Artikel fra Klinisk Sygepleje, nr. 1,� februar 1996. Af Kirsten Scherrebeck, sygeplejerske AT MISTE ET BRYST - BRYSTKR�FT, KROPSTAB OG REKONSTRUKTION N�r en kvinde indl�gges for at f� fjernet et bryst p� grund af brystkr�ft - og n�r hun m�der til efterbehandling - fokuseres der generelt meget p� selve sygdommen, de fysiske symptomer og det at overleve. Patienterne udsender dog mange andre signaler, der indikerer, at der er andre og flere problemer. Dette g�lder ogs� for de kvinder, der senere indl�gges til brystrekonstruktion. Sygeplejersken registrerer disse signaler men reflekterer ikke altid over og handler i forhold til dem, og det kan medf�re mangelfuld pleje. Kvinderne udtrykker, at de ofte m�der manglende forst�else i behandlersystemet. KR�FT OG KROP Hvert �r f�r ca. 27.000 danskere stillet diagnosen kr�ft. De fleste oplever diagnosen som en alvorlig belastning, der indeb�rer trussel om tab eller afkortning af livet. Samtidig kommer stor angst for, hvilke lidelser kr�ftsygdommen vil medf�re. I forbindelse med at f� en kr�ftsygdom oplever mange mennesker tillige, at der sker en forandring med deres krop, kropsfunktion og udseende - enten som symptom p� sygdommen eller som f�lge af behandlingen. Da krop og udseende er en vigtig del af den personlige identitet og selvopfattelse, kan s�danne forandringer v�re st�rkt belastende - ikke mindst i en tid og en kultur, hvor der fokuseres meget p� krop og sundhed. I den plastikkirurgiske afdeling, hvor jeg arbejder, oplever jeg dagligt at samarbejde med mennesker, der har kr�ft, og mennesker, der har v�ret udsat for vansirende eller krops�ndrende indgreb eller traumer. Behandlingen af de kr�ftpatienter, der indl�gges i afdelingen er kirurgisk, hvilket ofte betyder, at der foretages indgreb, der �ndrer p� udseendet og belaster patientens opfattelse af sig selv og sin egen v�rdi. I afdelingen har vi ogs� patienter, der indl�gges for at f� korrigeret eller rekonstrueret tidligere behandlingers traumer. Brystkr�ft er den hyppigste kr�ftsygdom blandt kvinder i Danmark. Siden 1943 har antallet af nye tilf�lde pr. �r v�ret i stadig stigning, p� nuv�rende tidspunkt med 2600. Sygdommen rammer hyppigst kvinder over 45 �r (1). Behandlingen er kirurgisk: mastectomi (ca. 75%) eller tumorrectomi (ca. 25%). De fleste kvinder modtager efterbehandling i form af str�le - og /eller kemoterapi. Tilbud om behandling og efterbehandling baseres p� en l�gelig bed�mmelse af tumors st�rrelse, dens udbredelse og evt. metastasering, anaplasigrad og �strogenreceptorbestemmelse - en bed�mmelse, som er i overensstemmelse med Danish Breast Cancer Cooperative Group�s protokoller (1). Kvindernes vej gennem behandlingssystemet er ofte lang, f�r vi i plastikkirurgisk afdeling m�der nogle af dem til brystrekonstruktion. Set i lyset af hvor meget der fokuseres p� krop og sundhed i vores kultur, kan man undre sig over, at vi ikke blandt sygeplejersker oftere diskuterer og beskriver de problemer, patienter oplever, n�r de mister en del af deres krop og kropsidentitet. Det er endvidere p�faldende, s� lidt nordisk litteratur, der findes om emnet 'kropstab og kropsidentitet'. AT MISTE ET BRYST Med udgangspunkt i min praksis, vil jeg i denne artikel se p�, hvad disse tab og �ndringer betyder, samt hvad muligheden for en rekonstruktion kan betyde for den enkelte patient. Jeg har valgt at fokusere p� kvinder, der indl�gges til rekonstruktion af et bryst, de har mistet p� grund af kr�ft. Jeg har talt med mange af kvinderne om, hvad det har betydet at miste et bryst, hvordan de har oplevet det, om