt at ligge stille, men det er en stakket frist, for vi skal videre til Plymouth. Vi går derfor på havnekontoret for at betale. Sidst vi var her, fik jeg forhandlet havnepengene ned til den sats, der er for en bådlængde på 8,8 meter. Det ville jeg forsøge igen. Havnefogden var meget imødekommende. Sejler I i morgen, spurgte han. Ja, svarede vi. Okay, sagde han, og skrev 8 meter. Det bliver 17,40 pund, meddelte han. Det er satsen for 1 døgn, og vi har 2 overnatninger, så det var vi vældigt tilfredse med. Vi kan varmt anbefale denne venlige havn, som hedder Port Pendennis.
Forside
Rejsebrev 22
Onsdag den 5. juli forlader vi Falmouth. Vi får en stille sejltur for motor til Plymouth. Det er helt underligt at se den engelske kanal fra sin pæne side. Sidst vi var her, husker jeg det som at himmel og hav stod i et og at det regnede hele tiden. Nu skinner solen. Der er ingen Frigg i Plymouth, så da vejrudsigten næste dag lyder på vestlig vind, 7-10 knob, beslutter vi at sejle videre til Weymouth.
Problemer
Vi sejler for motor ud gennem havneindløbet, tager en smutvej gennem et stykke med lavt vand, og det går fint. Da vi er kommer ud forbi den store breakwater, vil vi sætte sejl. Henrik vil lige tjekke motortemperatur og kigge ned i motorrummet inden - det gør han altid - imens håndstyrer jeg. Så råber han pludselig: "Motoren koger!" og kort efter råber han: "Motorrummet er fyldt med vand!" Og så slukker han motoren. Der sidder jeg så og styrer uden fremdrift. Skal jeg sætte et sejl? Skal jeg kalde nogen over VHFen? Skal jeg signalere til nogen?Synker vi? Hvor langt er der at svømme hen til breakwateren? Var der lavt nogle steder her i nærheden? Jeg hører Henrik bande med jævne mellemrum. Pludselig kommer han farende op, siger "jeg skal ned agter", hvorefter jeg hopper baglæns op på agterdækket, så han kan komme til. Han henter værktøj, går tilbage og der kommer nogle flere bandeord. Kort efter kommer han igen farende op, åbner kistebænken, tager kniven og skærer et stykke af den slange, vi bruger til at pumpe diesel med. Ned igen. Gad vide hvad han laver? Jeg spørger ikke, vil ikke forstyrre, ved at han vil sige til hvis der er noget jeg skal gøre - andet end at forsøge at styre og holde udkig. I første omgang koncentrerer jeg mig om at "styre" udenom den store coaster, der ligger for anker og ellers holde øje med ind- og udkommende fartøjer. Der er osse en del både for sejl. I anden omgang holder jeg øje med de to kompasafmærkninger, som vi kommer tættere og tættere på. Jeg forsøger at fremkalde billedet af søkortet på nethinden for at se, hvor dybt der er. Hukommelsen siger 3,3 meter, så jeg skal bare passe på ikke at ramme dem. I mellemtiden har Henrik været i cockpittet igen og smidt slangen - den duede åbenbart ikke. I stedet har han skåret et stykke af vandslangen. Der bliver stadig bandet! Så bliver en tommestok - i flere dele - smidt på dørken. Jeg kan nu se, at vi går fri af coasteren, så nu er det bare kompasafmærkningerne og andre både, jeg skal holde øje med. "Nu ved jeg hvorfor!", råber Henrik. Fedt nok - bare jeg osse vidste det! Men jeg må tålmodigt vente og ikke gå i vejen, for han farer frem og tilbage. Jeg siger ikke noget til ham om coasteren og kompasafmærkningerne, for ikke at stresse ham yderligere. Pludselig - uden varsel! - starter han motoren igen og giver den fuld gas. Jeg benytter lejligheden og styrefarten til at styre os væk fra kompasafmærkningerne, men samtidig kommer der en båd for fulde sejl og fuld fart lige mod os, mens den krænger 45 grader. Det er os, der skal vige for ham, men da jeg ikke ved hvornår Henrik evt. slukker for motoren igen, er det lidt svært at beregne hvilken kurs jeg skal holde for at gå fri af sejlbåden. De kan jo heller ikke se, at vi har motorproblemer. Til sidst er jeg nødt til at forstyrre Henrik og spørge. Nej, han slukker ikke motoren, problemerne er løst! I håndvasken ligger der 2 håndfulde tang og søgræs, som han har pillet ud af systemet. Det var derfor motoren blev varm. Det med vandet i motorrummet var en utæthed ved stævnrøret. Stævnrørspakdåsen gled på skrueakslen, det var derfor den var utæt. Der er nu sat ekstra spændebånd på, så det ikke kan ske igen.
