Tilbage paa land blev vi hentet med bus og bragt til nationalparken i naerheden, som udover nogle flotte udkigspunkter over smukke strande ikke var det store hit. Selvom de delfiner, vi saa lege i braendingen nu ogsaa var ret soede! Tilbage i Pisco tog vi direkte videre med en bus til Lima, hvor vi ankom morgenen efter. I vores rejsebog fandt vi et hollandsk ejet hotel, og eftersom vi begge to hungrer efter den hollandske snack kroketjes, besluttede vi med haab i vores sind at tage derhen. Der var dog intet at hente af den slags, saa vi maa vente til vi mellemlander i Amsterdam den 2. maj� Lima var rigtig hyggelig, selvom man ikke kan foele sig saa sikker der efter moerkets frembrud, hvilket vi imoedekom med at tage en taxa efter solnedgang. Vi vandrede mest rundt i byen og noed atmosfaeren, gik i biografen og spiste god mad - en luksus, der imod al forventning har vaeret en sjaelden glaede her i Sydamerika. Med undtagelse af Suriname og nogle faa heldige tilfaelde har vi vaeret henvist til halvgode pizzaer og flade steaks med toer ris og boenner her, indtil vi kom her til Equador.
Fra Lima tog vi videre via Tumbes til Guayaquil i Equador (endnu et stempel i passet!), som igen var en rigtig hyggelig by. Den er fornyligt blevet frisket op og gjort mere sikker, og boulevarden langs floden havde en helt speciel atmosfaere. Vi blev dog ikke saa laenge, da vi var ved at loebe toer for tid og gerne ville have lidt tid ved stranden, foer vi forlader kontinentet. Saa vi tog en bus til Puerto Lopez, som loed som et rigtigt hyggeligt sted, bl.a med dykning, som vi jo begge er vilde med. Da vi ankom i den lille flaekke i regnvejr var vi dog ikke ovenud begejstrede, da jordvejene i byen var fuldstaendigt mudrede og husene temmeligt forfaldne. Men vores skepsis skulle vise sig at blive gjort til skamme, da vi havde faaet indlogeret os i det superhyggelige Hosteria Itapoa, med et utroligt venligt aegtepar som indehavere, for slet ikke at naevne deres fire enorme hunde, som blev vores naere venner i de faa dage, vi var der. Og endnu engang maatte vi undskylde for vores rynkende naeser, da vi senere befandt os i den anbefalede fiskerestaurant med havudsigt over den smukke bugt, og netop havde faaet serveret en kaempe cocktail med de stoerste og laekreste rejer, jeg nogensinde har set og smagt. De naeste par dage blev dette udover stranden vores faste tilholdssted, og blev enige om, at god mad nu alligevel er en vigtig ingrediens paa rejsen � isaer naar men er afsted I saa lang tid. I slutningen af vores ophold var vi endda saa traette af �alt godt fra havet� at vi faktisk tyede til den italienske restaurant i landsbyens, som dog ogsaa viste sig at vaere superb! Dykning blev det dog ikke til I denne omgang, da det kostede en formue, og havet her desuden skulle lide staerkt af overfiskeri. At doemme efter de mange afhuggede hammerhajshoveder, vi desvaerre saa skyldet op i bugten naerved, er der nok noget om snakken�
Og nu er vi altsaa ankommet i Quito � sidste stop i Sydamerika. Vi har taget nogle enkelte salsa-timer, hvilket er enormt sjovt, men radbraekkende! Vi er saa smaat ved at forberede os til den lange flyrejse, der som sagt gaar over Amsterdam, hvor vi bliver i fem timer og lige faar set Robs foraeldre og maaske nogle venner, inden vi rejser videre til Cape Town. Vi har virkelig nydt vores ophold her, og det er en noget blandet foelelse at skulle sige farvel hertil. Suriname var en enorm oplevelse med sin uberoerte regnskov og froe-Sams natlige jungletur og Fransk Guyana med raket-lanceringen en oplevelse for livet. Fra Brasilien har vi isaer de varmeste minder fra Manaus og omegn, specielt vandfaldene i Presidente Figureido og den venlighed, vi moedte i Balbina � ikke at forglemme de hjerteskaerende nuttede manatees, som vi fik lov at fodre med flasken! Og saa var der jo Bolivia, som med sin mangesidethed i sig selv blev uforglemmelig. Junglen og pampas�en i nord, saltsletterne i syd, og den saere hoejtliggende La Paz i midten. Og saa var der jo de to fladlaenderes skoere id� at klatre endnu hoejere op i forsoeget paa at bestige en bjergtop, der er hoejere end noget punkt i Europa� Men turens hoejdepunkt (hvis det da er muligt at udvaelge saadan �t) kan vel ikke blive andet end Macchu Pichu, hvor vi blev forlovede � det vil nok altid staa i vores begges erindring som noget helt specielt. Selvom Arequipa og Colca Canyon med sine smukke landskaber og majestaetiske condorer heller ikke vil blive glemt indenfor naermeste fremtid. Eller de mystiske Nasca-linjer, og den laenge tiltraengte sandstrand i Equador�
Kort sagt har vi i de tre forloebne maaneder oplevet saa utroligt meget, og vi er saa opfyldte af indtryk, at vi haaber, at vi bare har givet en lille smule af d�t videre, der er gaaet igennem vores hoveder i denne tid. En kollega fra fabrikken i Holland spurgte mig i loebet af �n af vores endeloese arbejdsdage, om jeg da ikke var ked af at give alle de surt optjente penge ud paa at rejse? Og mit svar til hende dengang staar jeg stadig ved: nemlig at jeg ikke kan forestille mig en bedre investering end at realisere �n af mine droemme, og minderne herfra er jeg sikker paa vil vare ved hele livet!