Frank var meget opsat p�, at det startede til tiden. Opvarmningen, som regel en komiker, havde s� og s� lang tid, og han skulle afslutte sin del med den samme vits hver gang. P� den m�de kunne Sinatra regne ud, hvor lang tid han havde, inden han skulle p�.
En komiker, som ikke overholdt tidsplanen, fortalte, at der pludselig blev hevet i hans mikrofonledning, og Sinatra ude fra kulissen r�bte: "Se s� at blive f�rdig! Jeg skal n� et fly!" hvorefter han kom ind p� scenen, satte orkestret i gang og begyndte at synge "Summer Wind". Komikeren listede hurtigt af.
Dirigenten Vinnie Falcone har fortalt f�lgende: "Frank var meget seri�s omkring starttidspunktet. Jeg fik instruktion om at begynde ouverturen p� n�jagtig det tidspunkt, koncerten var sat til. Selv om andre kom med kontraordre, var det ikke til at �ndre. Mange gange begyndte jeg med scenearbejdere, som ikke troede Frank mente hvad han sagde, stadig i gang med noget. Ved f�rste tone pilede de ned fra scenen som sm� mus. Han havde total kontrol over sine shows. Indtil han begyndte at tabe hukommelsen.
Hvis du oplevede Sinatra p� scenen efter 1990, oplevede du ikke den rigtige Sinatra. Ind imellem var han n�sten normal, men for det meste havde hukommelssvigt, taget magten over ham. F�r 1990, hvor han stadig havde kontrol over sig selv, var han ren magi p� og bag scenen. Jeg kan huske, jeg turnerede med ham, Don Rickles og Pia Zadora i starten af 90erne. Ofte glemte han, hvem jeg var, og tit bad han mig fort�lle navnene p� dem, han optr�dte sammen med.
De sidste �r blev han en "lille, gammel mand". Jeg ville �nske, han ikke havde optr�dt i den periode. N�r han var p� turn�, �nskede han at v�re hjemme, n�r han var hjemme, �nskede han at v�re p� turn�. Jeg er overbevist om, at var han klar over, hvordan hans frem- og optr�den var de sidste �r, var han stoppet for l�ngst."