Brownsberg er en 500 m hoej bakke midt i regnskoven, hvor der foeres oeko-turisme meget bevidst. Dvs. der er kun nogle faa lodges og et par skure, hvor man kan haenge sin haengekoeje op, hvilket vi som die hard backpackere valgte. Vi styrtede os ud i vores foerste trekking paa egen haand, paa de af turistkontoret godt skildrede stier. Vi naaede at komme ned til et vandfald, der brusede ned ad klipperne med frodig groen bevoksning omkring, og vi saa endda en orange krabbe i basinet forneden. Det var dog soendag og de surinamske fyre, der var paa weekendtur der havde hoejlydt overtaget territoriet, saa vi besluttede os at svede os videre til det naeste vandfald, lidt laengere vaek. Det fandt vi dog aldrig, da vi skulle naa tilbage til aftensmaden, men turen i sig selv var utrolig flot! Her er virkelig tale om regnskov, eller jungle, med taarnhoeje traer med alskens bevoksning voksende paa sig, og lianer overalt. Paa vejen saa vi et par smaa froeer paa vejen, og var selvfoelgelig henrykte, uden anelse om, at det skulle vise sig at vaere vand ift. hvad vi skulle opleve om aftenen. Under aftensmaden faldt vi nemlig i snak med amerikanerne Anne og Sam, hvoraf sidstnaevnte var paa Brownsberg for at lave research til sin bog om - froeer! Vi fortalte stolt om vores opdagelser, og han kom med nogle latinske lyde, som vist var navnet, og desuden var vi velkomne til at komme med paa hans nattevandring, hvis vi ville. 80% af froeerne kommer kun frem om natten, saa vi var spaendte paa, hvad den moerke urskov skulle bringe. Vi havde kun gaaet et par meter (bogstaveligt talt!), foer vi saa den foerste kaempe tudse, der ifoelge Sam var en lille fyr... Han udpegede den ene padde efter den anden i alle forskellige stoerrelser og farver, men den, vi nok vil huske bedst, var den lille lysegroenne loevfroe, som sad paa en gren og kvaekkede. Vi kunne godt faa lov at holde dem, og den lille fotogene fyr er nu foreviget i alle vinkler og lyssaetninger, og kommer op paa vores site, saa snart vi har mulighed for det. Efterhaanden laerte vi selv at spotte det roede genskaer, som froeernes oejne gav fra vores head lights, og viste stolt vores opdagelser til Sam,
som roligt beskrev arten. Men vi saa ikke kun froeer: En fed edderkop satte sig ogsaa paa programmet, og til min egen overraskelse maatte jeg da ogsaa lige kigge naermere paa den. Men hoejdepunktet var nok, da Anne spottede en cayman (lille krokodille) i moerket, som Sam ogsaa viste os paa naert hold. De to kommer ogsaa paa siten sammen... Vi besluttede os snart efter for at hoppe i koejerne, men Sam fortsatte entusiastisk flere timer efter, mens vi laa og vuggede til lyden af aber og froeer i moerket.
Vi sov ikke saa godt den nat, da koejerne og lydene var nye for os, men vi ville ikke have vaeret oplevelsen foruden. Naeste dag fiksede Anne en anden researcher som guide for os, og han tog os med til et fantastisk smukt vandfald, mens han fortalte om dyr og planter paa vejen. Ved vandfaldet selv gik han tilbage, og lod os nyde vandfaldet paa egen haand. Det kan bare ikke forklares, hvordan det er at staa der midt i regnskoven med alle dens lyde og indtryk, under et brusende vandfald. Just som jeg sagde til Rob, at det ikke kunne blive bedre end d�t her, flatrede en stor metallisk turkisblaa sommerfugl ned langs vandfaldet! Og lidt efter kom een mere, og een mere! Hold da op, NU kunne det da ikke blive bedre? Allerede efter aftenen med Sam og Anne havde jeg sagt, at selvom jeg ikke ville se mere paa hele Brownsberg turen, ville jeg vaere mere end tilfreds, men da vi hoerte en knasende lyd og lidt efter fik oeje paa den store black spidermonkey, der kiggede ned paa os fra traetoppene, var jeg nu ikke til at styre! Han ligesom paakaldte sig vores opmaerksomhed, og hver gang vi mistede ham af syne, lavede han nogle lyde i grenene, saa vi fik oeje paa ham igen! Det var naesten som at se et andet menneske deroppe, med lange arme og en hale at svinge i, selvfoelgelig! Vi saa ham svinge sig i grenene (heldigvis havde guiden Arjan laden sin kiggert blive hos os!), og kigge lige saa nysgerrigt efter os, som vi efter ham. Det lyder maaske soedsuppeagtigt, men der var direkte kontakt. Paa et tidspunkt ville han lige vise sig lidt og lod en kaempe gren falde, saa Rob maatte loebe for livet! Det var nu ikke ondt ment, taenker jeg. Da vi efter en halv times glanen besluttede os at gaa hjemad, fulgte han os et stykke paa vej, inden han blev tilbage. Stolte fortalte vi om oplevelserne i lejren, og vi fandt ud af, at vi faktisk havde vaeret rigtig heldige, da man ikke ser den slags aber tit. Wow! Senere saa vi ogsaa nogle broeleaber i traetoppene, men de var hoejt oppe og meget smaa, saa det var mest bevaegelserne i grenene, vi kunne se.
