Endnu kun et par dage laengere fremme, men tusindvis af nye minder at skrive hjem om! Vi er nu kommet til Manaus efter en noget turbulent flyvetur fra Belem, hvis lufthavn ellers var mere moderne end baade Koebenhavns og Amsterdams. Flyene var ogsaa mere end udmaerkede, men vi havde en masse turbulens og endda uvejr paa vejen. Min flyvekyndige kaereste mente dog, piloten klarede det godt og floej helt efter reglerne, saa alt iorden ogsaa paa den front.
Vi blev hentet i lufthavnen af folk fra det hotel, som vi havde bestilt husly hos, og vi aandede lettede op, da den lille fyr paa passagersaedet talte engelsk - endelig! Naeste morgen vaagnede vi op til en laekker morgenbuffet med frugt, juice og endda varm chokolade, saa: morgensur, hvad der det?! Vi brugte dagen paa at snuse rundt i Manaus, som er en superhyggelig by med bakkede gader � la San Fransisco - bare med portugisisk kolonialarkitektur, altsaa. Byen er meget mere velholdt end Belem var, og det smukke Teatro Amazonas lyser op ca. 100 m fra vores hotel. Pladsen foran bygningen omkranser en fontaene, og lokale saavel som de faa turister, der er her, hygger sig i de smaa caf�er under mangotraeerne. Om aftenen spiller �n af boderne her jazzmusik paa gamle vinylplader, hvilket kun supplerer den allerede hypnotiserende atmosfaere.
Men udover den lidt nostalgiske del af byen er der ogsaa topmoderne shoppingcentre, hvilket pga. biograferne var en stor nydelse for os! Endelig kunne vi bare saette os paa vores flade og lade underholdningen komme til os, uden at skulle se igennem fingre med de portugisiske gloser - skoent! Jeg lod Rob vaelge filmen, da procentdelen af toesefilm begyndte at koere ligestillingen i ubalance, men med valget af "Hitch" blev det ved et tilfaelde alligevel en toeser (Mie, du vil elske den!).
Naeste dag ville vi se "the meeting of the waters", hvor den colafarvede Rio Negro moeder den cacaofarvede Rio Solimoes, og de to flyder side om side uden at blandes i et langt stykke pga. de forskellige tempi, tykhed og temperatur. Endnu engang var vi for naerige til at tage en organiseret tur, og endnu engang viste det sig at vaere "besvaeret" vaerd: Vi lejede en baad med chauffoer for et par timer, og han toeffede os i valgfrit tempo forbi flydende Texaco-tanke og enorme fragtskibe til 'moedestedet', som i sig selv er et fantastisk syn: det er da ikke muligt??? Men endnu bedre: Vi kunne faa lov at hoppe i, saa vi paa egen krop kunne maerke temperaturforskellen paa de to floder, som lige netop her i faellesskab begynder verdens stoerste flod, Rio Amazonas! Alt sammen uden nogen andre mennesker i miles omkreds, hvilket ikke ville have vaeret muligt paa en organiseret tur. Og igen: just som vi ikke troede, det kunne blive bedre springer to floddelfiner op af vandet for oejeblikket efter at vaere forsvundet i det moerke vand igen! Hvis ikke Rob ogsaa havde set det, havde jeg ikke troet mine egne oejne, indtil vi senere saa endnu flere goere de foerste kunsten efter - uovertruffen oplevelse!!! Vi maatte dog snart haste tilbage, da et tropisk regnskyld af hoejeste karat laa og truede i horisonten.
Naeste dag checkede vi ud fra hotellet for at bevaege os nordpaa til Presidente Figueiredo, et omraade, der i vores nyindkoebte rejsebog skulle huse talrige vandfald. Vi har ikke hoert om det andre steder, men det loed lovende, og indtil nu har vi jo haft stor succes med at bevaege os paa ubetraadte stier. Paa trods af advarsler om vanskeligheder med at komme omkring, naar vi var der - en organiseret (og dyr) dagtur ville vaere meget bedre, sagde turorganisatoren -, tog vi en bus derop og ville saa se, hvad vi kunne finde ud af. Vi fandt uden problemer det hyggelige hotel, som samme turorganisator dog havde anbefalet os (vi skulle bare hilse fra Goerge! ...som folkene paa hotellet vist nok havde hoert om...), og begav os kort efter paa vej til det foerste vandfald, som skulle vaere i gaaafstand derfra (vi fik endda tilbud om et lift, men besluttede os at gaa). Vi fandt det uden problemer og befandt os snart i et brusende koeligt vandfald, sammen med de lokale. Det var superlaekkert, og Rob var ude af sig selv af henrykkelse, da han sammen med de andre unge fyre brugte vandfaldet som vandrutchebane - hvem har brug for vandland?