Så kan der endelig sættes sejl - og vi sejler for sejl i flere timer! I solskin! Den engelske kanal viser sig virkelig fra sin pæne side. Vi sejlede efter de gamle waypoints, fra da vi sejlede den anden vej. Vi snakkede lidt frem og tilbage om evt. at skyde genvej gennem de der "overfalls", som er nogle strømhvirvler forårsaget af dybdeforskellen. Inden vi fik set os om, var vi havnet midt i dem. Farten sank fra 7,5 knob til under 3 knob. Vi kunne ikke rigtigt komme ud igen, så det gik der lige et par timer med. Op og ned, bølgesprøjt i cockpittet, vælten fra side til side. Det tog sin tid det hele den dag, så det var mørkt, da vi nåede frem til Weymouth ved midnatstid. Trætte!
De sidste par timer var osse nervepirrende, for når det er mørk kan vi ikke se fiskeredskaberne, der står derude. Der er ikke lys på dem, det eneste man kan se er en lille orange kugle og/eller en kuglefender. Nogle gange er det bare en gammel oliedunk. Vi er ikke meget for at få tovværket i skruen, så derfor beslutter vi fremover at droppe natsejlads langs Englands kyst.
Flere problemer!
Efter nogle timers søvn er det op kl. 7 (og det er et problem i sig selv!). Vi skal lige tanke, inden vi tager videre. Pludselig er der en der kalder. Der er Ole fra Frigg. Han ligger osse i havnen. Vi aftaler at mødes i en af de næste havne - og så sejler vi af sted igen.
Det går meget fint, så jeg lægger mig en halv times tid, vi har jo ikke sovet så mange timer. Da jeg rejser mig, lægger Henrik sig. Jeg synes vores kurs ser lidt forkert ud, så jeg går ned og tjekker den på computeren. Vi er 10 grader ude af kurs. Jeg går op på bænken agter og justerer autopiloten. Jeg skal trykke 5 gange på knappen, men når kun at trykke 4, da jeg hører verdens grimmeste lyd. Motoren! Omdrejningerne stiger pludselig helt vildt. Så dukker der en af de der orange kugler op lige bag badeplatformen. Jeg råber til Henrik, at han skal slukke motoren - og så lyder der et brag og motoren stopper. Henrik flyver ud af køjen. Jeg slår autopiloten fra og håndstyrer. Henrik forsøger at starte motoren for at sætte den i bakgear, men den vil ikke starte. Vi har fået tovværk i skruen.
Henrik tager våddragt og blybælte på og hopper i den engelske kanal. (I går så han en haj!) Der er meget stærk strøm i vandet og bølgerne er for store. Det er skide uhyggeligt at sidde der og kigge ned på ham, mens jeg krampagtigt holder fast på den snor han har om livet (og som for en sikkerheds skyld osse er bundet fast til båden). Det er svært at overtale ham, men til sidst kommer han op. Tovværket sidder godt fast. Vi må prøve at komme i læ i en bugt for sejl.
Inde i bugten ligger et stor arbejdsskib, som vi kalder og forklarer problemet. De kan desværre ikke hjælpe, de har ingen dykker om bord. Kort efter bliver vi kaldt af en anden båd, Smooth Hound, der har hørt samtalen. De har en dykker om bord. Han er godt nok neddykket på et vrag, men de vil møde os en time senere inde i Swanage Bay, hvor vi bare skal lægge os for anker og vente.
Vi sejler ind mod bugten for rebet genua, da det blæser ret kraftigt. Kort efter kommer der en hurtigtgående gummibåd op på siden af os. Det er 2 lystfiskere, der osse har hørt samtalen på VHF-radioen. De giver råd om, hvor vi kan ankre og siger, at de vil holde øje med os. Hvis vi har problemer, skal vi bare tage sejlet ned, så kommer de med det samme. Og så sejler de igen. Kort efter kommer de dog tilbage, binder gummibåden fast til Pi og sejler os hen til ankerpladsen, hvor de "bakker os" til ankret bider sig fast.
Mens vi venter på dykkeren, springer Henrik i vandet igen, for at se om han selv kan klare problemet. Det kan han ikke.
Smooth Hound viser sig at være en dykker-charterbåd, og dykkeren går straks på med krum hals. Han er nede meget længe og med jævne mellemrum kommer der tovstumper op til overfladen. Da han kommer op siger han:"Det var det nemme, nu er der kun det svære tilbage!". Resten sidder så fast, at han ikke kan skære det med kniven, så han må have en nedstryger og så hopper han ned igen. Der kommer nogle ordentlige stykker tovværk op. Da dykkeren endelig selv kommer op igen, siger han, at nu ser det hele fint ud dernede, der er ikke noget, der har taget skade. Stor lettelse, for skipperen har lige stået og fortalt os om dengang han selv fik tov i skruen på sin forrige båd. Motoren blev trukket ned af fundamentet og gearet blev smadret!
