| Bill Miller mindes |
| Vi var en uge i Las Vegas kort tid f�r koncerten i Festival Hall, i 1970. Jeg er sikker p�, at Frank brugte den uge som en slags forberedelse til engagementet i London. I Las Vegas brugte han en time p� hver koncert, og det var ikke normalt. Han plejede at bruge 45 minutter s� denne udvidelse kunne tyde p�, at han �vede sig. Der er visse musikere, som er mere eller mindre tilknyttet Sinatra, n�r de er disponible. Vi havde Al Viola p� guitar og Irv Cottler p� trommer foruden Pete Cadoli p� f�rstetrompet. Lou Raderman var koncertmester og hans kone spillede violin - og vi havde Monty Budwig p� bas. Dette var grundstammen. Jeg har v�ret sammen med Frank i 18 �r nu, og vi har haft meget f� uoverensstemmelser. Vi m�dtes f�rste gang, mens jeg havde en trio i Las Vegas. P� det tidspunkt �nskede han at forandre sin musikalske karriere. Han h�rte, hvad jeg lavede, satsede og spurgte om jeg ville v�re med. Det var i starten af 1952. Vi arbejdede sammen p� TV og andre engagementer. Kort tid efter dykkede hans karriere det n�ste halvandet �r. Columbia sluttede, og det var f�r filmen Herfra Til Evigheden og Capitol. Jeg talte p� knapperne, om jeg skulle blive, og besluttede at det skulle jeg. Capitol-perioden var fantastisk. Han har selvf�lgelig ogs� lavet fantastiske ting for Reprise. Han spurgte tit om mit r�d ang�ende sange, han havde bedt komponister skrive specielt til ham. Som alle andre sangere kiggede han hele tiden efter nyt materiale. Hvad jeg n�jagtigt lavede for Frank? Jeg var han akkompagnat�r og dirigent i disse �r. De sidste fire �r mest som dirigent. Jeg spiller klaver p� specielle sange, som f.eks. balladerne. At dirigere og spille er n�sten det samme, n�r det handler om at lede et orkester. Afvigelsen for mig er, n�r han f.eks. lavet et album med f.eks. Don Costa. Her spiller eller dirigerer jeg et par sange, hvis Costa sidder i kontrolrummet. Mange arrang�rer er ogs� dirigenter nu - fint nok - og hvad pladeindspilninger ang�r, tror jeg, at Frank helst have manden, der skrev musikken, som leder af orkestret.. Jeg var ikke med p� den nye plade Watertown. Den er nu heller ikke lige min smag. Han mente, at disse to gutter, Bob Gaudio og Jake Holmes, havde en god ide - og det havde de. Jeg tror ikke albummet s�lger s� godt, som han forventede, men han er glad for det. Jeg tror dog ikke, han vil lave noget tilsvarende igen. Gaudio og Holmes er meget talentfulde, men jeg f�ler ikke Watertown er "rigtig" Sinatra. Vi laver syv eller otte velg�renheds koncerter om �ret her i USA, derudover arbejder vi i natklubber, som er hans et og alt. Specielt Las Vegas. N�r jeg ikke arbejder med Frank ?Sinatra laver jeg andre ting, f.eks. pladeindspilninger, tv og radio. Det g�r Al Viola og Irv Cottler ogs�. Jeg har arbejdet med andre sangere, Vic Damone og Peggy Lee, men hvad ang�r turneer, har jeg f�et nok. Jeg bliver helst hjemme. Jeg er hele tiden p� Franks l�nningsliste, s� jeg er til r�dighed, n�r han har brug for det. Han er en af de f� sangere, som sj�ldent synger falsk. I studiet gennemt�ver han en sang, indtil den er fuldst�ndig, som den skal v�re. Han efterlader ikke en indspilning halvgjort. Sker det, vender han altid tilbage, og g�r den f�rdig. Hvis en sang ikke falder i hans smag eller stil, bliver den skrottet. Dan han havde indspillet albummet Great Songs From Great Britain i 1962, best�ende af engelske ballader arrangeret af Robert Farnon, �nskede han ikke pladen udgivet i USA. Kun i England. Hvorfor, ved jeg ikke. Da han indspillede den, var han glad for resultatet, men efter flere gennemlytninger f�lte han ikke, hans stemme var p� toppen. Han har pr�vet at lave kun singleplade indspilninger og har haft held med det ind imellem. Men grundl�ggende er han en album-s�lger, og vi h�ber der ind imellem kan hives en singleplade ud af et album. Franks stemme i dag er p� toppen. Den har udviklet sig og blevet moden, voksen og fyldig. Hans evne til at svinge er ogs� blevet bedre. Jeg tror, han p� et tidspunkt har f�lt sig i en sp�ndetr�je med Nelson Riddle, derfor har han pr�vet andre arrang�rer, Billy May, Gordon Jenkins, Johnny Mandel, Neal Hefti, Quincy Jones, Don Costa. Han har hele tiden ledt og s�gt efter nyt. F.eks. sangskriveren Jimmy Webb, som skrev Didn't We kun 22 �r gammel. En k�n, lille ballade, som Frank indspillede. Han pr�ver at fortolke moderne sange p� sin m�de, men ikke alle passer i hans kram. Den afg�rende beslutning er altid hans. Han siger: "Hey, det her m�den, vi skal g�re det p�." Og s�dan bliver det! Frank fik selv ideen til albummet med Antonio Carlos Jobim. Som arrang�r og dirigent foreslog Jobim Claus Ogerman og Frank sagde: "Fint med mig - brug hvem du har lyst til." Det eneste han forlangte var, at numrene skulle v�re under tre et halvt minut i tid, hvis det var muligt. Ogerman havde det fint med bossa nova. I sig selv er bossa nova-stilen lidt monoton, men han forstod at kombinere rytmen med bl�de violiner. Af og til beder Frank om en omskrivning af et arrangement, efter vi er begyndt i studiet, men det h�rer til sj�ldenhederne, fordi de fleste arrang�rerer er h�ndplukkede. Han ved, hvad han vil have, og det ved arrang�rerne ogs�. Men han kan ogs� sige, som han f.eks. gjorde til Quincy Jones p� et tidspunkt: "Lav det larmende og h�jr�stet, g�r hvad du vil." Jeg er sikker p� Frank ikke har lyst til at optr�de p� et stadium eller andre store scener. Han holder mest af de sm�, intime steder, som Caesar's Palace i Las Vegas, som rummer 800 tilskuere, men de kunne knibe 1.200 ind. Hvordan de gjorde det uden at brandtilsynet protesterede, ved jeg ikke, men de gjorde det! Frank er mest til sm� rum, hvor han kan have intim forbindelse til publikum. Der f�ler han sig hjemme. Efter sin frivillige tilbagetr�den fra 1971 til 1973, vendte Sinatra tilbage med fuld styrke, og han fik - sjovt nok - smag for de store arenaer og auditorier, hvor han optr�dte for mere end 50.000 ad gangen. Han fandt ud af, at der var mange penge i det. Tilbage til forsiden |
| Frank Sinatras pianist og dirigent, Bill Miller, taler med journalisten Les Tomkins i 1970 |