Saa i det tidligste morgengry paa min dejlige kaerestes foedselsdag drog vi afsted I selskab med et skotsk par, som angiveligt heller ikke var saa toptrimmede. Vi ankom efter en halsbraekkende men meget smuk minibustur til teltlejren paa 4000m, fik frokost og begav os saa ellers opad for at naa den gletcher, som vi skulle oeve isklatring paa. Turen var temmelig haard og allerede her var vi lidt anspaendte ved situationen, men eftersom vi alle hev efter vejret I den tynde luft, tolkede vi symptomerne som normale. Isklatringen var vildt sjov: Med pigsko paa oevede vi forskellige metoder at klatre op ad den naesten lodrette isvaeg, for derefter at rapelle ned igen. Jeg har aldrig proevet noget lignende, og jeg var aabenbart saa henrykt, at jeg hamrede mig selv i hovedet med isoeksen� Flot, Berit � det gjorde saa ondt, at jeg taarerne pressede paa deroppe paa isvaeggen, men heldigvis gjorde den kolde luft hurtigt kaal paa smerterne. Jeg har nu et flot lille ar i panden som evigt minde (da Rob og jeg moedtes i Thailand, braendte han sig paa et udstoedningsroer fra en motorcykel og fik et paent ar paa benet, saa nu staar vi lige :o)
Turen tilbage til lejren gik bedre, da det jo var ned ad bakke, men vi var nu alligevel glade, da vi var tilbage. Teltet var lige smaat nok til Robs lange ben, saa vi maatte heldigvis sove i det lille lokale ved siden af. Natten var ret urolig, da det var koldt og luften tynd, saa af og til vaagnede vi hivende efter vejret. Naeste morgen begyndte den haarde tur opad, og jeg maa indroemme, at det blev noget af en proevelse. Trekket i sig selv var af en paen kaliber, men det vaerste var, at man simpelthen ikke kunne faa vejret, saa vi maatte puste ud efter kun ganske faa skridt. Udsigten var aandeloest smuk, men for at vaere helt aerlig, noed vi ikke ret meget af den, da vi var saa optagede af at faa ilt� Langt om laenge blev det tid til en pause, men da den var ovre, kom den haardeste del af dagens tur: For at naa base camp paa 5200m maatte vi klatre op ad raa sten, naermest lodret op. En jaevn stigning er heller ikke at kimse af, men at skulle tage store trappeskridt og derved loefte sin egen vaegt incl. de ca. 15 kg udstyr, vi havde paa ryggen, var naesten umenneskeligt! Men vi klarede det, og vi naaede base camp meget, meget traette kl. 14 for frokost og afslapning resten af dagen. Vi gik direkte i teltet for at sove, hvilket vi gjorde off-on indtil aftensmaden kl. 18 (pga. hoejden kunne vi ikke faa meget mere ned end lidt suppe), hvorefter vi gik i hi: Kl. 0.00 om natten skulle vi nemlig staa op, saa vi kunne naa toppen paa 6000m foer solen stod op. Vi kom i toejet og fik lidt te (vi var flittige brugere af coca-te, der er velkendt for sin virkning imod hoejdesyge � og som desuden ikke er mere sammenlignelig med kokain end kartofler er med vodka) og begav os paa vej op ad snetoppen. Vi er blevet enige om, at dette med afstand er det haardeste, vi nogensinde har proevet, og det var absolut ikke spaendende! To skridt, to minutters pustepause, to skridt � Jeg ville ikke holde Rob fra at naa toppen, hvis han kunne, og pressede mig derfor absolut til mit yderste, men til sidst kunne end ikke viljestyrke faa mig videre � jeg var totalt udmattet. Heldigvis havde Rob det paa samme maade, eller I hvert fald syntes han heller ikke, det var sjovt laengere, saa vi besluttede paa 5500m at vende om. Egentlig burde det vel foeles lidt som en fiasko, men aerligt talt synes jeg, det er ret godt gaaet af to fladlaendere som os at naa til et punkt, der ligger hoejere end noget bjerg i Europa, incl. Mont Blanc� Hvis vi selv skal sige det, altsaa ;o)
Vel tilbage I La Paz tog vi nogle dage for at komme os over strabadserne, inden vi tog videre til Copacabana, som ligger ved verdens hoejestliggende navigerbare soe, Lake Titicaca (3600m). Busturen, der foregik i en minibus, hvor passageren foran Rob brugte Robs lange ben, der var presset ind mellem ryglaenet og vinduet, som armlaen, naaede sit absolutte antiklimaks, da knaegten bag os begav sig til at oerle ud over det hele og moren bad os lukke vinduet, da den (ifoelge os) meget tiltraengte friske luft var for kold� Paa trods heraf kunne vi ikke benaegte, at omraadet her er utroligt smukt, og vi noed virkelig den rolige, naermest maritime atmosfaere i hyggelige Copacabana. Vi havde egentlig planlagt, at vi ville foretage et trek her, men vi havde bare faaet NOK af at flytte foedderne mere end hoejst noedvendigt, saa det blev �kun� til en meget langsom bestigning til et udsigtspunkt, hvor vi saa solnedgangen. Det var alt besvaeret vaerd, udsigten var slaaende!
Efter naesten en maaned i det smukke og mangesidede Bolivia besluttede vi os for at tage bussen videre til Cusco I Peru, hvorfra vi ville foretage det beroemte firedages trek ad Inka-stien til Machu Picchu, den gamle Inkaby, som foerst i 1910 blev genopdaget af spanierne. Min henrykkelse kunne ligge paa et meget lille sted, da jeg virkelig syntes, jeg havde faaet nok af at vandre, men min skepsis skulle vise sig at blive gjort til skamme paa mere end een maade