Ivan Malinowski Disjecta membra

Blikket søger en klode af fred men ingen
enhed er den sidste ingen grænse urokkelig

selv i evigheden kløves de elskende til roden
kun ilden går aldrig sulten til sengs

frugtens to halvdele udelukker hverandre
og kreperer gladeligt hver for sig

mens solnedgangen pludselig lader masken falde
og du ser ind i en kælder af blod og panik

hvor alting kun består af sine yderpunkter
hvor ingenting følgelig består

hvor en sol af nælder og brændende støv
er prisen for metallers parring og ingenting

står fast end ikke smerten eller længslen
ved vandrende vande under tage af halm

der er ingen løsning eller ligevægt
der er ingen bolig på jorden

men dette splittede blod vil ikke dø
og ukueligt er kødet der klynger sig til sit ben