ansat ved The Sands' casino i 1960erne
Han drillede mig tit med, at jeg ikke havde nogle af hans grammofonplader. Jeg sagde til ham, at n�r jeg kunne h�re ham h�r, orkede jeg ikke at g� hjem og h�re ham p� grammofonen. Frank's venner lavede ogs� tit sjov med det. N�r de var samlet ved mit spillebord, spurgte de, om jeg havde nogle Sinatra-plader. Jeg svarede, at jeg ikke k�bte hans plader ... m�ske Bobby Darin, men aldrig, aldrig Frank. Det grinede vi meget af. Men det var ikke altid sjovt og muntert.
I begyndelsen af 1967 havde Sinatra et engagement p� The Sands. En sen aften, kl. 1.00, kom han hen til mit bord for at spille. Han stak to fingre i vejret og jeg fortalte dealeren, at han skulle give ham 200 dollars. Jeg begyndte at tale til ham.
"Hvordan g�r det?" Intet svar. "Hvordan gik showet?" Han r�bte til mig: "Hvad Helvede rager det dig?!" Jeg svarede: "Jeg pr�ver at tale til dig." Han r�bte igen: "Hvem Helvede gider snakke med dig? Hvad Fanden bilder du dig ind? Hvorn�r begynder du at v�gne op? Du h�rer aldrig efter!"
Jeg blev hidsig: "Fuck dig!"
"Eddie, din forpulede idiot!" r�bte han tilbage. Jeg ville ikke give mig, og de andre spilleborde ville ikke gribe ind. S� her stod vi og r�bte ukvemsord efter hinanden. Buck Harris, som var ansvarlig, n�r Carl Cohen ikke var til stede, dukkede op og pr�vede at d�mpe os. Han stillede sig imellem og sagde, jeg skulle forlade lokalet. Jeg n�gtede. Frank r�bte: "F� ham ud! Jeg vil have ham ud!" Men jeg b�jede mig ikke.
Buck, som var en flink fyr, blev lidt stram i ansigtet. "Eddie, det her kan koste dig jobbet," sagde han. Jeg b�jede mig stadig ikke. B�de han og jeg vidste, at uden tilladelse fra visse kredse i New York, kunne han ikke fyre mig.
Frank s�, jeg ikke ville g� og begyndte at r�be igen. "Eddie, din �ndssvage idiot, du tager aldrig ved l�re!"
"Fuck dig," sagde jeg.
Buck trak p� skuldrene og sagde: "Der er noget galt imellem Jer to, og jeg vil ikke blande mig mere, men v�r venlig at stoppe."
Jeg vendte mig om, gik ud i forhallen og satte mig p� en af sofaerne. Efter at have sundet mig et par minutter gik jeg ud til min bil og k�rte hjem.
N�ste dag ringede Carl Cohen til mig og ville h�re, hvad der var sket. "Hvad er det med Jer to? I plejer at v�re venner. Hvad Fanden laver du?"
"Jeg ved det ikke," svarede jeg.
"Eddie, du misforstod noget, ikke?"
Jo, Carl havde ret. Jeg misforstod noget. Lad mig forklare, hvad det handlede om.
N�r man begyndte at arbejde med Frank Sinatra, m�tte man erkende, at han var meget kr�sen med dem, han omgav sig med. Han elskede at arbejde med talentfulde, intelligente mennesker og kr�vede fuldst�ndig troskab og hengivenhed og havde ikke t�lmodighed med in-kompetence. Han vidste, jeg kendte ham godt nok, og kunne l�se ham godt nok, til at vide, hvad han ville, da han gik hen til mit bord og stak to fingre i vejret. Jeg vidste, han bare skulle have tiden til at g� og jeg skulle give dealeren besked p� at give ham 200 dollars. Eller n�r han var sammen med en pige, og ville have hende besk�ftiget med noget, at give hende 200 dollars. Eller n�r han ville have hende til at blive h�ngende ved bordet, og selv kom tilbage senere: "Tag dig af hende." Jeg fyldte s� jetoner p� hende, s� l�nge det var n�dvendigt. Eller n�r han dukkede op med en fyr, stak fem fingre i vejret og sagde: "Han m� ikke komme i uf�re." Og gik sin vej. S� gav jeg fyren 500 dollars, holdt �je med ham, og n�r pengene var v�k, sluttede spillet.
Frank forventede, at jeg kunne "l�se" alle situationerne og handle derefter. Det kunne jeg normalt ogs�. Men ikke den aften. Jeg var ikke � toppen, og Frank blev vred. Og jeg blev vred. Og det gik galt. S� nu sad jeg derhjemme og spekulerede p�, hvad jeg skulle g�re.
Et par dage senere k�rte en bil op foran mit hus og en fyr sprang ud med en stor kasse. Jeg �bnede den og inden i l� en stak grammofonplader. Alle Sinatra's indspilninger for Reprise. En seddel i kassen sagde: "Hvis du alligevel skal sidde derhjemme og lave ingenting, kan du lige s� godt lytte til dem her." Nederst p� sedlen stod der: "Se s� at komme tilbage p� arbejde, kn�gt." Jeg gik p� arbejde n�ste dag, men l�b ikke ind i Frank den aften. N�ste aften kom han g�ende gennem casinoet med et par andre. Da han gik forbi mit bord, smilede han. Jeg nikkede og smilede tilbage
Senere samme �r fortalte en af cocktail-servitricerne, Norma Boyles, at hendes tante var meget syg. Hun var blevet indlagt p� et hospice, der lige var �bnet. N�ste dag bes�gte jeg tanten sammen med hende.
Det var h�rdt at se alle disse mennesker, der bare l� her og ventede p� at d�. Ud af h�jttalerme p� alle stuerne l�d Frank's stemme, og alle var glade for det, men pladen skrattede og bar spor af at v�re blevet spillet meget. Jeg n�vnte det over for en af syge-plejerskerne. Hun fortalte, at det var den eneste plade, de havde - "og den vil alligevel holde l�ngere end dem, der ligger i sengene. Det er det eneste, vi har nu". Jeg k�rte hjem med Norma og sagde, at vi skulle g�re noget.
N�ste dag tog jeg alle pladerne, jeg havde f�et af Frank og k�rte tilbage. Sygeplejerskerne blev glade for dem, fordi s� mange villel h�re ham. Norma's tante fik ikke h�rt de nye plader. Hun d�de om natten.
I september 1967 forlod Frank Sinatra The Sands til fordel for Caesars Palace. Et par �r efter bes�gte jeg ham bag scenen p� Caesars. En masse mennesker var, som s�dvanlig, til stede i hans omkl�dningsrum plus de s�dvanlige gutter. Han fik �je p� mig og kom hen. Vi snakkede om tiden, der var g�et, og nogle af de ting, der skete p� The Sands.
"Kan du lide pladerne?" spurgte han.
"Ja," svarede jeg.
"Godt. Og du ham dem stadig?"
"Ja," sagde jeg igen. Jeg l�j. Jeg kunne ikke f� mig selv til at fort�lle, hvad der var sket. Jeg ville ikke skuffe ham, ikke have, han blev vred p� mig. Han havde altid fortalt mig, at �rlighed varer l�ngst.
Jeg blev ti minutter l�ngere og sagde s� farvel. Bagefter t�nkte jeg, at jeg skulle have fortalt sandheden. Han var ikke blevet vred og havde heller ikke r�bt ad mig.
Han ville have v�ret stolt.