| Parallel |
| At h�vde der er en klar parallel mellem Billie Holidays og Frank Sinatras sang, vil uden tvivl udl�se vrede argumenter fra jazz-verdenen - og alligevel er der en parallel, og dens betydning skal ikke glemmes. Ensomheden hos et menneske, der ikke �nsker at v�re ensom, men som ikke har evnen til at dele ensomheden med andre for at finde tr�st og tryghed, er et grundliggende element i begges m�de at synge p�. Og da denne s�rhed giver dybde til deres personlige fortolkning af lyrikken, g�r det, i mange tilf�lde, deres fortolkninger af glade og lykkelige sange, som udspringer af tryghed i hverdagen, mindre �rlige. S� meget om ulykkelig k�rlighed og tristese, selv om det spiller en vigtig rolle i deres arbejde. Frank deler en anden egenskab med Billie: hans k�ns tydelige vitalitet. Billie er med hver en tomme af sin krop og sit sind en kvinde, og Frank er med hver en tomme en mand. Arrogancen og venligheden, styrken og blidheden, stoltheden og hj�lpel�sheden ved at v�re en mand, er portr�tteret af dette afslappede, stoltserende og selskabelige menneske med en pr�cision som en gang imellem samler alle disse elementer, passer dem kunstnerisk sammen i en flot stil og fuldst�nding kontrol, og som resulterer i lysende klarhed. Tilbage til forsiden |