Cusco er en vildt hyggeligt by med gamle kolonialbygninger og groenne plazaer med snebeklaedte bjerge i baggrunden. Her er meget mere turistet end Bolivia, isaer fordi der overalt er folk, der forsoeger at traekke dig ind i netop deres butik, eller faa dig med paa netop deres tur til Machu Picchu. Vi havde allerede bestilt turen i forvejen over internettet, da vi havde faaet nogle varme anbefalinger, og det viste sig at holde stik. Efter en briefing aftenen inden begav vi os paa vej paa en tre timer lang bustur til trekkets udgangspunkt, hvor vi kunne koebe vandrestave o.l. Den foerste dag var ret afslappende, ingen stejle stigninger osv. men meget smuk ikke desto mindre. Andendagen var noget mere udfordrende, men efter vores haarde proevelse I La Paz var det intet at snakke om. Vi foelte os meget mere sunde og glade, fordi graden af, hvor meget vi hev efter vejret faktisk var i realistisk forhold til, hvilke strabadser, vi var udsat for. Og vi kunne faktisk NYDE turen op til passet, med udsigter ned til en kraftigt stroemmende flod, de stejle groenne junglebeklaedte bjerge i forgrunden og de fjernere gletcherbjerge, der som primaer vandforsyning var hellige for inkaerne. Gruppen var en supergod sammensaetning af tre irere, fire englaendere, to franskmaend, to canadiere, en hollandsk schweizer, en amerikaner, en australier, en hollaender og en dansker. Vi havde det superhyggeligt, og kun canadiske Sandy kunne med sin evigt gennemtraengende stemme faa de sindige europaeere til at sukke i ny og nae. Tredjedagen var ikke saa fysisk udfordrende, men til gengaeld lang. Rob og jeg besluttede os dog for at tage en lille omvej til en inkaruin sammen med den amerikanske arkitekt Gustavo, som gav os et helt andet syn paa ruiner i kraft af sin profesion. Det var meget, meget imponerende, som de lyse bygninger og landbrugsterasser laa der i det smukkeste bjerglandskab, langt vaek fra stoerre moderne civisation. Og tanken om, at vi kun var faa timers gang fra Machu Picchu gjorde denne aften til noget helt specielt.
Vi blev vaekket kl. 4.00 om morgenen, saa vi kunne naa Machu Picchu foer de mere magelige og talrige turister kom med toget henad formiddagen. Den halvandentimes gang var temmelig haard, sikkert fordi vi pressede os selv lidt ekstra med maalet for oeje. Efter at have klatret op af nogle umenneskeligt hoeje trappetrin (de var sgu da mindre end os europaeere allerede dengang � hvad taenkte de paa???), naaede vi til the Sun Gate, hvorfra vi endelig kunne oejne Machu Picchu! Imponerende som de var der i det klare morgengry, midt i bjergene, gav det virkelig mening, naar de siger, at man ikke kan forstaa Machu Picchu fuldt ud, med mindre man vandrer Inkastien foerst. Men hvor imponerende stedet end er, saa er det nok det, der skete oejeblikke efter vi havde naaet ruinerne selv, der vil goere denne dag til noget helt specielt for os begge. Rob trak mig nemlig et stykke vaek fra gruppen, og som vi stod der med den smukkeste udsigt og aeldgamle historier summende i luften, faldt han paa knae og friede til mig! Jeg sagde jo selvfoelgelig ja til min dejlige kaereste, som sad der med vaadt knae og en lille lokal ring i haanden, saa nu er vi altsaa forlovet og skal giftes engang til naeste aar! Mine ben rystede under mig, og jeg kan nok bedst beskrive det som en uvirkelig, men meget, meget dejlig og sikker foelelse� Vi gik ned til de andre, som godt kunne se, der var noget i gaere, og Tash spurgte, om jeg havde det godt? Mit svar: �Ja! Jeg skal giftes!� Den glaede, som vores gruppe (som vi trods alt kun havde kendt i fire dage) viste os nu, var noget helt specielt, synes jeg � alle jublede for os og kom hen og gav knus og lykoenskninger. Kun franskmanden Stephan virkede en smule tilbageholdende, og kom i stedet for hoejroestede lykoenskninger hen og hviskede noget I Robs oere, hvilket senere skulle vise sig at vaere: �You barstaard, you �ave beaten me to it!� Heldigvis saa vi Saskia med taarer i oejnene ikke lang tid efter, saa pludselig var der hele to par, der var blevet forlovede! Stephan havde godmodigt drillet Rob under hele turen, og alle er nu enige om, at Rob fik det sidste ord I denne omgang. Det er dog ikke vaerre, end at vi begge har invitationer til hinandens bryllup, naar det engang skal staa�
Efter en tur rundt i de mystiske bygninger, hvor guiden Hilbert forklarede om sine direkte forfaedres historie � eller I hvert fald, hvad man mener at vide om dem, da de ikke benyttede skriftsprog, og derfor ingen direkte beskrivelser har af deres kultur � tog vi bussen ned til Aguas Calientes, landsbyen i naerheden. Heldige som vi var, begyndte det foerst nu at regne, hvilket efterlader os med et minde om en tur med fantastisk vejr, paa trods af, at vi kom I slutningen af regntiden. Kun paa andendagen regnede det en time eller to, og som min fortaelling allerede antyder, havde jeg allerede naesten glemt det!
Vel tilbage i Cusco besluttede vi os for at flotte os lidt med et laekkert hotel, da vi jo mildest talt havde noget at fejre. Saa vi bookede os ind i et trestjernet hotel I en smuk gammel kolonialbygning med indvendig gaardplads med springvand og tunge gamle udskaarne doere � og en seng, som Rob endda passede i! Og badekar!!! Det var bare superlaekkert, og vi sov (langt om laenge�) som sten.
Naeste morgen vaagnede vi til en laekker morgenmad og begav os saa afsted til det lidt bedre betalelige hotel, som vi havde benyttet inden inkaturen. Vi trissede lidt rundt, og saa en smykkeforretning, som Rob mente, vi skulle gaa ind i � han ville koebe en �ordentlig� ring til mig. Den, han friede med, var nemlig en (med hans ord) back-up ring, som han havde koebt engang i Belem i Brasilien i tilfaelde af, at han ikke kunne finde en paen ring her � smykker er meget store og prangende her. Vi saa straks en meget paen ring, som dog var ret stor, straks efter viste hun os en lidt mindre, som var noget mere mig, og den tredje hun kom med, var bare perfekt! Det sjove er, at det ogsaa ville have vaeret den, som Rob ville have valgt til mig, hvis han havde skulle finde den selv, saa det kunne ikke vaere mere perfekt! Jeg baerer nu stadig den anden ring, da den jo har en helt saerlig vaerdi for mig!
Efter tilpasningen af ringen tog vi hen til en telefonbiks og ringede hjem med nyheden. Det var virkelig dejligt at hoere reaktionerne derhjemmefra, alle var glade paa vores vegne og Robs far sagde endda, at han havde set det komme! Eet af min mors og min veninde Stines foerste spoergsmaal var: �Hvor?!� og de var vist lettede, da vi sagde, at vi ikke ville blive gift herude. Vi vil gerne hjem og fejre det med vores kaere!
Saa det var lige �lidt� nyt herfra� Imorgen tager vi videre til Arequipa, hvor vi skal ud og se vulkaner. Vi har valgt en lidt stoerre (laes: dyrere) bus, da Rob er ved at vaere lidt traet af at blive brugt som armlaen�
