Efter den fantastiske dykkeroplevelse floej vi naeste dag til Durban, hvor vi blev hentet af Paul, som boede i Bulwer ved det sydlige Drakensberg. Her ville Rob tage et kursus i hanggliding, som er det samme som det, han flyver allerede, bare uden motor! Jeg havde overvejet at tage et kursus ogsaa, men det var lige lidt for mange penge at give ud for mig (Rob har sin egen flyvekonto). Saa jeg brugte dagene paa at vandre rundt i det smukke omraade, hvor jeg blandt andet besoegte nogle hulemalerier, der var lige i naerheden. De var meget fascinerende, og turen derop var meget smuk. Paa een af mine andre ture op til tre vandfald naerved opdagede jeg en enormt farverig papagoeje, som sad i traeet lige over mig. Med sine groenne og roede farver og en sort/hvis krone over sit hoved, sad den der og kiggede ned paa mig med hovedet paa skraa. Hangliderlaerer Pete var desuden fugletosset, saa han identificerede udfra mine billeder straks fuglen til at vaere en lurie, som ellers ikke er saa normal at stoede paa i omraadet - og slet ikke komme saa taet paa, som jeg gjorde. Robs kursus var beregnet til at tage fire dage, men eftersom vejret ikke ville arte sig, trak det ud. Solen skinnede, men der var ikke vind nok til at baere ham... Een af de sidste dage tog jeg med dem ud igen, og da vejret igen ikke var optimalt, koerte vi i stedet lidt rundt i omraadet. Vores frokost noed vi med udsigt ned i en dal, hvor vi kunne oejne zebraer og boefler i det fjerne - saa var vi i Afrika! Senere koerte vi til et dyrereservat i naerheden, hvor vi virkelig blev bekraeftet i vores forestillinger om kontinentet: store sletter med zebraer, impalaer, gnuer og bukke - zoologisk have, go home!
Efter en uge i lillebitte Bulwer besluttede vi dog at tage videre, selvom Robs kursus ikke var afsluttet. Jeg kedede mig bravt, og havde i min desperation endda tyet til den lokale massoese (Genie, der praktiserede holistisk healing. Jeg havde hoert, at massagen i sig selv var god, saa jeg ville se lidt stort paa det holistiske, men da hun begyndte at tale til sin ven George (som hun forklarede mig var det navn, hun havde givet Gud) og indtraengende fortalte mig, at ��der ER ingen separation!� foelte jeg mig nu ikke helt i mit rette element� Hun indprentede mig, at jeg ikke maatte spise maelkeprodukter eller rester fra igaar, da jeg ellers ville faa problemer i overgangsalderen. Hun selv havde kaempet bravt med hedeture (maaske var det derfor hun smed troejen selvom massagerummet var bidende koldt?) og havde nu ENDELIG efter SYV aars afproeven af forskellige holistiske metoder fundet noget, der afboedede det lidt. Hvor laenge varer saadan noget generelt..? Hele sessionen blev efter nogle ret haarde tryk i min haandflade (hvor jeg angiveligt connectede med George) afsluttet med et dybt suk og et hoejtideligt �Cheers, George�, hvorefter jeg gik hjem og noed en skaal joghurt og gaarsdagens godter!
Heldigvis var ogsaa Rob begyndt at blive traet af at vaere her, og isaer af den racisme, der er en tydelig del af hverdagen her. Sort og hvid blandes absolut ikke, og selvom de lever side om side er der ingen naermere kontakt end arbejdsfaellesskab � for det meste med en hvid chef og en lavloennet sort arbejder, og de smaaracistiske kommentarer er daglig kost. Selvom de lokale nok har ret, naar de siger, at det kommer til at tage flere generationer, foer spaendingerne fortager sig, kan jeg ikke lade vaere med at fornemme, at det ogsaa er et udsagn, der fratager denne generation ansvaret for at tage aktivt stilling til situationen� Saa efter at have besoegt det smukke Sani-pas, som ligger hoejt oppe i Drakensberg, og som er graensen til det lille bjergland Lesotho, fik vi Paul til at koere os tilbage til Durban, hvor vi fandt et hyggeligt hostel. Rob havde paadraget sig et heksskud ved at baere den tunge hangglider op ad bakken hele dagen, saa han maatte holde sengen her i nogle dage. Men saa havde vi heldigvis tid til at ordne visum til Mozambique osv. Derefter tog vi med en minibus til Swaziland, hvilket i sig selv er en oplevelse: Bussen koerer foerst naar den er fuld, og paa trods af en garanti om, at den ville koere kl. 13 uanset hvad, blev turen alligevel aflyst pga. manglende passagerer. Vi