Vel tilbage i Paramaribo tog vi en afslapper og noed den gode mad, inden vi naeste dag tog en minibus videre til Albina, hvorfra vi ville tage til Galibi, hvor de store havskildpadder laegger aeg for tiden. Vi tog en baad over hoeje boelger og blev sjaskvaade, saa vi var glade, da vi ankom ved den lille landsby ved flodbreden. Vi fik lov at haenge en koeje op til overpris, og kom med en tur ud til havet om aftenen. Ikke ret lang tid efter, vi var kommet paa stranden, holdt guiderne os tilbage, da de havde set sporet fra en hun, der havde slaebt sig op i buskadset ved stranden. Vi maatte nu vente, til hun havde gravet sin rede og begyndt at laegge aeg, da hun saa var i en form for trance, og derfor kunne iagttages uden at blive forstyrret. Desvaerre fandt hun ikke en passende plads, og rodede lidt forvildet rundt i buskadset, i et forsoeg paa at finde en anden plads, hvilket guiderne ikke mente, ville lykkes denne aften. Vi fik lov at se hende, mens guiderne lyste paa bagpartiet, og det store flotte dyr var en pragt i sig selv, selvom vi ikke saa hende laegge sine aeg. Hun ville komme tilbage naeste aften og forsoege igen, sagde de. I marts er den egentlige hovedsaeson, og der er strandene fulde af baade groenne havskildpadder (som vi saa) og de store giant leatherbacks, men vi er nu stadig utrolig glade for at have set denne ene store dame!
Tilbage i Galibi ville vi til at gaa i koejen, da Rob opdagede en hel koloni af fede biller i sin... Ikke just, hvad man har lyst til at sove i, saa vi flyttede ind i de endnu dyrere hytter, hvor vi tilbragte natten. Naeste morgen kunne vi heldigvis komme direkte med en baad over floden til Frankrig, saa vi ikke behoevede tilbage til Albina. Ja, I laeste rigtigt, vi tog lige et smut til EU, som Fransk Guyana tilhoerer, saa derfor det franske flag paa vores hjemmeside. Det var allerede en helt anden verden bare paa den anden side af floden, med meget bedre infrastruktur og generelt virkede levestandarden til at vaere hoejere end i Suriname. I hovedstaden Cayenne besluttede vi os for at tage et lidt dyrere hotel, da vi begge traengte til lidt luksus. Vi gik ture rundt i den hyggelige by og soegte informationer om den rumraket, der om soendagen skulle blive fyret af fra den franske rumstation 50 km. sydpaa. Om aftenen moedte vi Max, en anden froe-fan fra Brownsberg, som det viste sig, vi kunne faa et lift med. Saa i hans laante bil toeffede vi til Kourou, hvor vi efter at have slaebt os op til udkigsposten og svedt intenst i nogle timer, endelig saa raketten blive skudt af! Det er en oplevelse, man ikke regner med at faa, og al den kraft der bliver skudt af paa een gang med en ild og roeg imod en blaa himmel var et syn for sig! Vi har et billede, hvor jeg staar med en palme og en raket i baggrunden!
Naeste dag tog vi den tre timer lange tur til St. Georges, hvor man kunne tage en baad til den anden side af floden: Brasilien! Igen en helt anden atmosfaere, men brede gader og masser af bar hud, der spaendte over ikke ligefrem aaleslanke maver. Vi vandrede lidt rundt og sugede atmosfaeren til os, og kom ned til en bar ved floden. Her var der live musik med rytmebox paa keyboardet, og latinamerikanske hofter der kyndigt blev svinget rundt. Gringoerne her lovede hinaden atter engang, at vi maatte se at faa det laert, saa vi maa se, hvad vi kan faa gjort ved det. Efter et dyp i floden og en laekker aftensmad (betal pr. kilo!), gik vi seng. Efter en flot tur med baad paa floden hen til et fladt vandfalt i naerheden, tog vi naeste aften bussen hertil, hvor vi desvaerre fik set, at ikke al regnskoven er saa uberoert som paa Brownsberg. Alle steder var der afsvedede sletter, hvor husdyr graessede, og man kunne ikke lade vaere med at tanke paa den rigdom, der var gaaet op i roeg...