Vi spørger, hvad de skal have for det (og venter det værste). Skipperen vil ikke have noget, og dykkeren spørger om 20 pund er for meget. DET er det ikke, så det får han.
Vi spørger om det er sikkert at blive liggende for anker natten over. Ja, det er det, men der er hård kuling på vej! Vi takker for hjælpen og så sejler de - og det gør vi osse, nu vil vi i havn. Henrik tjekker stævnrøret, og det ser fint ud. Af sted! Af sted!
Kort efter går vores søkortprogram ned. Det er ikke så godt, for vi skal gennem mange smalle løb med stærk strøm. Heldigvis virker det efter jeg har genstartet computeren. Videre! Videre! Vi skal udnytte medstrømmen, mens den er der, så vi kan komme i havn inden det bliver mørkt.
Vi løber ind i havnen i Portsmouth i en flot solnedgang. Og det er så her jeg foreslår, at vi udvider forbuddet mod natsejlads til osse at gælde dagsejlads - men det svarer Henrik slet ikke på, han vender bare det hvide ud af øjnene!
Lyder det som om det at være sejler kun er problemer og besværligheder? Slet ikke! Der sker da osse positive ting! Som f.eks. da vi efter solnedgangen gik op i byen for at finde noget at spise, der mødte vi en kat, som vi kælede med!!
Videre til Frankrig
Efter 4 afslappende dage i Portsmouth sejler vi den 11/7 videre til Sovereign, hvor vi håber at møde Frigg. Det gør vi ikke, så dagen efter sejler vi igen. Nu mod Calais, Frankrig. Efter få timers sejlads, kalder Frigg pludselig på VHFen. Den ligger kun nogle få timers sejlads foran os, og skal osse til Calais, så der mødes vi igen, hvor vi møder Oles kone, Marianne, som er påmønstret i England.
Her ligger vi så blæst inde i 5 døgn med kuling fra nordøst, men hygger os vældigt sammen. Bl.a. ved vi nu fra sidst vi var her, at det er Bastilledag den 14., og denne gang går vi i god tid ned til stranden, hvor det store festfyrværkeri er. Det er helt fantastisk! De spiller høj musik, "We are the champions" og "Nattens Dronnings arie" fra Tryllefløjten, og fyrværkeriet passer til musikken.
Nordover
Den 17/7 sejler vi kl. 04.45, så vi kan udnytte strømmen. Vi skyder en mægtig fart - over 9 knob, så vi ankommer til Oostende, Belgien kl 12.30.
Den 18. sejler vi kl. 06.00, får en del modvind og senere osse modstrøm og farten daler til 3,1 - 3,2 knob. Ankommer til Scheveningen, Holland, kl. 19.
Den 19. sejler vi kl. 07.15 og ankommer til Den Helder, stadig Holland, kl. 14.45. Der er tid til at handle lidt og spise på MacDonalds. Her kan vi tage dansk TV2, og det er helt underligt. Her er 30-34 grader varmt, og på TV2 kan vi se, at der kun er 10 i Skotland. Godt vi ikke sejlede derop.
Den 20. tog vi af sted kl. 10 pga. tidevand og strøm. Det var dejligt at kunne sove lidt længere. Vi ankommer til Borkum, Tyskland ved midnatstid, efter en lang indsejling i modstrøm og mørke.
Den 21. tager vi af sted ved 12-tiden. Det starter fint med solskin og passende vind, men bliver senere overskyet. Ved 18-tiden sejler vi ind i en tågebanke så tyk som ærtesuppe. Vi kan kun se få meter frem og Frigg er helt forsvundet i tågen. Jeg kigger på radaren og Henrik stirrer ud i tågen. På et tidspunkt har jeg 15 ekkoer i den øverste halvdel af skærmen. De store skibe kommer meget tæt på - vi kan høre og lugte dem, men ikke se dem. Bøjer dukker op få meter fra os. Det er en stor lettelse, da tågen letter ved 20.30-tiden. Vi ankommer til Cuxhaven i mørke og modstrøm - fart 2,1 knob - kl. 03.15.
Efter at have sovet nogle timer tager vi af sted kl. 08.30 og 2 timer efter er vi ved slusen til Kielerkanalen. Vi sejler 40 km ind og lægger os ved en lille bro, hvor vi lå sidst. Der er helt stille, Man kan kun høre fuglesang. Herligt!
