Efter en, isaer for Rob, noget klemt bustur til Uyuni i syd, tog vi paa en 4-dages jeeptur til saltsletterne i omraadet. Det er et hav, der i tidernes morgen blev skubbet opad med bjergene, vandet fordampede, efterladende enorme kridhvide sletter med salt i ikke mindre end 70 m tykkelse! Eftersom vi kom i slutningen af regntiden var det meste af sletterne daekket af et par cm vand, hvilket skabte en fantastisk smuk effekt, naar bjergene og den blaa himmel spejlede sig i vandet. Det var et vaeld af farver og det mindede mest af alt om et ishav, bortset fra, at vi kunne soppe i det uden forfrysninger!
Men eet af de mest bizarre syn, jeg nogensinde har set, var, da vi kom til Isla de Pescas (eller saadan noget...), hvor 12 m hoeje kaktusser stak op fra koraldaekket vulkanklippe, skydende op af det kridhvide "ishav". Jeg har aldrig i mit liv forestillet mig, at der findes saadan et sted! Efter frokost med en ubetalelig udsigt, koerte vi videre paa de vanddaekkede saltsletter igennem et farverigt og perfekt symmetrisk bjerglandskab, indtil vi kom til lejren. De naeste dage oplevede vi saa meget, at jeg umuligt kan fatte det i ord, for slet ikke at naevne det hele i kronologisk raekkefoelge. Vi koerte igennem et Salvador Dali-lignende landskab med snedaekkede inaktive og aktive vulkaner i baggrunden (vi saa dog "kun" roeg, ingen flammer) til groenne laguner, som husede store flokke af lyseroede flamingoer paa baade eet og to ben. Igen alt sammen spejlende sig perfekt i vandet! Og saa var der ogsaa Laguna Colorada, der som navnet allerede angiver var utrolig farverig med sit roede vand og spejling fra den blaa himmel og den groenne bevoksning omkring den. Og selvfoelgelig de staerkt lyseroede flamingoer igen! Vores fotos viser selvfoelgelig ikke halvdelen af det, men de giver da et lille indtryk, som snart er at indsnuse paa hjemmesiden.
Den tredje dag maatte vi op gudsjammerligt tidligt for at naa til gejserne, foer solen stod op. Det var bidende koldt (vi var over 4000m over havets overflade), men de dampende 15m hoeje damskyer, der blev spruttet op fra undergrunden, var fantastisk imponende i solopgangens roede farver - paa trods af den umiskendelige lugt af prut, som svovlen berigede dem med... Vi var fuldstaendig forfrosne, da solen endelig stod op, men heldigvis var naeste stop en 30 grader varm kilde, med udsigt til endnu en spejlblank flamingo-bjergsoe. Jeg var saa kold, at bare tanken om at smide toejet var angstfremkaldende, men da jeg foerst havde stukket mine foedder i det varme vand, var det ingen vej tilbage - noej, hvor var det laekkert!!!
Den sidste del af turen boed paa klipper, der havde saa bizarre former, at de faktisk ER blevet opkaldt efter Salvador Dali, hvilket som naevnt absolut er passende. Overalt trasker der lamaer rundt, alle med farverige "fjer" i oererne, hvilket indikerer deres meneskelige tilhoersforhold, og som desuden giver dem et utrolig nuttet, lidt klovneagtigt look. Deres noget mindre og mere atletiske artsfaeller, som jeg ikke kan huske navnet paa, loeber vildt rundt her, paanaer den tamme af slagsen, som kiggede ind til os, da vi spiste morgenmad i lejren. Jeg fodrede den med broed, som den tabte paa gulvet, og da jeg venligt ville samle det op for den, tog det graadige baest en ordentlig tot af mit haar, som den veltilfreds tyggede i sig! Heldigvis ses det ikke, men oev, altsaa! Desuden saa vi i klipperne nogle vildt nuttede gnavere, som mest af alt minder om kaniner med en lang busket hale. Det er godt, vi har digitalkamera, for hold op, hvor har vi knipset meget!
