Gadebilledet i centrum er dog hvad mennesker angaar farverigt, og sproget primaert engelsk med den charmerende afrikansk-afrikaans accent. Afrikaans, som jo stammer fra de hollandske boere, der i sin tid havde koloni her, er stadig forstaaeligt, hvis man har en hollandsk baggrund, men lyder i vores oerer som en blanding mellem det lidt mere "gammeldags" flamsk og det reggae-hollandske surinams. Og de dobbelte negativer er vildt sjove: Fx staar der "Nie lop nie" (Ikke loeb ikke) ved roedt lys, hvilket ville hedde "Niet lopen" paa hollandsk.
I de faa dage, vi har vaeret her, har vi allerede set en masse! Den foerste dag vaagnede vi foerst kl. 14.30, hoejst sandsynligt pga. jetlag, saa da fik vi ikke gjort det store - udover at spise indisk, som vi begge har hungret efter i laaaang tid! Naeste dag vandrede vi igennem Cape Town ned til vandet, saa vi fik et indtryk af den dejlige by. Paa vejen blev vejret meget bedre end det havde vaeret om morgenen, saa vi besluttede i sidste oejeblik at tage en dagtur til Robben Island, hvor Nelson Mandela har siddet som "politisk fange". Turen i sig selv var utrolig smuk med udsigt til Cape Town, der ligger smyget omkring den flade Table Mountain, men besoeget ved faengslet var ikke mindst gribende - isaer fordi guiden selv havde vaeret indsat i faengslet, og derfor gav et meget personligt praeg paa rundvisningen. Og saa var der ogsaa dyrelivet paa oeen: MASSER af smaa buttede pingviner, der vraltede omkring, raadyr, vilde kaniner og masser af fugle - alt i alt en tur, der ikke kunne have vaeret bedre. Og som dessert fik vi lige udsigten til Cape Town med en skyfri Table Mountain i solnedgangsfarver paa vej hjem!
Naeste dag besluttede vi at leje en bil, da dette er den letteste maade at komme rundt her: offentlig transport eksisterer stort set ikke, og taxaerne tager danske priser. Til gengaeld er lejen for en bil yderst rimelig, og benzinpriserne naesten halveret. Foerste stop var Thunder City, en organisation, startet af en tidligere jetpilot, som via investorer har indkoebt en raekke vateranfly fra under Den Kolde Krig, som nu er taget ud af offentlig funktion. Misionen er at goere disse (for menigmand ellers utilgaengelige) skatte opnaaelige for offentligheden er det nu muligt at faa en guidet tur i hangaren her og maaske koebe sig til en tur i disse fly (det koster stadig en mindre formue, men det er ikke uopnaaeligt - hvis man da ikke bruger de penge paa at rejse i stedet...). Rob var selvfoelgeig henrykt over at kunne komme paa naert hold af disse fly og ikke mindst faa sig en pilotsnak, og vi havde lejet bilen men hovedformaalet at komme herud, men desvaerre fik vi en meget uvenlig velkomst og en kort information, at de guidede ture kun foregik i weekenden (paa hjemmesiden havde der staaet, at de var aabne hele ugen). Saa det var en stor skuffelse, isaer fordi vi havde regnet med at moede en gruppe flyveentusiaster... Men vi havde jo heldigvis bilen og besluttede os for at besoege en anden flyveklub, som meget i kontrast med vores tidligere oplevelse boed Robs spoergsmaal om muligheden for flyvetimer velkommen med et: "Anything is possible!". Rob fik snakket lidt luftfart, og vi fik et tip om en klub i Stellenbosch i naerheden, som vi ogsaa besluttede at besoege. Vi koerte igennem et utroligt smukt vinlandskab med raa bjerge i baggrunden til klubben, som vi efter noget besvaer endelig fandt. Igen en ovenud venlig modtagelse, og Robs skuffelse fra foer blev mildnet lidt. De fortalte os, at man kunne komme op i et bestemt fly, som jeg ikke gaar saa meget op i, men da de fortalte, at man kan komme op og flyve aerobatics, var jeg nu ogsaa med paa den! Desvaerre er vejret ikke saerligt godt idag, og flyveturen er derfor aflyst - OEV!
