Dan Turèll Vibrationer

 |
|
 |
|
 |
|
"DREJESCENE"
Armene i vindueskarmen
benene i køkkenkrogen
bagefter igen påskruet
»Det er pessegodt min ven du skal nok klare dig«'s
henrykte grin og %er af
salget
Dekoration; - kjolen opsmøget m./antydning af lår
Tandklaviatur, stanghamrende: rugbrød bag ørene!
Sågu': en halv liter Mælk på drengen!
... Et sidespring, venner; om ikke før - så ejheller nu.
Hvortil denne tordenmarch, disse
udstoppede dukker
Strømme af overhuggede lyde i spændte
højttalere,
disharmonisk;
Rungende tomt! trommehvirvel, heil!
skeletterede cykelstel
Vexlende Themaer
Cirkulerende ornkring Høyheden med Øynene på Flugt
I anelse om løvrig årstids excursioner?
Om vi søgte certifikat? Nåede ind,
bollede i høet
lørdag efter
den Lokale Kro?
Ørnene, der skræppende fløj Gennem Passagen
Om styrtede, Flaprede efter slaget mod Væggene videre,
Om slog med vingerne: - frem! jog de
Andet sekel. Han, Høyheden, vågende over mineralerne:
Cannot & Mustnot Ltd. - velrenommerede
bankierreferencer;
Miss Harriet's pertentlige tebroderi hilst i forbifarten ...
Fra den dag blev det mørkere i Gettysburg
Violinbuer knækkede Dæksblade rullede af Cigarerne
Rygter gik orn orkaner on the ocean
Banan-Sjavs på hjørnet kreperede Gamle Jonas groggede
Året efter døde miss Effi's neger
Således Foregik der stadig Noget
... Fluer & fluor! Ved min knækkede
kindtand,
Høstbal i loen!
Lukkede døre,
Nøgler der intetsteds passer
(Kamschotskijs analyse: «Futuristiske Reflexioner omkring
Nøgle-Huller i Sct. Petersburg 1860-62»)
Indefra udhulet dramatik (vrængende brændt rød plastic)
Afsmøgede trusser tomme hylstre afbrændte stumper
Falmede Blomster, Gamle Særling!
Om natten undertiden et ulvehyl.
