![]() |
||||||
| Ol' Blue Eyes Is Back |
||||||
| Da Frank Sinatra slentrede ind i MGM studiet den 30. april 1973, var det n�jagtig 909 dage siden, han trak sig tilbage fra offentlighedens s�gelys. Denne aften var et fors�g p� at finde tilbage p� den rette vej mere end en grammofonpladeindspilning. Han ville unders�ge og udforske sin stemmes muligheder efter godt to et halvt �rs pause og havde samlet en rytmesektion p� syv, som skulle st�tte ham i netop d�t. Han sang Kris Kristoffersons Nobody Wins og Joe Raposos Noah. Resultatet var s� som s�, og indspilningerne blev arkiveret lodret. Men Frank vidste nu, hvd han skulle pr�stere, hvis det skulle v�re alvor med et comeback: �velse, �velse og atter �velse, b�de psykisk, fysisk og stemmem�ssigt. Ol' Blue Eyes Is Back blev et album med nutidige popsange. Han havde erkendt, at en popul�r sanger m�tte f�lge med tiden. Og det gjorde han. Joe Raposo havde udviklet en st�rk musikalsk forbindelse til Sinatra efter Franks indspilning af Bein' Green i oktober 1970. I efter�ret 1972 skrev han en r�kke sange til Sinatra. You Will Be My Music var den f�rste, der blev antaget til hans come back album. Alt i alt skrev Raposo fem sange til Ol' Blue Eyes Is Back. (�n af dem, The Hurt Doesn't Go Away, blev slettet ved den afsluttende redigering. Frank mente, der var for mange sange af den samme forfatter. Den blev senere udgivet p� en single som en hyldest til Joe Raposo.) De udvalgte sange bestod ogs� af Stephen Sondheims elegante Send In The Clowns fra musicalen A little Night Music, foruden sange af Paul Anka, Kris Kristofferson, Paul Williams og Teddy Rendazzo. Det tog Frank 25 optagelser f�r Send In The Clowns var p� plads. Senere skrev Bill Miller et arrangement af sangen kun for klaver. Sinatra brugte denne version i mange �r ved sine koncerter. (Frank var s� glad for Clowns, at han bad Sammy Cahn og Jule Styne lave en sang i samme stil. De komponerede Just Rehearsing, som fik sluttitlen Searching.) Paradoksalt nok blev seks af albummets ni sange arrangeret af den, i forbindelse med dette projekt, utidssvarende Gordon Jenkins. Franks pianist, Bill Miller, fortalte senere, at musikerne, udtrykte forundring. De kunne ikke begribe, hvorfor Sinatra ville indspille disse moderne sange i gammeldags arrangementer. Albummet blev indspillet i juni og august 1973 med Don Costa som producer. Sinatra bad om, og fik, et stort orkester bag sig. Juni-indspilningerne benyttede 45 musikere og eftersynkronisering med en fem mands rytmegruppe. August-indspilningerne omfattede 47 musikere. Efter en pause p� to et halvt �r var Franks sangteknik ikke imponerende, men han arbejdede h�rdt for at f� d�t p� plads. Hans stemme var stadig et us�dvanligt instrument, og hans vokale udfoldelser var ind imellem simpelt hen betagende. Udgivet i oktober 1973, med en masse hurlumhej og en ekstravagant TV-special den f�lgende m�ned, blev udgivelsen en stor skuffelse. Selv om der blev brugt mange penge p� reklame og salgsfremmende kampagner, n�ede det kun en 13. plads p� hitlisten. Kritikerne var tilfredse med Sinatras beherskelse af moderne sange, men de var samtidig forvirrede over hans valg. Alligevel modtog albummet en guldplade. I 1987 tilb�d hotelk�den The Holiday Inn Frank et hulens stort millionbel�b i dollars for at indspille en reklame. Han valgte sangen Winners og fik den 22. april Joe Raposo og Walt Levinsky fl�jet til Universal Studios i Chicago. Levinsky dirigerede Raposos sang i en forkortet version. Frank brugte tre fors�g. Tilbage til forsiden |
||||||