var allerede 6 mennesker (fire afrikanske gutter og os), og 8 var minimum, saa jeg foreslog, at vi andre slog 30 kr. i faelleskassen og betalte for de to ikke-eksisterende passagerer. Dette kraevede en laaaang taenkepause, men efter et kvarter kom den ene gut hen og fortale os, at de fire lige havde regnet den ud: Vi kunne bare betale ekstra og alligevel komme afsted idag! Jeg ved ikke helt, om han selv troede paa, at vi ikke vidste, det var min ide� Og senere da vi skulle udregne et beloeb (340+170) og jeg kom op med resultatet blev det foerst ignoreret, dernaest benaegtet og til sidst modvilligt udregnet paa lommeregner � og da resultatet viste sig at vaere det, jeg netop havde sagt, blev der ikke fortrukket en mine. Vorherre til hest, mand! Kvinder har vist en anden position her end jeg bryder mig om � og end godt er for dem selv :o)
Endelig kom vi dog til Swaziland og indlogerede os paa Sondzilla Backpackers, som ligger midt i en vildtpark! Vi ankom i moerke, saa om morgenen vaagnede vi op til et smukt bjerglandskab og strudse i baghaven. Og da vi senere gik en lille tur rundt paa grunden, saa vi lige udenfor hegnet en flok zebraer, impalaer og en familie vortesvin! Vi ville begge gerne tage en ridetur, men Rob var for tung for hestene, saa jeg smuttede afsted alene, mens Rob gik sig en tur. Paa hesteryg kommer man meget taet paa dyrene, da mennesker heldigvis lugter mindre staerkt end heste, og isaer min gjorde alt for at camouflere mig � den pruttede sig hele vejen igennem landskabet! Jeg fik set gnu, kudu, blidsbuk, strudse, zebraer, en enorm krokodille og sikkert mere endnu, saa det var en rigtig dejlig tur! Og da vi kom tilbage sad Rob og jeg paa verandaen og iagttog flodhestene I soen! Om aftenen fik vi grillet vortesvin ved ilden (laekkert!), og vi havde det saa hyggeligt med de andre, at vi besluttede os alligevel ikke at tage videre naeste dag som planlagt. Saa vi brugte naeste dag paa at vandre rundt I omraadet, hvor vi bl.a. saa en abe!
Efter en lang dag i en overfyldt minibus ankom vi til Maputo, som er hovedstaden i Mozambique, og som absolut ikke er en rose blandt byer. Saa vi tog allerede naeste morgen til Tofo, som skulle vaere et dykkerparadis med hvide sandstrande og kokospalmer. Vi slog os ned i Turtle Cove, et rigtigt hyggeligt sted, hvor vi havde vores egen bambushytte med bad � og fri benyttelse af kokosnoedder, som de ansatte hentede ned til os � yummie! Hovedattraktionen her er Manta Reef, hvor der pga. de saakaldte rensestationer af smaa parasitaedende fisk stort set er garanti for at se mantaer, der kommer her for at blive befriet for parasitter. Saa vi bestilte en tur derud, som desuden kunne goere del af mit advanced dykkerkursus, saa jeg kan faa certifikat til at dykke ned til 40 meter. Pga. at der netop havde vaeret fuldmaane, ville mantaerne dog vaere svaerere at spotte, men vi tog chancen � mantaerne var der ikke, men revet var meget smukt i sig selv med enorme sea bass og et vaeld af fiskestimer. Men hoejdepunktet var allerede paa vej derud, da besaetningen raabte: �Whale shark!� og vi hurtigt vendte baaden, kom i snorkeludstyr og hoppede I vandet. Det skal her lige naevnes, at hvalhajen paa trods af at vaere verdens stoerste fisk og, ja, en haj, er planktonaeder og aldeles ufarlig. Denne her var en lille af slagsen � �kun� 6 meter! � men vi var ellevilde! At svoemme paa saa taet hold med en kaempe af den kaliber er en oplevelse, der nok ikke kan beskrives fyldestgoerende, og noget, vi ikke havde turdet haabe paa at faa lov til at opleve! Saa da Rob (han er meget stolt!) spottede een i fuld stoerrelse � 12 meter! - paa vejen tilbage, kunne vi ikke tro vores held! Jeg saa dog kun halen, da de paa trods af deres tilsyneladende ubevaegelighed skyder en ret imponerende fart, saa jeg foelte mig lidt snydt� Men naeste gang vi tog derud saa vi endnu een, og denne gang fik vi mulighed for at svoemme med den i 5-10 minutter! Paa et tidspunkt svoemmede jeg lige ved siden af dens hale, der med sin aerefrygtindgydende to meters hoejde svingede roligt frem og tilbage. En godmodig kaempe bus under vandet, der bare lod os svoemme ved dens side, inden den langsomt gik ned paa dybere vand for at faa fred. Wow!!!