Vi havde laest om en smuk kyststraekning i naerheden, og paa vej tilbage til Cape Town tog vi en omvej og koerte ad denne rute ned mod Afrikas sydligste punkt, som til vores (og muligvis ogsaa andres?) overraskelse, IKKE er Kap det gode Haab. Turen var utrolig smuk, selvom det ikke er det, man umiddelbart forbinder med Afrika. Vi koerte med raa bjerge til den ene side, og hvide sandstrande med hvid braending til den anden og stoppede overalt, hvor det passede os. Vi fik os dog en reminder om, hvor vi var, da vi til vores store henrykkelse saa et skilt med "Don't feed the baboons"! Jeg mener, hjemme har vi jo skilte med de kaere malkekoeer og maaske et raadyr - her er det saa bavianer. Men eftersom vi jo ikke ser raadyr saerlig tit i DK, regnede vi heller ikke med at se bavianer, og blev derfor godt overrasket, da to af slagsen sad og hyggede sig ved den naeste rasteplads! Jeg havde hoert noget om, at de vist kan vaere ret farlige, saa vi besluttede os med en vis respekt for deres skarpe taender at blive i bilen, hvilket ifoelge senere efterspoergsler viste sig at vaere en god idee!
Vi beholdt bilen endnu en dag, da vi ville koere ned til Cape Point, hvilket vi til den tid stadig fejlagtigt regnede med var den sydligste spids af Afrika. Turene her er moegdyre, og vi nyder den frihed, der ligger i at have sit eget fartoej - selvom venstrekoerslen er en udfordring! Landskabet var igen ufatteligt smukt, og vejret var virkeligt med os. Da vi efter frokost ankom til naturreservatet, var det foerste vi saa, en landskildpadde, der paa sin tur over vejen blev forskraekket over bilen og kravlede i sig selv. Vi flyttede den over paa den anden side af vejen og ventede til den kom ud igen, saa vi kunne faa nogle billeder - jeg var helt vild!
Vi maatte gaa det sidste stykke op til fyrtaarnet ved Cape Point, hvor vi kunne se smukke Kap det gode Haab mod nord. Paa vejen op saa vi et utal af sorte firben, nogle af dem med neonblaa hoveder, hvilket de kun har i ynglesaesonen, saa vi var heldige! Og saa var der de smaa stribede mus, fuglene og ikke mindst de tre kaninstore gnavere med bittesmaa oerer, som vi senere fandt ud af var dassies - et ret usandsynligt medlem af ... elefantfamilien!
Og for at det ikke skulle vaere nok, sad der endnu en gruppe bavianer paa vejen tilbage, som vi kunne betragte paa helt naert hold fra bilen. Der var en kraftig han med et imponerende (?!) roedt bagparti, men favoritten var nu de to hunner, der sad og aflusede hinanden naermest i meditation, lige foran vores vindue! Arj, hvor var de soede, mand!
Og dagen var langt fra slut: Vi havde hoert om en pingvinkoloni ved Simon Town paa vej til Cape Town, og det maatte vi jo lige tjekke ud! Vi blev absolut ikke skuffede, for paa den lille strand saa vi to smaa grupper pingviner paa meget naert hold - de er simpelthen bare saa NUTTEDE!!! Selvom de teritorialbroel, de udstoeder, naar man uvidende kommer for taet paa deres skjul under buskene, ikke ligefrem ville gaa under samme betegnelse... Men bedre endnu blev det, da vi havde betalt den smaapebrede pris for at komme ind i selve reservatet, hvor en koloni af omkring 3000 pingviner har hjemme. Vi var (igen!) saa heldige, at de netop havde faaet unger, saa ikke nok med, at der var smaa vraltende pingviner overalt, saa var der ogsaa endnu mindre pubertaere unger imellem, hvis vinger var alt for store til at styre! I kan forestille jer min henrykkelse, taenker jeg? Naaaaaaaaaaaaaaaaaarh!!!!!!!! Der er selvfoelgelig masser af billeder af det hele, som kommer ud paa nettet, naar vi har bedre tilgang.
Egentlig var planen idag, at vi skulle ud at dykke med soeloever (!), men det blev desvaerre aflyst igaar, saa vi ville have lejet bilen igen for at tage den aerobatics-tur, jeg naevnte foer. Men den er jo saa ogsaa aflyst, saa nu maa vi se, hvad vi finder paa idag... Haaber virkeligt, at vi kan faa det dyk imorgen, for mandag eftermiddag skal vi med fly til Durban, og saa er det farvel til Cape Town...