Sidste stop paa turen var en saakaldt tog-kirkegaard, hvor gamle tog, som tidligere var i drift her, simpelthen staar og ruster vaek. Gammelt metal er ifoelge Rob meget vaerdifuldt for tiden, saa det taget i betragtning er det lidt trist at se, naar man ved, hvor fattigt landet er. Desuden er der i omraadet fundet en enorm maengde vaerdifulde mineraler, men i stedet for at drage nytte af det selv, har man solgt jorden til et stort nordamerikansk firma...
Vi besluttede at tage hjem samme dag, som vi kom tilbage til Uyuni, da der ikke var det store at give sig til i byen selv. Vi var traette efter de fire dage paa opdagelse, saa vi sov godt, da vi da endelig var blevet fri for den arrige lokale bowlerhats-kvinde, der absolut skulle sidde LIGE foran vores foedder og desuden plantede sin lille datter OVENPAA Robs foedder i den overfyldte bus... Folk var naermest desperate for at komme med, og de pressede sig simpelthen ind ad de lukkende doere, selvom den intensivt cocabladstyggende chauffoer forsoegte at afvise dem. Har aldrig set noget lignende! Men soevn fik vi da, men vaagnede til gengaeld op til en haandbagage, der ikke laengere var i hylden over os - vores sure sokker og undertoej var blevet rapset af en uforskammet bolivianer, som i tasken ikke har fundet noget som helst af vaerdi for ham (Rob havde netop taget sine kreditkort ud af tasken!!!). Men for os var det ret boevlet, da baade mine solbriller med styrke og min bideskinne (begge helt specifikt tilpasset mig, og kun mig!) var i tasken. Jeg kan blive helt hysterisk over, at tyven ikke kan bruge det til en flyvende fis, mens jeg virkelig er paa den! Grrrrrrrrrrrrrrrr!!! Naa, det kunne jo have vaeret meget vaerre, og politirapporten var hurtigt ordnet.
Heldigvis kunne tandlaegen lave en ny bideskinne til mig i loebet af dagen. Da han naevnte prisen paa 150$ maatte Rob og jeg jo lige synke engang og overveje, hvad vi ville, og straks fik vi 10% rabat. Vi syntes nu stadig, det var hampert, og spurgte, om vi kunne faa den for 100$. Han maatte lige undersoege det, og kom tilbage med et bud paa 110$, men saa skulle vi ogsaa hente den iaften (?!). For os var det jo bare super, isaer fordi vi ikke havde droemt om at prutte om prisen i den chikke klinik! Men regningen blev pludselig paa 140$ pga. konsultationen, til vores protest, selvfoelgelig. Sekretaeren listede os vaek fra de andre ventende kunder og sagde sagte, at den behoevede vi i modsaetning til normale procedurer heller ikke betale! De er sgu korrupte her allesammen, og denne gang gjorde det altsaa ikke noget.
Idag har vi vaeret ved Valley of the Moon, som er et omraade, der pga. erodering har udviklet sig til et hav af skarpe leragtige spir, der stikker op i landskabet. Vi kunne vandre rundt i det flotte landskab paa lidet afsikrede stier, og knipsede jo selvfoelgelig igen paa livet loes. Vi fik desuden et godt skud af La Paz deroppefra, saa man rigtig kan se, hvor presset ind i bjergene byen er! Paa hjemvejen var vi et smut i den rige bydel, da vi jo begge har lidt lavvande i undertoejsafdelingen efter tyveriet... Det er den stoerste kontrast imellem rig og fattig, jeg nogensinde har set - pludselig befandt vi os i en verden af overpriser og tolvaarige piger, der knipsede efter tjeneren i restauranten! Og palmetraespyntede boulevarder paa 3660 meters hoejde...
Vi er nu igang med at undersoege, hvad vi ellers kan finde paa her i La Paz, inden vi tager via Lake Titikaka til Peru. Planen er at tage til Cuzco for at gaa Inka-stien til Machu Picchu, den glemte Inkaby midt i bjergene. Men foerst skal vi lige sige farvel til Bolivia, som har slaaet os som afvekslingernes land: regnskoven i nord, saltsletterne, geyserne og vulkanerne i syd og den hoejtliggende by La Paz midt imellem!