Desuden dykkede vi ogsaa ved Galleria, som er et meget smukt koralrev med et rigt dyreliv. Dette var anden del af mit kursus, som indeholdt stroemning, hvilket man som dykker kan udnytte som �transportmiddel�. Nedgangen var saakaldt negativt bouyant, hvilket vil sige, at man ikke som normalt puster sin vest op, og moedes i overfladen efter at alle er i vandet, men lader al luften ud og simpelthen gaar direkte ned fra baaden. Det lyder mere skraemmende end det er, men jeg foretraekker nu den klassiske metode. Men idet stroemningen var temmelig skrap, var en hurtig nedgang vigtig, og det gik ok. Vi naermest floej henover revet og loeb efter omkring 12 minutter toer for rev og maatte derfor stige op igen. Stroemningen havde angiveligt vaeret staerkere end normalt � men jeg vidste jo ikke noget! Saa nu har jeg det paa papiret ogsaa og mangler saa bare tre dyk i mit kursus, som jeg kan foretage henad vejen.
Vores billet hjem gaar jo som sagt fra Madagascar, og vi regnede med, at vi nok skulle finde en metode at komme derover, men det har vist sig at vaere svaerere end som saa. Den eneste faste trafik derover er en meget dyr flytrafik fra Sydafrika, og ellers er det fragtere, som gaar meget uregelmaessigt. Og da afstandene her underligt nok er kommet temmeligt meget bag paa os, har vi besluttet os for ikke at tage til Tanzania alligevel. Paa den maade kan vi se, om vi kan komme med en fragter fra det nordlige Mozambique, og hvis det ikke kan lade sig goere, maa vi betale os fra flybilletten. Men eftersom een af hovedattraktionerne her jo er vildtparkerne, som vi egentligt havde reserveret til Tanzania, besluttede vi at tage tilbage til Sydafrika og besoege Krugerparken i stedet, inden vi tager laengere nordpaa. Heldigvis kunne vi faa et behageligt lift her til Komatipoort, som ligger lige ved graensen til Mozambique, Swaziland OG Krugerparken! Vi har fundet et rigtigt hyggeligt hostel med to soede indehavere, som lejer os deres bil for 120 kr. om dagen og desuden laaner os deres entrekort, saa vi kan komme ind gratis. Det sparer os for en paen portion penge, hvilket vi rigtig godt kan bruge � Afrika er dyrere end man skulle tro! Saa de sidste to dage har vi brugt paa at toeffe rundt i den gamle skramlekasse af en Golf og kigget paa vildt. Vi tror nok, vi har set The Big 5 - elefant, naesehorn, boeffel, loeve og leopard � men sidstnaevnte var meget langt vaek, og Rob MENER at have set nogle pletter paa den store kat i kiggerten. Men herudover er der at vaeld af impalaer, vortesvin, gnuer, giraffer (mine favoritter efter kattene), en enkelt raev og et enormt fugleliv. Det er altid som om, at just som man bliver traet af at koere rundt, kommer der en elefant traskende over vejen eller man oejner en loeve godt camoufleret i graesset. Kattene er dog svaere at faa oeje paa, og de tre af de fire, vi har set indtil nu, opdagede vi kun, fordi der stod en gruppe af biler allerede, og passagererne udpegede den busk, hvor vi kunne oejne dem. Ikke desto mindre er det helt fantastisk at se de elegante dyr i deres naturlige miljoe � jeg er ellevild! Dette er helt klart maaden, hvorpaa dyreliv boer iagttages.
Idag har vi taget en slapperdag, hvor vi har sovet laenge og bare taget den med ro, og imorgen koerer vi saa ind i parken igen. Vi vil se, om vi kan komme med paa en nattur, saa vi kan se de nataktive dyr (incl. kattene), og muligvis ogsaa en vandretur til fods, hvor man med (bevaebnede) guider kommer RIGTIGT ud paa safari! Vi har heldigvis noget mere luft i programmet nu, hvor vi har opgivet Tanzania, hvilket isaer er en fordel, da jeg ikke kan faa lov til at dykke de naeste halvanden uge: Jeg har tildraget mig en betaendelse i trommehinden, og da jeg derfor ikke kan udligne trykket i mine oerer paa vej ned, er dykning lukket land. Jeg er stort set doev paa mit venstre oere, hvilket er ret irriterende� Men udover vores smaa skavanker har vi det strygende, og vi kan vist roligt sige, at Afrika allerede nu har faaet en helt saerlig plads i vores hjerter!