| Francis A. & Edward K. |
| Sinatra-Ellington albummet var p� planl�gningsstadiet i mange �r. Frank �nskede, at Billy Strayhorn skulle arrangere, men det var Ellington ikke interesseret i. I starten af 1962 blev Strayhorn tilbudt ans�ttelse som arrang�r ved Sinatras pladeselskab Reprise. �ret f�r havde Ellingtons sanger, Al Hibbler, indspillet en plade p� selskabet, og da en opf�lger skulle laves, spurgte Sinatra Al Hibbler: "Kan du f� Strayhorn til at arbejde for mig?" Da Ellington opdagede det, eksploderede han. Frank kunne ikke under nogen omst�ndigheder f� Strayhorn. "Du har taget min sanger," sagde Ellington. "nu vil du ogs� have min arrang�r? Nul putte!" Efter Strayhorns d�d, 31. maj 1967, blev ideen til et album taget op igen med Billy May som arrang�r og dirigent. Frank bad Billy May og Bill Miller flyve til Seattle i september 1967 og gennemg� arrangementerne med Ellingtons orkester, som var i fuld gang med en turne. |
 |
| De tilbragte en eftermiddag med at l�be det hele igennem, og Duke lovede, at de ville spille alle numrene p� turneen, og p� den m�de f� dem �vet igennem. Det skete aldrig. 8. december 1967 m�dtes de igen, og May fandt ud af, at orkestret aldrig havde �vet. Sinatra var ikke begejstret, men fortsatte alligevel om aftenen den 11. og 12. december 1967. Billy May blev en gang spurgt, hvorfor Sinatra ikke brugte nogle af Ellingtons arrangementer p� albummet. "Han �nskede ikke," sagde May, "at indspille sange, som mange store kunstnere havde indspillet tusindvis af gange f�r." Stillingen ved starten var f�lgende: Et u�vet orkester og Ellingtons kompositioner fravalgt. Der var ikke meget h�b forude. Men Billy Mays arrangementer er fantastiske. Det 18 mands orkester svinger, sangene er enest�ende og Sinatra brillerer. F�rste sang er Lerner og Loewes Follow Me og den s�tter standarden for resten af pladen. Frank synger rent og lige ud ad landevejen. Det g�lder ogs� Sunny og All I Need Is The Girl, hvor han viser sig som en rigtig bigband-sanger og Indian Summer, hvor May har skrevet et nedtonet arrangement og Johnny Hodges bl�ser en uforglemmelig solo. (Nelson Riddle har fortalt, at dette var hans absolutte favorit af alle Sinatras arrangementer.) I Like The Sunrise, oprindeligt indspillet af sangeren Al Hibbler, f�r ogs� en nydelig behandlig, hvorimod Yellow Days er lidt svag i vokalen, men Billy May kompenserer musikalsk for Franks mindre helst�bte vokal. Albummet slutter med den sensuelle Poor Butterfly og en vanvittig hurtig fortolkning af Come Back To Me. Han tr�kker sin stemme lidt kraftigt ud, men �nskede, at "den skulle mixe sig" med trompeterne. Albummet blev udgivet i januar 1968 og modtog blandede anmeldelser. Det var ogs� den f�rste Reprise-udgivelse, som ikke n�ede top 40 listen. H�jeste placering var nr. 78, og den l� kun p� listen i 13 uger. Tilbage til forsiden |