| Sinatras forf�ngelighed |
| Frank Sinatras h�jre h�nd gennem 15 �r (1953-1968), George Jacobs, fort�ller her fra sin bog "Mr. S - Mit Liv Med Frank Sinatra" Frank Sinatra havde ikke mange hemmeligheder for mig. Jeg skulle h�ndtere alle hans utilstr�kkeligheder. Den st�rste var hans h�r. Hver morgen, n�r han havde vasket det, skulle jeg spr�jte h�rfarve p� den evigt voksende skaldede plet p� hans baghoved. Ligesom Humphrey Bogart, som havde det samme h�rproblem, gik Sinatra aldrig ud uden denne tilsl�ring og uden en af de hatte, der var blevet hans kendetegn, selv om han nu kun tog en af sine mange specialsyede toupeer p�, n�r han skulle optage film eller optr�de i et show. Den store genstand for hans forlegenhed, var hele den venstre side af hans ansigt - fra �ret og ned til halsen. Da han kom til verden, havde det v�ret en vanskelig f�dsel. L�gen var n�dt til at tage ham med tang, hvilket havde arret og deformeret Sinatras ansigt og punkteret hans trommehinde. Den sidstn�vnte skade havde s�rget for, at han ikke blev indkaldt under Anden Verdenskrig, mens f�rstn�vnte deformation tvang ham til personligt at putte makeup p� de grove, krateragtige ar hver eneste dag i hans liv. Det var sjovt at se Mr.Tough Guy sidder der og duppe sig i ansigtet med en lille pudderkvast, men jeg turde ikke drille ham. Sinatra var ikke forf�ngelig, n�r det gjaldt hans udseende; han var flov. Det, der m�ske generede ham allermest, var hans manglende uddannelse. Han havde det d�rligt over, at han aldrig havde v�ret p� college og havde v�ret en fiasko i highschool. Han talte ikke meget, for han var ikke altid sikker p�, hvad han skulle sige. Han frygtede konstant at tr�de i spinaten, at bruge et fokert ord eller at blotte sin mangel p� l�rdom. S� hver gang han havde en stille stund, hvad enten det var hjemme, i studiet eller p� et fly, havde han altid en l�derindbundet ordbog med sig, og s� plejede han at sidde der og l�se de ord, han ikke kendte, fra A til Z. Tilbage til forsiden |