omgivelsernes reaktion og st�tte, og om deres forventninger og oplevelser i forbindelse med brystrekonstruktionen. Det at miste et bryst opleves oftest som et stort tab netop i forhold til kvindelig identitets- og selvopfattelse. Som en brystopereret patient for nylig sagde til mig: "Jeg f�lte, at en vigtig del af mig var d�d, at jeg mistede en del af min kvindelighed og min v�rdighed. Du kan tro, jeg har f�lt mig invalideret". En anden patient er holdt op med at g� i sv�mmebadet: "Jeg kan ikke udholde blikkene og f�lelsen af at v�re amputeret". Blandt de kvinder, der f�r fjernet et bryst p� grund af brystkr�ft, f�r kun et f�tal lavet en brystrekonstruktion. EN SV�R BESLUTNING AT �NSKE REKONSTRUKTION Mange af de kvinder, jeg har m�dt i afdelingen har v�ret igennem sv�re overvejelser om, hvorvidt de skal f� foretaget en brystrekonstruktion eller ej. De har ofte st�et meget alene, uden at kunne f� s�rlig information, forst�else eller opbakning fra behandlersystemet. Mange kvinder er desuden bange for, at �nsket om rekonstruktion kan opfattes som et luksus�nske, is�r i disse sparetider for sundhedsv�senet. Kvinden synes derfor ofte, at hun skal give en meget rational forklaring p� �nsket om rekonstruktion, selv om problemet ofte er af oplevelses-/f�lelsesm�ssig art, og ofte opfattes som et meget privat og tabubelagt problem. Disse problemer er vigtige, da de er reelle belastninger for kvinder, der i forvejen er belastede af deres tab. EN SV�R TID F�lles for kvindernes beskrivelser er oplevelsen af, at tabet af et bryst har v�ret h�rdt, at angsten for sygdommen, prognose, behandling og efterbehandling har v�ret det dominerende i lange perioder, og at de har f�lt sorg, vrede og bitterhed over, at det netop skulle ramme dem. Tillige med angsten for sygdommen og prognose har kvinderne haft fysiske og f�lelsesm�ssige problemer ved at miste et bryst. VIDEN OG FORST�ELSE I min afdeling er vi dygtige til at yde og synligg�re den fysiske omsorg, hvorimod de psykologiske problemer er mindre synlige, og de medinddrages ikke altid i tilstr�kkelig grad i plejen. For at sygeplejersken kan yde den bedst mulige pleje til patienten i forbindelse med rekonstruktion af et bryst, m� hun for at forst� den brystopererede kvindes problemer - ud over den konkrete viden om sygdommen, behandlingen og efterbehandlingen - have viden om og forst�else for f�lgende omr�der: 1.hvad det betyder for en kvindes selvoplevelse at miste sit ene bryst 2.hvorledes kroppen og kropsoplevelsen h�nger sammen med den menneskelige identitet 3.hvilken sorg og smerte, der er forbundet med at miste en del af sig selv 4.hvad sygeplejersken kan g�re for at varetage omsorgen for patienten. BRYSTREKONSTRUKTION - EN KR�VENDE PROCES Brystrekonstruktioner foretages oftest p� en af f�lgende 2 m�der: � rekonstruktion af bryst med v�vsekspanderende protese � rekonstruktion af bryst med abdominal lapplastik. Rekonstruktionsmetoden afh�nger dels af kirurgens vurdering af mulighederne for et godt resultat og dels af kvindens �nsker. Rekonstruktionen p�begyndes f�rst ca. 1 �r efter endt behandling/efterbehandling for brystkr�ft - og selve rekonstruktionen varer 1 �rs tid, f�r det endelige resultat er opn�et. DEN V�VSEKSPANDERENDE PROTESE For at opn� et godt resultat med denne rekonstruktionsform kr�ves, at brystmuskulaturen er intakt, at der er efterladt tilstr�kkeligt v�v ved mastectomien til at protesen kan rummes, og at ar og underhud er smidige. Ekspanderprotesen er en saltvandsfyldt, oppumpelig protese, der ved operation placeres under brystmuskulaturen. Protesen