To danske boksere om deres møde med Battling Nelson.


Dick Nelson mødte Battling Nelson efter at have bokset uafgjort med Frank Picato i New York City:

»Battling Nelson, som overværede kampen, havde efter hvad mine sekundanter bagefter fortalte mig, holdt en større sum på mig og ivrigt hjulpet mig med tegn og tilråb, men desværre havde jeg været ude af stand til at opfatte, ensige følge de sikkert glimrende råd.
Næste dag tog jeg til Brooklyn, hvor Battling Nelson optrådte på "Gayety Teater", og takkede ham for den tillid, han havde vist mig.
Han bebrejdede mig i de venligste vendinger den store uforsigtighed, jeg havde begået ved at træne mig så mange pund ned i vægt, og viste mig megen gæstfrihed. Vi blev hurtigt perlevenner, og før vi skiltes forærede han mig sin bog: My Life and Battles med egenhændig dedikation.«




Knud Larsen og Battling Nelson, den danske verdensmester i letv�gt, 1928.

Knud Larsen om sit møde med Battling Nelson op til kampen mod Jackie Dugan i Midway Garden i Chicago, 1928:

»Hvorledes så Battling Nelson ud?
Nogen skønhed var han ikke, det ene øre var næsten slået af ham. Man kunne nok se på ham, at han havde gennemgået meget, men der er måske heller ingen bokser i verden, der har taget imod så meget, som han har stået for. Han er et fuldstændigt ordsprog i Amerika. Alle har hørt om The durable dane, som han også blev kaldt. Jeg tror ikke, at han havde hørt noget videre om mig, eller kendte noget til mine bedrifter i Europa, men han havde selvfølgelig hørt, at jeg var kommet til byen og trænede deroppe, og så kom han for at hilse på mig.
Ikke et ord dansk kunne han - ikke så underligt, jeg har fået at vide, at hans forældre kom til Amerika, da han var en lillebitte unge. Men han holdt selv altid på, at han var dansker, og jeg kunne mærke på ham, at han havde noget tilovers for Danmark. Ellers havde han vel ikke taget sig så meget af mig. Vi kørte rundt til bladredaktionerne, for at pressen skulle lære mig at kende, og blev fotograferet sammen flere gange.«



Fra:
Mit Liv og Mine Kampe af D. Nelson, 1920
10 Aar i Ringen af K. Larsen, 1930



Hosted by www.Geocities.ws

1