Frank Sinatra 1915-1998 - 2
1943-1952 foregik hos pladeselskabet Columbia med f�rst op fremmest Axel Stordahl som orkesterleder. Her fik Sinatra det, han gerne ville: Stort orkester med strygere, masser af strygere. Da Bing Crosby havde n�et toppen, oparbejdede han efterh�nden et hyggeligt faderbillede med pibe og sutsko (selvom Crosby i sit privatliv langt fra var den k�rlige far. Tv�rtimod. Han t�vede sin unger og var utrolig gerrig). S� kom Sinatra og sang om k�rlighed og romantik. Han var attraktiv hos de unge, der var vokset op med lyden af bigbands. Som han sagde i et 1977 interview: "Jeg tror, det var en periode, hvor det var vigtigt for dem at have nogen at klappe ad, mens der var krig. Jeg har altid haft p� fornemmelsen, at jeg i deres tanker var en af ungerne fra nabolaget, som bare var vokset op og havde f�et succes."
Sinatra-Stordahl perioden bestod af den h�jt potente kombination af en fantastisk stemme og godt materiale. De fleste Stordahl arrangementer indeholdt noget ekstra, som fik arrangementet til at fungere, ikke bare som kor, men som en gennemkomponeret ting. Ikke bare en gennemspilning af sangen med plads til �n, der sang den og m�ske en introduktion, der blev gentaget i midten. Han brugte en slags kompliceret afslutningsfase, hvor han kunne skifte toneart et par gange i l�bet af de sidste fire takter.
Der var masser af popularitet og masser af penge i tiden med Axel Stordahl. Sinatra var nu multimillion�r og tjente for eksempel en halv million kroner p� en enkelt uge i et Chicago teater i for�ret 1946.
Da han optr�dte p� Paramount i 1947, h�vede scenen sig seks meter op fra gulvet. Han s� ned (p� teenagerne) og sagde: "Har I v�ret her hele dagen?" For de havde madpakker og alt muligt andet med. Han gik p� scenen igen kl. 22.00, s� ned p� dem og sagde: "I er her stadig!" For de blev der hele dagen!
Sinatra-Stordahl lyden havde nu haft sin tid. Frank arbejdede sammen med andre arrang�rer og Stordahl med andre sangere. Frank fik en opringning om at optr�de p� et teater i New York, s� han kontaktede Axel, som takket v�re sit samarbejde med Sinatra var begyndt at f� showengagementer i Hollywood. "Vi tager til New York p� s�ndag," sagde Sinatra. Axel sagde: "Min Gud, Frank, jeg er lige begyndt et show med Eddie Fischer." Frank sagde: "Du h�rte �benbart ikke, hvad jeg sagde. Vi tager til New York p� s�ndag, og vi skal optr�de p� Capitol Theatre." Axel sagde: "Det kan jeg ikke Frank. Jeg har en kontrakt." Frank sagde: "Farvel," og lagde r�ret p�. Det var sidste gang, de havde noget med hinanden at g�re, indtil Capitol indspilningen 10 �r senere i 1961,
Point Of No Return. Axel Stordahl var d�ende af kr�ft, og Sinatra ville h�dre sin gamle arrang�r og orkesterleder en sidste gang. Luften i studiet var fuld af nostalgi og k�rlighed for, hvad Frank og Axel havde betydet for hinanden. Stordahl d�de f� m�neder senere.

I starten af 50erne var Sinatra nede. Langt nede. Han var mager, et hj�lpel�st k�ledyr, ydmyges. Han var nedbrudt, havde g�ld og Ava Gardner havde forladt ham. Hans plader solgte elendigt og hans kontrakt med Columbia blev ikke fornyet. Hans gamle ven, Manie Sachs fra RCA, ville gerne skrive kontrakt med ham, men ledelsen sagde "glem det!"

I 1953 vendte han tilbage fra dybet. Han fik lusket sig ind i filmen Herfra Til Evigheden, som bet�d et stort comeback. "Man m� ned og skrabe bunden," sagde han, "for at s�tte pris p� livet og begynde at leve igen."
Nat King Cole og Stan Kenton, venner af Sinatra, tilh�rte den gang pladeselskabet Capitol. Ved hj�lp af masser af lobbyarbejde og tr�kken i forskellige tr�de, lykkedes det at overbevise ledelsen af Capitol om, at de skulle skrive kontrakt med Sinatra. Vicedirekt�r for Capitol Records, Alan Livingston: "Frank og jeg talte sammen, og jeg skrev en kontrakt med ham for syv �r - �t �r med mulighed for seks forl�ngelser af et �r, hvilket var det l�ngste, man kunne tillade sig. Jeg gav ham en standard royalty p� fem procent og et forskud. Han var glad for at have f�et et sted at lave plader. S�dan skrev jeg kontrakt med Sinatra."
F�r bl�kket var t�rt, talte Livingston ved selskabets �rlige medarbejderm�de. "Jeg fortalte, jeg lige havde skrevet kontrakt med Frank Sinatra, men alle var totalt ligeglade. Jeg sagde til dem, at jeg kan ikke tage mig af, hvad folk har lavet i fortiden. Jeg har kun forstand p� talent, og Frank er verdens bedste sanger. Der er ingen, der kan r�re ham. S�dan ser jeg p� det." Og s�dan blev det. Som arrang�r anbefalede Levingston Nelson Riddle, som vidste hvordan man bakkede kunstnere p� og fik dem til at lyde helt fantastisk uden at blande sig i deres sang.
�rene med Nelson Riddle, 1953-1979, blev Sinatra's musikalske h�jdepunkt. Riddle udviklede b�de balladestilen og swingstilen hos Frank og til geng�ld gjorde han Riddle landskendt ved at lade ham ride med p� d�nn�ngerne efter et af de mest f�nomenale comebacks i showbiz' historie.
Nelson Riddle's stil var letheden. Selv om der var ti messingbl�sere til at swinge tungt og et helt landskab af strygede, havde Riddle altid held til at f� det til at lyde let. Hans stil var ikke ren jazz, som det man finder i samarbejdet med Count Basie 10 �r senere. Alligevel skete der en �ndring gennem �rene. Med albummet
Songs For Swingin' Lovers fra 1956 havde Sinatra fundet den perfekte balance mellem et swingband og et helt strygerorkester.
Frank Sinatra og Nelson Riddle frembragte s� pragtfulde albums p� Capitol som
In The Wee Small Hours, Songs For Swingin' Lovers, Close To You, Only The Lonely, Come Dance With Me og No One Cares. Indtil den 10. december 1960, hvor Sinatra indspillede sin f�rste sang til sit f�rste album p� sit eget pladeselskab, Reprise.
Frank Sinatra 1915-1998 - 3
Tilbage til forsiden
Hosted by www.Geocities.ws

1