Saa er vi ankommet til den sidste af vores destinationer, hvis man gaar ud fra lande, altsaa. Det tog noget tid, boevl og en masse penge at komme her, men nu er vi endelig i Madagascar, og det virker til at vaere det hele vaerd! Det er en helt anden verden end det Afrika, vi indtil nu har set, idet den franske kolonialisering blandet med de asiatiske indflydelser giver stedet en helt speciel atmosfaere. Specielt oploeftende er den blanding af hudkuloerer, der er at finde, baade i gadebilledet og i sociale foretagender, hvilket vi ikke har set i lang tid. Isaer i Sydafrika var der en meget skarp opdeling af sort og hvid, og menneskene vi saa var stort set udelukkende enten-eller. Her ser vi konstant blanding af herkomst i de enkelte personer, samt selskaber i alle taenkelige kuloerer. Paa minussiden er, at her er utroligt fattigt - jeg tror dette er det fattigste land, jeg har vaeret i; det skaerer i hjertet at se smaa boern paa mine nevoeers alder tigge om penge...

Vi ankom tilfaeldigvis dagen inden Uafhaengighedsdagen, saa gaderne var propfulde og overalt blev der fyret enorme kanonskrald af. Derfor var hotellerne selvfoelgelig godt fyldt op, saa vi endte med at maatte punge ud for et tre-stjernet hotel - hvilket nu var ok, da vi i de sidste to uger har maattet sove i sovesale og dele oesebad og long drop-toilet med de andre. Igaar brugte vi paa at sove ud og vandre rundt i byen, idet alt var lukket pga. festdagen. Byen ligger smukt imellem smaa bjerge, og overalt toeffer smaa gamle 2cv'er og Renault4 omkring. Vi overvejer at leje eller koebe een til vores tur, da den offentlige transport er begraenset til overfyldte minibusser.

Sidst jeg skrev var vist Ilha de Mozambique, som virkelig var et dejligt sted. Paa vores vandretur rundt om oeen opdagede vi, hvor venlig og smilende befolkningen her er, og paa hele vejen havde vi en lille fanskare af lokale piger til at foelge os i haabet om, at vi ville tage et billede mere af dem. De smukke strande med det kridhvide sand er imponerende, men det traekker en smule ned, at de bliver brugt som toilet... Heldigivis er der to strande, hvor det ikke er tilfaeldet! Den portugisiske indflydelse er tydeligt at maerke, selvom bygningerne var meget forfaldne. Udover at suge atmosfaeren til sig, er der dog ikke det store at tage sig til her, saa vi tog videre naeste dag til Pemba. Vi kom med en overfyldt minibus et godt stykke af vejen, hvorfra vi fik et lift med en kineser, der havde bagagerummet fuldt af soeagurker (han havde foer hentet dem i tanzanianske vande, men eftersom der ikke var flere at hente her, havde han kastet sig over Mozambique...). Den gode benplads og aircon paa vejen gjorde op for den fiskelugt, der nu hang i vores tasker, og vi ankom uden sved til Pemba, hvor vi fandt frem til Russel's Place taet ved stranden. De naeste dage var jeg en smule syg og maatte kaste op i de klamme long drops, men paa min foedselsdag havde jeg det heldigvis ok igen. Udover den bog fra Mie, som jeg ikke har maattet pakke ud siden Cape Town (og jeg holdt mig i skindet!), fik jeg lovning paa en traeflodhest af Rob (som han selv vil baere hjem), en stor muslingeskal til saebeskaal og: en enorm chokoladelagkage, som han havde bestilt til mig!!! Der var lys i og det hele, og vi var selvfoelgelig vildt populaere paa campen! Om aftenen tog vi ud at spise med "slaenget": Maria og Elena fra Sverige og Rebecca fra England og hendes australske kaereste, Darrin. Superhyggeligt! Til de af jer, der sendte hilsener: Vi havde ikke adgang til internet foer nu, saa derfor har jeg ikke svaret.

Da jeg naeste dag stadig foelte mig en smule slap, besluttede jeg mig for at tage en malariatest. Eftersom symptomerne er meget brede, bliver man hurtigt paranoid og tror alting er malaria... Testen var dog negativ, og sjovt nok fik jeg det bedre stort set lige efter det svar - placebo-effekten rykker!!! Dagen efter bestilte vi et dyk, og det viste sig at vaere en rigtig god investering. Revet var utroligt smukt og uberoert, og maengden af fisk overvaeldende! Naeste dag gik vi ned igen, og her saa vi endda froefisk, som ikke svoemmer, men kravler paa deres forfinner! Om eftermiddagen tog jeg det sidste af de fem dyk i mit advanced kursus, og jeg kan nu benytte mig af titlen (jeg bestod endda til min egen overraskelse navigationen!).

Dagen efter floej vi tilbage til Maputo, hvor vi tilbragte to dage sammen med spanske Melissa, Pablo og deres lille soen Bruno, som vi havde moedt paa Ilha, og som venligt havde inviteret os. Derefter tog vi en saakaldt luksusbus til Johannesburg, hvor vi efter een nat (og to biograffilm - jeg forbarmede mig og tog med Rob ind til Star Wars...) til lufthavnen, hvorfra vi betalte en overpris for at komme her. Og resten har I jo hoert om :o)