kan via en subcutan ventil p�fyldes op til 1000 ml saltvand. P�fyldningen foreg�r ambulant over 6-8 uger, hvorved v�vet gradvis ekspanderes. Efter yderligere 3-4 m�neder er brystfylden skabt og v�vet udvidet. P� dette tidspunkt vil man fjerne ventilen og en del af saltvandet i protesen for at opn� det naturlige "h�ng" af det rekonstruerede bryst. ABDOMINAL LAPPLASTIK Abdominal lapplastik kan v�re et godt alternativ til proteseoperation, idet man bruger patientens eget v�v til rekonstruktion og dermed undg�r fremmedlegemer. Denne operation foruds�tter dog, at kvinden har lidt fylde p� maven. Ved rekonstruktion af brystet med abdominal lapplastik flyttes v�v (hud, underhud og muskel) fra abdomen til brystregionen. Lappen "hentes" nedadtil p� maven, hvor hud, underhud og en af bugv�ggens str�kmuskler (musculus rectus abdominus) sammen med karstilken frig�res. Denne lap f�res gennem en subcutan tunnel op til defekten ved det fjernede bryst. Donorstedet p� abdomen lukkes, og lappen, som bevarer sin blodforsyning, formes og syes p� plads som bryst. REKONSTRUKTION AF AREOLA/PAPIL Areolapapilkomplekset rekonstrueres efter ca. 1/2 �r, n�r brystet er dannet, og v�vet er faldet til. For at danne areola anvendes et fuldhudstransplantat hentet enten fra areola p� det raske bryst eller fra den lidt m�rke hud i ingven. Selve papillen skabes af lokalt v�v. Areola kan senere g�res m�rkere ved tatovering, dette foreg�r ambulant. For at opn� et symmetrisk resultat, kan man om n�dvendigt l�fte og evt. lave reduktionsplastik p� det raske bryst. ER DET UMAGEN V�RD? Som det ses af ovenst�ende er en brystrekonstruktion en langvarig proces, som stiller store krav til kvinden. De fleste kvinder, jeg har m�dt i praksis, giver udtryk for, at det har v�ret umagen v�rd - idet de har opn�et en st�rre livskvalitet og selvv�rdsf�lelse ved igen at f�le sig som en hel kvinde og have det synlige udtryk for kvindeligheden. KROP, KROPSBILLEDE OG IDENTITET Om kropsbilledet skriver den norske psykolog B. Gr�nfeld, at det er "det bildet vi har av vor egen kropp, den m�ten, vi subjektivt oplever den p�" (2, s. 13) Vores personlige identitet h�nger sammen med de indre forestillinger og billeder, vi har af os selv som personer, og de forestillinger og billeder, vi har af vores krop. �ndres vores krop og udseende, er det vores indre billeder og dermed vores selvopfattelse, der �ndres ved. Billedet af vores krop er et sammensat billede, idet krop og psyke ikke kan adskilles. Kroppen ikke blot udsender og modtager signaler, men kroppen sanser - lyst, ulyst, varme, kulde, smerte, ber�ring m.v. Kroppen registrerer og "husker". Og endelig till�gger vi kroppen og dele af kroppen en symbolsk betydning (ren, uren, frugtbar, seksuel, syndig). KROPSBILLEDE Det indre - eller mentale - billede af vores krop har stor betydning for vores menneskev�rd. Kropsbilledet udvikles livet igennem. Vores oplevelse og forholden afh�nger af de v�rdier og holdninger, der er formidlet til os gennem den omsorg og opdragelse, vi har f�et i vores opv�kst, samt af den kultur, vi lever i. "Kropsbildet er under normale omst�ndigheter en integritet og helhet, som avspeiler viktige sider ved den hele person. Det er dette vi betegner som egointegriteten. Jeg er min kropp - og min kropp er mig" (2, side 13). Kroppen er forbundet med st�rke f�lelser - f�lelser af k�rlighed og had - af lyst og ulyst. Vi oplever, at vi er vores krop, og at vi kan kontrollere og beherske kroppen. Vi har et f�lelsesm�ssigt forhold til kroppens udseende, dens funktioner og dens pr�stationer. Det