Den 23. sejler vi videre efter en dejlig nattesøvn. Vi synes nu at afstandene er så korte, at det ikke kan betale sig at tage fendere og fortøjninger af. Der er kun 60 km hen til slusen, og så er vi ude af Kielerkanalen. Vi fortsætter nogle sømil og går ind i havnen i Strande. Nu skal vi have endnu en hel nattesøvn - og så skal vi til Danmark!
Tilbage i Danmark
Vi tager midlertidigt afsked med Frigg, der skal op gennem Lillebælt, og sejler til Spodsbjerg den 24. Her køber vi makrelsalat med K på, rullepølse og frisk leverpostej samt koldskål og kammerjunkere fra Karen Volf og så skal der smovses!
Den 25. sejler vi til Sejerø og tager en enkelt overnatning. Dagen efter sejler vi til Gilleleje - og så skal der altså lige gå en rum tid før vi skal sejle igen!
Den 27. ankommer Frigg til Gilleleje, så nu får vi lige et par dage sammen, inden Ole skal hjem til København.
Det har været en lang begivenhedsrig tur og måske laver jeg et brev til lidt senere - når jeg har hvilet ud - for der er så meget jeg ikke har nået at skrive om endnu. Der er osse mange billeder I ikke har set endnu - så hold øje med siden!!
Rejsebrev 23
Ja, det tog lidt længere tid end forventet at hvile ud, men der er osse sket en del i mellemtiden. Men her kommer afslutningen.
Først lidt data:
På turen sejlede vi cirka 6371 sømil. Ialt sejlede vi i 1314 timer, heraf 880 timer for motor - svarende til ca. 67 procent. Vi brugte ca. 3000 liter dieselolie.
Efter et par uger i Gilleleje, besluttede vi at bosætte os i Grenå Havn, hvor det dels er billigt og dels nemt at få havneplads. Her planlagde vi at blive boende til Pi blev solgt. I mellemtiden kiggede vi på huse på Djursland, som vi fuldstændig tabte vore hjerter til.
Men hvor lang tid tager det at sælge en båd? Vi indstillede os på, at det kunne tage noget tid, så vi fandt os hurtigt noget arbejde. Der skulle dog ikke gå så lang tid før nogle virkelig seriøse købere meldte sig, så efter prøvesejlads - i fuldstændig stille vejr - og kritiske blikke på Pi hængende i en kran, endte det med at Pi fik nye ejere. Vi håber, at Poul og Vibeke bliver lige så glade for Pi, som vi har været og ønsker dem held og lykke på deres kommende sejlture.
Heldigvis har Henrik en kusine, der har et lille møbleret sommerhus på Djursland, som vi kunne bo i indtil vi fandt drømmehuset, men det kneb dog lidt med pladsen til de 51 flyttekasser! Vi fatter simpelthen ikke, at der var plads til alt det på Pi.
Undervejs på turen - især på de lange nattevagter - havde jeg lavet en lang liste over de krav/ønsker jeg havde til det nye hus:
Masser af plads både inde og ude, højt til loftet,udsigt, natur, mit eget værelse til kontor, gæsteværelse, garage/værksted til Henrik, stort soveværelse med plads til en stor seng,køleskab med hylder, fryser, vaskemaskine, tørretumbler, magelig sofa, udestue, fred og ro, langt til naboer, internet 24 timer i døgnet, plads til udekøkken, lukket gårdhave og andre "luksus-ting".
Henriks krav/ønsker var mere beskedne:Ingen klaprende fald eller knirkende fortøjninger! Og så selvfølgelig noget med prisen.
Vi fandt et hus, der levede op til nogle af kravene og besluttede os for, at det skulle være det. Jeg gik derfor i gang med at smide alle de andre salgsopstillinger ud, som jeg havde printet ud fra nettet. Der var 3 bunker, en med huse på Djursland, en med for dyre huse og en med huse for langt væk. I den sidste lå opstillingen på et hus, som jeg ikke havde vist til Henrik, netop fordi det lå for langt væk - i Nordjylland, men jeg havde alligevel printet det ud, fordi det stort set levede op til alle mine krav. Jeg kunne ikke dy mig og viste det henkastet til Henrik, vel vidende, at han under ingen omstændigheder ville flytte til Nordjylland. Stor var derfor min overraskelse, da han straks foreslog, at vi kørte op og kiggede på det. Det var jo søndag og solen skinnede og vi havde alligevel ingen planer. Som sagt så gjort.
Det viste sig at være drømmehuset, og her bor vi nu.
Men dette er ikke helt afslutningen, for jeg har jo lovet jer at se nogle flere billeder, og de kommer nok snart, for nu har jeg internet 24-7.