En dag tog Vern sin datter, Vernise, med i studiet for at overv�re en pladeindspilning. Hun var kl�dt i sit bedste s�ndagst�j og meget sp�ndt p�, hvad der skulle ske. Da Sinatra tr�dte ind i studiet, hviskede hendes far: "Han bliver ikke h�ngende, s� du m� komme igen en anden gang."
"Hvordan ved du det?" spurgte jeg.
"Han tog ikke sin hat af."
Og ganske rigtigt - han havde ikke taget sin hat af og forlod studiet kort tid efter.
Nogle dage senere var jeg tilbage i studiet og igen i mit fineste t�j. Denne gang tog han sin hat af.
Efter den f�rste sang, bad han om at f� en stol placeret foran sig og sagde, at jeg skulle s�tte mig. Derefter sang han de f�lgende sange direkte til mig. Et magisk �jeblik, som altid vil v�re mejslet i min hukommelse.
Senere spurgte jeg min far, hvorfor han gjorde det. "Frank kan lide at have nogen at synge til," sagde han