Samme aften, som vi kom ind med bussen, bestilte vi turen til Colca Canyon til naeste dag, da vi efterhaanden ikke har saa meget tid tilbage her i Sydamerika (to uger!). Det var lidt af et sats, da vi ingen anbefalinger havde, og bare maatte give os tilfreds med de kontorer, der stadig var aabne (kl. var 21), men det viste sig at vaere et fremragende valg: Guiden talte rigtig godt engelsk og beskrev med den typisk peruvianske stolthed (�I am happy to show you my city, Arequipa�) alt af interesse, vi passerede paa vejen.
Den foerste dag koerte vi igennem det smukkeste vulkanske bjerglandskab, rangerende fra decideret oerken med kaktusser og intet andet over bizarre hvide klippeformationer til frodige dale med landbrugsterasser saaet henover sig. Henad eftermiddagen var vi paa en lille vandretur opad nogle af disse terasser, til nogle pre-inka gravkamre oppe i klipperne, som dog sandsynligvis ogsaa er blevet brugt under den spanske kolonialisering, at doemme efter knoglernes velbevarethed. Det var en blandning af fascination og raedsel at se de aabne grave med kranier og knogler stikkende ud af sig... Desvaerre var gravene alle blevet ribbet af gravroevere, der var loebet med alt af vaerdi og solgt det videre paa det sorte marked - en handel, der goer det arkaeologiske arbejde meget svaert i Peru, til stor frustration af mange peruvianere, der som sagt er meget stolte af deres rige historie...
Efter gravene fik vi os en dukkert i de varme kilder i naerheden, der dog ikke var noget naer de kilder, vi soebede i Bolivia: Der var intet naturligt over dem, andet end maaden vandet var opvarmet paa, og bassinerne selv var ikke forskellige fra almindelige swimming pools. Ikke desto mindre var det en meget afslappende og hyggelig oplevelse, og vi var alle helt oere og afspaendte, da vi endelig kom op og koerte mod aftensmaden. Denne blev som sagt spist med klassisk sang og dans som underholdning, hvilket nu var meget hyggeligt, omend en smule turistet. Vi gik tidligt i seng, da vi skulle meget tidligt op naeste morgen for at naa frem til Colca Canyon, i tide til at se de majestaetiske condorer svaeve over landskabet.
Vi kom alle afsted til den aftalte tid 5.15 naeste morgen, og stoppede et par steder undervejs for at beundre den smukke Colca Valley med sine snedaekkede bjerge og hellige vulkaner i baggrunden og terasser saaet henover sig, inden vi endelig (efter et hurtigt skiftet fladt daek) ankom til Colca Canyon. Vi havde ikke stort haab for at se condorerne, da det ifoelge guiden ikke var saeson for dem, men allerede her saa vi seks af de enorme fugle, der sad paa en klippeafsats og noed den klare morgenluft! Efter nogen tid uden saerlig bevaegelse lettede de pludselig hver og een og begyndte at svaeve paa de termiske stroemme, som den varme sol fik til at stroemme op langs slugtens vaegge. Det var et helt fantastisk syn af de enorme vingefang, der uden besvaer bar de store fugle henover os, naermest uden at bevaege en fjer! De var fantastisk taet paa os og floej af og til direkte over os med hovederne bevaegende sig i undersoegende nysgerrighed - og det var ikke svaert at forestille sig, at disse vaesener blev anskuet som guddommelige af inkaerne. Alle de mange turister, der befandt sig her var stumme af beundring, og vi var dybt taknemmelige for, at vi imod oddsene alligevel havde faaet mulighed for at se disse smukke dyr!
Tilbage i Arequipa tog vi om aftenen ud at spise med to svenske piger, vi havde moedt paa turen, og den mexicanske restaurant var en velkommen afveksling til de oceaner af pasta og pizza, vi har sat til livs den sidste tid. I vil ikke tro det, eller i det mindste anse mig som utaknemmelig, men faktisk kan vi godt savne at lave vores mad af og til...
Idag har vi vaeret inde at se et museum her i Arequipa, som huser nogle saakaldte mumier, der blev ofret af inkaerne. Faktisk er det ikke mumier, men frosne lig, der heldigvis blev fundet i bjergene af arkaeologerne, foer gravroeverne kunne faa fingre i skattene omkring dem, og som derfor byder paa en stor maengde information om de mystiske inkaer. Det var meget interessant at se, og de utroligt velbevarede ofringsgaver gav et meget autentisk indtryk af, hvordan livet og religionen maa have vaeret dengang.
Iaften tager vi videre til Nazca, hvor vi vil tage en flyvetur henover de mystiske linjer formende enorme figurer i jorden, som byen er beroemt for, hvorefter vi tager til Ica i naerheden, hvor vi kan sand boarde. Jeg har jo aldrig proevet noget lignende, og Rob er vist ret ferm til at snow boarde, saa nu maa vi se, hvordan det gaar - wish me luck!