er disse f�lelser, der udfordres, n�r kroppen �ndres. KROPSTAB OG IDENTITET Det at miste en del af kroppen er noget af det mest traumatiske, et menneske kan opleve. "Sykdom og ikke mindst kirurgisk intervensjon, som bidrar til � endre kroppen, som disfigurerer den, er en trussel mot personens opplevelse av integritet og helhet. Man har tapt noe" (2, side 13) Vi mister noget af os selv, og tabet udl�ser en sorgreaktion. At miste et bryst betyder, at en vigtig kropsdel d�r, at noget af en selv forsvinder. Vi mister tillige vores kulturs symbol p� kvindelighed, seksualitet og moderskab. Derudover udg�r kr�ftsygdommen en trussel om vores egen d�d med tab af selvet. Der er s�ledes mange tab og trusler om tab forbundet med at miste et bryst p� grund af brystkr�ft. Evnen til at mestre tabet af brystet afh�nger bl.a. af, hvor meget af brystet, der er fjernet (synligheden), hvor meget brystet har betydet for kvinden, og hvordan hun tolker sin sygdom (skyld, straf etc.). Ligeledes vil omgivelsernes reaktioner p�virke kvinden, og en �gtef�lles eller partners holdninger og m�der at forholde sig til kvinden vil have stor betydning for hendes selvopfattelse og mestring af tabet. TAB OG SMERTEN VED AT MISTE Alle mennesker rammes i l�bet af livet af adskillige tab. Alle oplever at miste nogen eller noget, de har en n�r tilknytning til - nogen eller noget, der har betydning for deres liv og opfattelse af livsv�rdi. Alvorlige tab omfatter f.eks. d�dsfald, skilsmisse, tab af f�rlighed, tab af en del af kroppen eller en livstruende sygdom. Det, at en kvinde f�r brystkr�ft, betyder, at hun har f�et en livstruende sygdom, og at hun konfronteres med sin egen d�d. Oven i det at f� diagnosen bliver hun oftest stillet over for at skulle have fjernet sit ene bryst. At skulle forholde sig til s�danne livsvilk�r ryster for de flestes vedkommende sj�len s� voldsomt, at sorgen over situationen vil f�re til en krisetilstand, som er pr�get af uvirkelighedsoplevelse, kaos og voldsomme ofte modstridende f�lelser. I bogen Den n�dvendige smerte behandler Davidsen-Nielsen/Leick (3) generelle tr�k ved sorgarbejde efter tab, og deres arbejde kan derfor umiddelbart relateres til tabet og sorgen hos kvinder, der har f�et brystkr�ft og som f�lge heraf mister et bryst. Davidsen-Nielsen/Leick inddeler det normale sorgforl�b i 3 overordnede faser: 1. En frig�relse fra fortiden ved at erkende tabets betydning i alle dets nuancer. 2. En genetablering i nutiden med en ny hverdag, som b�de indeholder det, der er tilbage, og nogle n�dvendige �ndringer. 3. En oplevelse af, at have en fremtid med nye muligheder og nye veje (3, s. 21). For at komme gennem disse faser kr�ves et langvarigt og som oftest h�rdt arbejde af den s�rgende. Davidsen-Nielsen/Leick opdeler dette arbejde i 4 opgaver, der hver for sig skal l�ses p� mange niveauer i hele sorgforl�bet, f�r man kan leve et nyt liv i balance: 1. opgave: at erkende tabet b�de intellektuelt og f�lelsesm�ssigt 2. opgave: at gennemleve sorgens f�lelser 3. opgave: at tilegne sig nye f�rdigheder 4. opgave: at reinvestere den f�lelsesm�ssige energi (3). Modellen kan bidrage til forst�elsen af sorgarbejdets omfang og elementer og til strukturering af professionel bistand i sorgarbejdet. Sorgarbejdet kan v�re h�mmet eller udsat, men kan, hvis det ikke bliver gjort, f�re til et liv i ubalance med psykologiske og fysiologiske reaktioner som f�lge. Som baggrund for at kunne iv�rks�tte sygeplejehandlinger til den brystopererede kvinde, m� sygeplejersken: � tale med kvinden/p�r�rende om hendes oplevelser af