Allerede den foerste dag havde vi aftalt med en motorcykel-taxa chauffoer, at vi kunne leje hans motorcykel for en dag for en 125 kr. saa den stod klar til os kl. 9 praecis naeste morgen. Vi blev udstyret med et kort over omraadet og blev anbefalet nogle vandfald, og saa var det ellers bare derudaf! Fem minutters koersel og saa begyndte det ellers bare at REGNE!!! Vi fik vaade reddet os ind under et halvtag hos et hotel, hvor vi kunne sidde regnen ud, hvorefter vi begav os videre til fods til vandfaldet i naerheden. Efter en virkelig flot tur i en lille aa igennem regnskoven kom vi til vandfaldet, der ikke var saa stort, men alligevel havde sin charme. Videre langs floden og igennem junglen kom vi til et stoerre af slagsen, hvor vi endda kunne bade! Og endnu laengere fremme kom vi til en grotte, hvor flagermus floej om hovedet paa os. Virkelig en dejlig tur, men vi var vaade og sultne, saa vi gik tilbage til motorcyklen, fik noget mad og koerte tilbage til vores hotel for at skifte toej. Naeste stop var Samuel (vi skulle bare hilse fra Johnny fra hotellet...), saa ville han vise os the cock of the rocks, en fugl som omraadet er bekendt for, samt en flot grotte. Samuel havde vist nok hoert om en Johnny, saa han fik sin nevoe til at vise os grotten (fuglen var ikke til at spotte pga. det daarlige vejr). Efter en Brownsberg-lignende tur igennem junglen kom vi til et lille vandfald, som faldt over indgangen til en enorm grotte. Gutten havde en staerk lampe med, og sammen gik vi tre ind i moerket - igen ingen andre mennesker at oejne nogen steder. Flagermusene floej over os, mens vi i rislende vand til anklerne gik ind i den moerke tunnel, men til vores store overraskelse var de ikke det eneste liv derinde: Guiden loeftede en sten, der angiveligt var hjem for en lille fisk, som smuttede ud, sikkert forvirret af det pludselige lys. Lidt derfra blev vi praesenteret for en lille krebs, og stor var vores begejstring, da vi d�r - dybt inde i moerket - fik oeje paa en glasagtig flad froe med bittesmaa oejne. Vi knipsede loes, for dette maatte Sam (vores froe-guide fra Brownsberg) da se! Der var masser af dem, og vi var helt vaek! Grotten i sig selv var virkelig flot, og meget dyb - da vi havde gaaet i ca. tyve minutter maatte vi vende om, da der dybere inde (!) ville vaere for mange flagermus.
Efter de fantastiske oplevelser i Presidente F. tog vi videre til Balbina, hvor der skulle vaere et opfangssted for manatees, en slags soekoeer (husk 'oe' er det naestesidste bogstav i det danske alfabet paa dette tastatur), som lever i floderne her. De truede dyr bliver bragt til stedet, naar de findes af lokale, ofte saarede dyr og forladte unger, som uden succes har vaeret forsoegt draebt. De jages pga. deres koed, skind og simpelthen som kaeledyr, fordi de er saa kaere, ofte af folk, som ikke har begreb om, hvordan de skal passes.
Da vi kom til busstationen i Balbina var der dog ingen, der kendte til stedet, men portugisisktalende Salvatore fra restauranten i naerheden viste os med sig og foerte os efter 15 minutters gang til en kvinde, som havde manatee'erne afbildet paa sin bil. Dette var dog ikke stedet, men hun arbejdede der og ville gerne give os et lift, hvis vi kunne vente en times tid! Salvatore viste os tilbage til restauranten, og paa vejen viste han os de forskellige frugttraer, bl.a. banan og mango, og lod os smage tre forskellige slags mangoer. Paa et tidspunkt var den venlige mand helt oppe i et trae for at hente �n ned til os! Alt sammen for to blegnaeb, han netop havde moedt og desuden ikke kunne forstaa!
Efter en laekker fiskeret i Salvatores restaurant, hentede kvinden os, og den endnu bedre engelsktalende praktikant var med i bilen. De koerte os den paent lange vej til opfangscentret, hvor vi blev praesenteret for de utroligt nuttede vaesener: nej, hvor er de altsaa kaere!!! De skulle lige til at have mad, og da hun spurgte, om vi ville give dem, var vi helt mundlamme - hvor var vi heldige! Den lille gut kom op til overfladen og jeg maatte holde dens mule, saa den kunne finde ud af at drikke af flasken. Han kiggede paa mig med sine smaa oejne, og gav mig et blink med sit ene oeje, mens jeg nussede dens bloede snude. Deres skind er helt bloed, slet ikke gummiagtig som delfiner skulle vaere, men naermest som menneskeskind, bare koeligt. Der var smaa og store af slagsen og endda en hoejgravid ko! Desuden havde de nogle store flododdere, nogle almindelige oddere, to farvestraalende araer, kaempe flodskildpadder og sidst med bestemt ikke mindst: to tapirer, der frit gik rundt og hyggede sig! Og saa var der ogsaa den lille manatee-unge, som hele tiden laa paa ryggen, visende sin lyseroede plet paa maven, som er individuel ligesom et fingeraftryk. Det var jo supersoedt, men desvaerre et resultat af, at han havde ligget i et for smaat bassin, foer han kom til centeret, og nu var blevet lidt smaatosset af det - men nu er han heldigvis en glad smaatosse, der selv vaelger, hvordan han vil ligge! Og alt sammen blev vist og forklaret af praktikanten, som svarede paa alle de spoergsmaal, vi havde. Prisen? Ikke en roed oere... Vi spurgte, om vi maatte donere en sum penge til det gode formaal, og blev overdaenget med tak og smil til gengaeld, og jeg maatte endelig tage en T-shirt med som minde! Vi fik et lift tilbage til bussen, og mens vi ventede paa den hos en slags graensevagter, tog vi os en ekstra mango. Da 'tolderne' saa de, kastede de en kokosnoeddeagtig frugt hen til os, som vi skulle smadre og smage paa. Den var vildt laekker, og glade viste de os endnu en frugt, som dog var en smule sur. Vi er stadig overvaeldede over, hvor venlige og gaestfrie folk har vaeret imod os de sidste par dage, og vi er igen meget, meget glade for, at vi gik vores egen vej!
Vi er nu tilbage i Manaus og tager nok en slapperdag imorgen, hvor vi lige saa stille begynder at undersoege vores muligheder for at komme til Bolivia. Haaber, I alle har det godt, og glaeder mig til at hoere nyt derhjemmefra...
Knus, Rob og Berit
P.S.: Der er lagt nye fotos af det hele ind paa hjemmesiden!