Nu har vi forladt vores hyggelige og hjemlige opholdssted i Komatipoort og begivet os videre via Maputo med fly til Nampula i det nordlige Mozambique. Nampula var ikke noget at raabe hurra for, saa vi tog direkte videre med minibus til Nacala, som efter sigende skulle have fantastiske dykkemuligheder. Minibusser her koerer normalt foerst, naar de er fulde, saa vi var glade, da vi blev skyndet ind i en bus med det samme, netop som den skulle til at koere. Men ak, vores glaede var kort, for bussen koerte i den naeste glohede time frem og tilbage i byen for at samle flere og flere passagerer op tilsidst sad vi saa klemt, at vores balder havde brug for kunstigt aandedraet, da vi ankom 5 timer senere! Men jeg maa dertil sige, at vi ikke hoerte et eneste brokord fra de folk, der tydeligvis ogsaa var klemte, bl.a. af vores store rygsaekke, og da de opdagede, at vi beundrede baobab-traeerne her, fik de endda chauffoeren til at stoppe, saa vi kunne tage et billede! Gruppementalitet, saa det ringer!
I Nacala fandt vi langt om laenge det sted, vi soegte, og ved foerste oejekast var vi parate til at flytte ind der! Udsigt over hvide sandstrande til havet, hyggelige faellesarealer og endda en lillebitte killing at lege med. Men da vi opdagede gekkolort paa gulv og senge maatte vi lige sluge engang. De undskyldte og skiftede sengelinnedet, saa det skulle jo vaere iorden. Det kan jo ske taenkte vi, men for en sikkerheds skyld rystede jeg lige puden foerst ... og opdagede et uidentificeret doedt objekt i den!!! Ydrk, det var lige lidt for meget, og jeg fik fat i personalet igen. Personalet undskyldte og vi fik en sodavand som plaster paa saaret ikke just imponerende. Men stedet var et dejligt sted, og vi besluttede os for, at ogsaa en doed mus i hovedpuden jo kunne ske , og vi blev to naetter. Men da vi ville bestille en dykkertur maatte vi spoerge efter muligheder fire gange, og havde stadig intet svar og da vi kommenterede det fik vi en opsang om, at de altsaa havde skidetravlt, og desuden var vi kommet for sent til morgenmad, og "jeg er altsaa en aggressiv person!". Saa vi besluttede os for at droppe dykningen her (det var den eneste dykkerforretning i Nacala) og tage videre til Ilha de Mozambique og dykke der. Heldigvis havde vi snorklet en hel del der, hvilket var helt utroligt: Bloede koraller allerede ti meter fra strandkanten, et vaeld af fisk og de smukkeste koraller laengere ude. Vi saa bl.a. en masse dragefisk, aal, en slags soeheste og en slags gele-agtige roede slangeting. Saa helt udbytteloest var det ikke!
Vi kaprede et lift med en oestriger, som ogsaa havde boet paa stedet, og som var paa vej ned igennem Afrika i sin selvbyggede lastcamper. Det vil sige, at han havde koebt en gammel militaerlastbil, en billig DDR-container, havde boltet dem ovenpaa hinanden, indrettet containeren som en campingvogn, og saa var han ellers koert fra sit hjem i Oestrig og ned! Vi havde allerede dagen inden beundret hans opfindsomhed, og nu fik vi endda mulighed for at koere en tur i den! Paa vejen moedte vi mange nysgerrige afrikanske blikke, nogle pegede endda, andre flygtede!
Fritz satte os af ved afkoerslen til Ilha, og herfra snuppede vi en overfyldt lastbil de sidste 50 km. Rob sad paa ladet og bumpede, mens jeg sad foran sammen med chauffoeren og en 15-aarig pige, der angiveligt ikke kunne tale meget engelsk. Men da hun pludselig begyndte at synge med paa Shania Twain (godt nok med nogle selvopfundne ord), kiggede jeg overrasket paa hende, og hun grinede genert. Saa resten af turen sad vi begge og sjungede med paa de engelske sange, vi begge kendte!
Vi har fundet et lille hjemligt hostel her og regner med at blive i to dage, imorgen vil vi ud at dykke. Vi gik lige netop en tur forbi den eneste dykkerforretning her paa oeen, og jeg troede ikke mine egne oejne: I forretningen sidder ingen mindre end det arrogante fjols, vi lige netop havde droppet dykningen i Nacala paa grund af! Daa jeg spurgte, hvor ejeren var, brummede han, at det var HAN... Vi haaber nu paa, at han kun er her midlertidigt, men selv hvis det er tilfaeldet, er jeg traet af at skulle give mine surt optjente fabrikspenge ud til saadan et &%#$&%*/#
Herefter tager vi videre til Pemba for at se, hvordan vi kan komme til Madagascar, og her kan vi forhaabentligt dykke uden irriterende dykkerarrangoerer :o)