det at miste et bryst og hvad det betyder for hende i hverdagen (f� sat ord p�) � tale med kvinden om fremtiden. Er der noget der skal g�res her og nu, eller hvad t�nker hun om fremtiden? � tale med kvinden om hendes oplevelser af krops�ndringerne: fysiske og psykiske oplevelser, hendes forventninger, og hvorledes hun f�r ny energi. KVINDERNES OPLEVELSER FYSISKE OPLEVELSER De fysiske oplevelser ved tab af brystet beskrives af kvinderne oftest som fornemmelsen af asymmetri med sk�vhedsf�lelse og muskelsp�ndinger. Nogle kvinder n�vner, at den l�se protese, man f�r efter operation, i sig selv kan v�re generende, at den ikke har samme tyngde som det andet bryst, og at protesen kan falde ud af BH'en i forbindelse med fysisk udfoldelse, s� de f�ler sig fysisk begr�nsede og undlader deltagelse i sport osv. Andre kvinder oplever begr�nsninger m.h.t. valg af t�j som et problem. Det tager lang tid at v�nne sig til at mangle et bryst. K.M. Spannow skriver herom: "Det er ikke bare det asymmetriske billede, der reflekteres i spejlet. Det er ogs� fornemmelsen af, at kroppen er forkert. N�r man kommer til at vende sig over p� den opererede side i s�vne, v�gner man, fordi det er uvant at hvile direkte p� ribbenene" (4, side 7). F�LELSESM�SSIGE OPLEVELSER Mange kvinder giver udtryk for voldsomme f�lelsesm�ssige oplevelser omkring tabt kvindelighed, amputationsf�lelse, frygt for at se sig selv i spejlet, f�lelse af ikke at v�re seksuelt attraktiv, mistet selvtillid og generthed over egen krop - "Jeg mistede mit bryst, det var en del af mig selv og min kvindelighed, nu f�ler jeg mig amputeret og ikke som en hel kvinde", "Jeg f�lte at min krop blev kr�nket, og at jeg er blevet en illustration p� min sygdom", "Jeg f�lte, jeg d�de lidt, jeg var bange for at se mig selv i spejlet, hvor jeg til stadighed bliver mindet om min sygdom". NETV�RKET De fleste kvinder udtrykker, at de har m�dt stor forst�else og st�tte fra deres p�r�rende og venner, hvilket har v�ret af stor betydning. En del kvinder oplever dog ogs�, at omgivelserne p� et tidspunkt kan "k�re tr�t" eller helt holder sig v�k, s� kvinden isoleres. MANGLENDE VIDEN Et problem, jeg ofte m�der er, at kvinderne mangler viden. De har ikke f�et tilstr�kkelige informationer om, at en brystrekonstruktion tager tid og kr�ver flere indl�ggelser, eller at der vil v�re smerter forbundet med indgrebet. Desuden er kvinderne ikke altid informeret om, hvilke forventninger de kan have til resultatet af brystrekonstruktionen, hvilket i nogle tilf�lde betyder, at de m�der med urealistiske forventninger. Kvinderne bliver som regel ikke oplyst om muligheden for brystrekonstruktion hverken p� kirurgisk afdeling, hvor mastectomien foretages, eller senere i forl�bet, med mindre de selv udtrykkeligt sp�rger. Og mange kvinder har p� et tidspunkt troet, at de selv skulle betale for operationen p� private klinikker. REAKTIONER VED INDL�GGELSEN N�r kvinderne indl�gges for at f� lavet brystrekonstruktion, kan deres reaktioner v�re meget forskellige, Nogle gl�der sig, andre er bange for operationen og angsten for kr�ften kan blusse op, og der kan opst� deja-vu-oplevelser til dengang, brystet blev fjernet. Nogle kvinder gennemlever krisereaktioner, gr�der, bliver vrede, kan ikke overskue situationen eller f�r mareridt. Dette er reaktioner, som for nogle kvinder og p�r�rende har v�ret sv�re at forst�. En del kvinder bekymrer sig for, om �nsket om brystrekonstruktion kan opfattes som et luksus�nske, og flere udtrykker, at de har skyld- og skamf�lelser i forhold til at �nske operation og v�re en