ansat ved The Sands casino i 1960erne
Han spillede ikke s� tit i casinoet, som mange tror. Han kom jo ikke for at more sig, men for at arbejde. Han havde normalt to shows hver aften i The Copa Room, der var bygget som en natklub og rummede 350 g�ster. Senere blev det udvidet betydeligt.
The Copa Room var en sv�r arbejdsplads. Det blev r�get meget blandt publikum, og ikke alle var �dru. Frank skulle v�re i god form for at arbejde her. Og det var han.
Det er sv�rt at beskrive den atmosf�re, han skabte for at n� hver enkelt publikummer. Husk p�, lokalet var fyldt med loyale fans, storspillere, som enten havde vundet en masse eller tabt en masse, turister, som bare ville se ham og nogle f� fulderikker og misforn�jede, som m�ske - m�ske ikke - ville skabe problemer.
Frank samlede alle. Der sad en b�rsm�gler fra New York ved �t bord ved siden af en book-maker, en bogholder, en katolsk pr�st eller en h�ndv�rker. Foruden den s�dvanlige h�ndfuld af kvindelige beundrere. Hver eneste aften oplevede vi denne blanding af mennesker, og alle f�lte sig en lille smule speciel bare ved at v�re til stede.
I to eller tre uger var han p� scenen to gange hver aften, og alle dem, der overv�rede det, gik derfra med f�lelsen af, at have set �t at de st�rste shows nogensinde.
Jeg havde en spiller ved "21"-bordet, en rigtig storspiller. Han var meget beruset og vred p� kortgiveren (mig) og hele verden. Han bandede og svovlede ad sin kone og alle os i casinoet. Jeg tilkaldte min kollega, Buckly Harris, for at hj�lpe, men uden resultat. S� pr�vede jeg chefen, Carl Cohen. Vi fik i f�llesskab manden v�k fra casinoet og over i restauranten.
P� vej derover sagde han kone, hun ville se Frank's show. Jeg arrangerede det og regnede med, at alt var under kontrol. Kvinden blev guidet til The Copa Room, og manden blev fyldt med sort kaffe. Men han forlod restauranten og fulgte efter sin kone. Fordi han var storspiller, blev han lukket ind og gik direkte hen og satte sig ved casinobordene aller forrest.
Jeg var bange for, der ville blive problemer, n�r Frank gik p� scenen, og fyren begyndte p� sine udgydelser. Jeg fulgte efter for at f� ham ud igen, men i samme �jeblik dukkede Frank op. Jeg trak mig tilbage.
Han startede med det samme, Hi, I'm Frank Sinatra, og begyndte den f�rste sang. Han havde publikum i sin hule h�nd. Fulderikken r�bte et eller andet h�jt, og der blev helt stille. Jeg vidste ikke, om jeg skulle bryde ind eller ej. Frank kiggede ned p� manden, som kun han kan, og sagde stille: H�r en gang, kammerat, jeg arbejder alene. Manden satte sig ret op i stolen og Frank gennemf�rte sit show.
Da manden bagefter kom ud, var han totalt �dru og talte p�nt til sin kone og mig. Fuldst�ndig �ndret. Jeg har set dette ske mange gange gennem �rene p� The Sands.
Jeg har senere m�dt ham flere gange. Altid h�flig over for sin kone og omgivelserne, og jeg s�rgede altid personligt for, at reservere plads til ham og konen, hver gang Frank var i byen.