Ansat ved The Sands' casino i 1960erne
"Jeg tror du har ret," siger jeg. "Vend dig om og se."
"J�sses," siger han. "Det er Judy Garland og Frank Sinatra. De sidder begge p� trappen op til baren og synger mens Red Norvo spiller xylofon. Norvo og hans gruppe spillede i baren om dagen. En masse af Franks venner var ogs� til stede. Han var altid god mod Judy, men hun havde det ikke godt. P� det tidspunkt var hun b�de p� piller og alkohol. N�r de optr�dte sammen m�tte han bogstaveligt talt holde hende oppe ellers v�ltede hun omkuld. Men han gjorde det hensynsfuldt og beskyttende.
Selv om hun havde det elendigt, var hendes stemme fantastisk. Her, ved indgangen til baren, sad de to, tr�tte og berusede ... og s� begyndte de at synge. Synge med to klare og kraftfulde stemmer, som kunne h�res over hele casinoet. Ingen mikrofoner, kun Judy og Frank.
De sang i mere end 40 minutter. Mod slutningen var der �n, der r�bte: "Over The Rainbow"! Hun begyndte at synge, og det var overv�ldende. Alle lyttede med �refrygt. Sinatra sad ved siden af hende med et smil, der sagde: "Er hun ikke fantastisk?" Hun inviterede p� et tidspunkt Sinatra med i sangen, og sammen tryllebandt de hele casinoet. Denne kun 45 kg tunge, lille, skr�belige kvinde �bnede for alle sluserne i et afsluttende cresendo. Mens alle br�d ud i et k�mpe bifald, forsvandt de to stille og roligt ud ad d�ren. Sinatra med armene beskyttende om hende. Det var ren magi!
For mig at se, havde Frank en s�rlig hengivenhed for Judy Garland. Det virkede som var han r�rt over, at hun ikke kunne styre sit liv. Hver gang hun var i byen, dukkede hun op p� Sands hotellet. Lige som Sammy Davis gik hun til yderligheder for at f�le livsgl�de. De to var i stand til at g�re sk�re ting bare for at have det godt. I casinoet ans� vi den slags personer for at v�re usikre og umodne.
I starten forstod jeg ikke hvorfor Frank tillod den slags t�t p� sig selv, men efterh�nden inds� jeg, at der var en anden side af Sinatra, man ikke h�rte om. Han var den store stjerne, sv�rv�gteren, the Voice ... han kunne have en opf�rsel, som skr�mte omgivelserne, men samtidig var han ber�rt over den smerte andre havde ved livet. Frank hjalp en del i bl.a. Las Vegas. Der blev ikke talt om det. Han ville ikke tillade det. Men mange fik hj�lp, hvis de havde �konomiske problemer i forbindelse med f.eks. sygdom. Pludselig opdagede de, at deres l�ge- eller medicinregning var betalt. S� her er noget af forklaringen p�, hvorfor han var som han var over for Judy Garland.
En anden ting jeg bem�rkede var, at han virkede imponeret over mennesker med talent. Hver gang sangere, skuespillere, sportsfolk eller andre ber�mtheder bes�gte the Sands, var Frank med. Han elskede talent.