belastning for omgivelserne, bekymringer, der forst�rkes af den ofte meget ringe selvf�lelse, kvinderne har p� dette tidspunkt. �BENHED Oplevelsen af skyld og skamf�lelse h�nger sammen med, at vi i vores kultur udstiller og dyrker den sunde, hele og smukke krop. Alvorlig sygdom, d�d, kropslige mangler, seksualitet/kropslig sanselighed er stadig tabubelagte omr�der. En st�rre �benhed og frihed omkring disse omr�der er n�dvendig for at rokke ved den almindelige undertrykkelse, kvindernes selvundertrykkelse og oplevelse af skyld og skam. At f� rekonstrueret brystet fritager ikke kvinden for at arbejde med sig selv. Men information om, at rekonstruktion er en mulighed, m� v�re et krav til behandlersystemet og kan for nogle kvinder g�re en belastet livsperiode mindre traumatiserende. SYGEPLEJERSKEN M� HANDLE UD FRA VIDEN OG M� KENDE SIG SELV Vi b�r som sygeplejersker v�re opm�rksomme p�, at selvv�rdet, selvtilliden og forholdet til omverdenen p�virkes, n�r en kvinde mister sit bryst, s�ledes at vi ikke af uvidenhed forst�rker disse forhold. Sygeplejersken m� bl.a. vide, at kvinden hurtigt vil m�rke om vi f�ler ubehag ved kropslige mangler - om vi ser, h�rer og r�rer med eller uden blokeringer. Skyld og skamf�lelse i forbindelse med at miste et bryst og �nske at f� brystet rekonstrueret h�nger bl.a. sammen med, at krop og sanselighed er tabubelagte - og dermed undertrykte - omr�der i vores kultur. Vi m� v�re opm�rksomme p�, at s�vel patienter som professionelle er b�rere af kulturen. Dette stiller krav til sygeplejersken om �benhed og tolerance som en del af den st�tte og omsorg, vi kan give kvinden. Ud over faglig viden og kompetence, er kendskab til os selv afg�rende for, hvordan vi kan hj�lpe andre. PSYKOLOGISK OMSORG I FORBINDELSE MED REKONSTRUKTION Udgangspunktet for sygeplejen m� v�re at m�de kvinden, der hvor hun er - i balance eller ubalance. Udfordringen for sygeplejersken best�r i at erkende og fuldt ud acceptere, at kvinden s�rger og reagerer p� kropstabet - ogs� i forbindelse med rekonstruktionen. Med hensyn til selve den pleje, der b�r gives til en kvinde, der f�r krise-/sorgreaktioner i forbindelse med brystrekonstruktion, s� adskiller den sig ikke v�sentligt fra plejen af andre mennesker med krise-/sorgreaktioner. Plejen og omsorgen best�r i at v�re til stede, at v�re �ben og �rlig, at ber�re, at holde om, at finde et lommet�rkl�de, at hj�lpe kvinden til at blive klar over egne tanker og f�lelser, evt. hj�lpe med at strukturere f�lelsen af kaos i livet og at modvirke en fordrejet opfattelse af virkeligheden. Her kan den strukturerede model for sorgarbejde ovenfor bidrage med s�vel indsigt som handlingsanvisning. Sygeplejersken kan ikke f�rdigg�re sorgarbejdet for kvinden, men hun kan m�ske lette arbejdet ved at yde en professionel hj�lp p� det rigtige tidspunkt. Sygeplejersken kan hj�lpe kvinden med at f� sat ord p� de tab, hun har haft. For kvinder, der ikke har gennemlevet sorgens f�lelser og som viger udenom, kan det v�re en hj�lp at sygeplejersken p� en n�nsom m�de stiller konkrete og konfronterende sp�rgsm�l f.eks. om, hvad det har betydet for kvinden at miste et bryst, hvorfor hun �nsker at f� brystet rekonstrueret, og om hun har haft nogen at dele sine tanker med, som har forst�et hendes smerte og sorg. I de tilf�lde, hvor kvindens situation kr�ver det, og hvor det sk�nnes, at hj�lp ud over hospitalsopholdet er p�kr�vet, kan sygeplejersken etablere bistand via Kr�ftens Bek�mpelse, evt. psykolog. I forbindelse med st�tten fra de p�r�rende (jvf. 2. og 3. opgave i Davidsen-Nielsen/Leicks model), mener jeg, at sygeplejersken kan have en formidlende rolle. Det kan v�re sv�rt b�de for kvinden selv og for de p�r�rende at forst�, at sorgforl�bet tager s� lang tid, men jeg mener, at viden kan hj�lpe og kan medvirke til, at kvinden og de p�r�rende ikke skal tro, hun reagerer unormalt. Kan kvinden ikke selv formidle sin viden til de p�r�rende, kan sygeplejersken g� ind i situationen og tilbyde sin hj�lp. OMSORG OG INFORMATION Der p�hviler sygeplejersken en stor informationsopgave med forberedelse af kvinder, der �nsker brystrekonstruktion. Som tidligere beskrevet mangler kvinderne ofte viden om forl�b, varighed, resultat samt fysiske og psykologiske smerter i forhold til indgrebet. Allerede n�r kvinden indl�gges i kirurgisk afdeling for at f� fjernet sit bryst og bliver informeret om k�b af l�se brystproteser, b�r hun informeres om, at der kan v�re mulighed for en senere brystrekonstruktion. Hun beh�ver ikke beslutte sig p� dette tidspunkt - hun skal blot have en viden til senere brug. Ligeledes skal kvinder, der bliver henvist til brystrekonstruktion, ved unders�gelsen i plastikkirurgisk ambulatorium altid informeres grundigt om hele forl�bet, der kr�ver flere indl�ggelsesperioder og ambulante bes�g, ligesom hun m� informeres om varigheden af brystrekonstruktion. Kvinden m� forberedes p�, at indgrebet indeb�rer smerter, at der kan opst� komplikationer, og at der ikke kan garanteres for et perfekt resultat. For at yde kvinden en kvalificeret omsorg, b�r der i afdelingen v�re strukturer, der sikrer, at patienten m�der en ekspertsygeplejerske p� omr�det allerede ved den ambulante forunders�gelse. Ligeledes kan henvisning til Kr�ftens Bek�mpelses selvhj�lpsgrupper v�re en hj�lp for kvinden. En formidling af kontakt til andre kvinder, der allerede har f�et foretaget brystrekonstruktion, kunne v�re en fremtidig opgave for Kr�ftens Bek�mpelse, evt. i samarbejde med hospitalet. Sygeplejersken b�r formidle viden om sorg og krise og varigheden heraf til kvinden og hendes p�r�rende. St�tte fra omgivelserne er vigtige for kvinden. Det kr�ver, at der er st�ttepersoner, der har en viden og et engagement for at kunne yde den langvarige og den rigtige st�tte. BEDRE LIVSKVALITET N�r kvinderne indl�gges til den afsluttende rekonstruktion, er de fleste glade for deres nye bryst. De udstr�ler langt st�rre kropsligt velv�re og en st�rre selvtillid, end vi s� ved 1. indl�ggelse. Forl�bet og resultaterne af brystrekonstruktion er forskellige - mere eller mindre kompliceret, mere eller mindre perfekt. Men min erfaring er, at brystrekonstruktion medf�rer flest gl�der og i de fleste tilf�lde giver �get selvv�rdsf�lelse og en st�rre livskvalitet. En kvinde udtrykker det s�ledes: "Der g�r ikke en dag, hvor jeg ikke t�nker p� og gl�des over mit genskabte bryst - og du forestiller dig ikke med hvilken fryd, jeg smed den l�se protese i skraldespanden." LITTERATUR (1) Andersen, Kirsti/Berthelsen, Anne/Fenger, Lis/Hvidberg, Jenny/Kopp, Kirsten/Zibrandtsen, Pieter (1990): Behandling og pleje af patienter med kr�ftsygdomme. L�rebog for sygeplejeelever, K�benhavn, Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck, 98-101 og 132-142. (2) Gr�nfeld, Berthold (1985): "Kreft - Kroppsmutilering og seksualitet" - indlg� ved Norsk Konference i Kreftsykepleie 1985, Oslo. Konferencenotat udleveret til konferencedeltagere. (3) Davidsen-Nielsen, Marianne/Leick, Nini (1994): Den n�dvendige smerte, K�benhavn, Munksgaard. (4) Spannow, Karen Ellen (1993): "Der skal to til et godt bryst", Sygeplejersken, 1993, nr. 5, 6-8 og 26.