Herunder kan du se basketballafdelingens indlæg i januar-nummeret 1997 DET KØRER FOR HERRERNE
Det kører derudaf for Skjolds bedste herrehold i basketball. Efter 9 turneringskampe er facit 8 sejre og kun 1 nederlag. Holdet ligger dermed til at rykke op i Danmarksserien, som også hele tiden har været målet for denne sæson.
Med ansættlesen af den amerikanske træner Jeff Markray har holdet fået indøvet nye spilmønstre og forsvarssystemer, og det er lykkedes at få integreret de nye spillere i truppen.
I de første to kampe i 1997 har holdet vundet 114-46 over Gl. Hellerup og 122-73 over Den Danske Bank, og holdet ligger nu på førstepladsen, dog med flere kampe spillede end den nærmeste konkurrent Baltic, der er ubesejrede.
Stillingen i rækken er p.t.
Oprykningsrækken herrer Skjold Birkerød 9k 16p Baltic 8k 16p Valby G&I 8k 8p DHLs Bekendte 6k 6p Den Danske Bank 7k 6p Gudrun 5k 2p Gl.Hellerup 7k 0p BC Philippines 4k 0pSkjold mangler bl.a. at spille returopgør mod Valby G&I og Baltic, kampe som bliver meget lige og spændende. Der er to hold der rykker op, så pladsen i næste års Danmarksserie er på det nærmeste allerede sikret. Holdet har flere profiler, og især et par nye spillere har gjort sig bemærket.
Henrik Lohse er en rutineret spiller der er kommet til klubben i denne sæson efter før at have spillet i Hørsholm og Brøndby. Henrik har fået en uvant rolle som spilstyrer, men har løst opgaven godt. Jesper Schleimann er kommet til klubben fra Værløse, og er en høj robust centerspiller, en type som klubben har savnet nogen tid.
DAMERNE I STIME
Skjolds damer er inde i en stime. Efter en lang periode uden sejre, har de vundet de sidste to kampe, og er kommet væk fra den lidet flaterende sidsteplads i Danmarksserien.
Den sidste kamp mod det rutinerede hold fra Hillerød var meget spændende, og det så sort ud indtil Skjolds nye spiller Kia Holm lavede en 3-pointsscoring mindre end 30 sekunder før slutsignalet. Skjold vandt kampen med 2 point !
Holdet er for det meste første-års seniorer, så der er afgjort noget at bygge videre på i fremtiden.
Stillingen hos damerne er p.t.:
Danmarksserien Damer Alba 8k 14p ABC 8k 10p Hillerød 7k 10p Lyngby 7k 8p PiiBBK 7k 8p Baltic 9k 6p Skjold Birkerød 7k 4p Hvidovre 9k 2p
POKAL TIL DRENGEHOLDET
Klubbens drengehold vandt i overlegen stil "Albertslund Festuge Cup" og hjemførte - ud over en stor pokal - bolde t-shirts og sportstasker. Holdet vandt suverænt alle 4 kampe, og der var slet ingen tvivl om hvilket hold der var det bedste i det stævne.
I den ordinære turnering er holdet kommet godt fra start med en heldig sejr over Hillerød - Sejren blev på kun 2 point, og den blev først sikret med en 3-pointsscoring af Søren Salling i de sidste sekunder.
MINI-SPILLERE STRØMMER TIL
Der er stor søgning på Skjolds mini-hold. Der er faktisk så mange spillere, at man har måtte dele holdet og ansætte flere trænere. Mini'erne er nu delt op i Ældste (84-85) og Yngste (86-87 og frem), men de træner stadig begge på det samme tidsunkt - mandage fra 19-20 og onsdage fra 18-19 på Sjælsøskolen.
Begge hold har spillet deres første turneringskampe med stor succes og store sejre som resultat. Det bliver spændende at følge holdene i fremtiden.
SKJOLD BASKET PÅ INTERNETTET
Som et forsøg, kom Skjolds basketballafdeling, som den kun tredje klub i landet på internettet i august 1996. På basketballafdelingens internetsider kan man bl.a. finde informationer om træningstider og turneringsplanen, man kan læse de seneste nyheder fra afdelingen og desuden er der også et afsnit om klubbens historie. Siden da er mange flere klubber kommet med på den nye informations-motorvej.
Hvis du vil besøge Skjold Basket er adressen: http://www.zitech.dk/user/tfryd
E-mail adressen er: [email protected]
SKOLETURNERING
Årets traditionelle skoleturnering for 6. klasser blev igen i år afholdt på Sjælsøskolen i midten af januar måned. Alle kommunens skoler deltager, der var i år dog afbud fra Bistrupskolen, der havde et andet arrangement den samme dag.
Der er liv og glade dage i Sjælsøskolens Hal, og i år var turneringen også særdeles spændende idet Sjælsøskolen og Høsterkøb Skole kæmpede til det sidste inden det stod klart at Høsterkøb kunne trække sig ud som vindere af drenge-puljen.
Hos pigerne var B-holdet fra Kajerød ret suveræne. De vandt fem kampe og spillede en uafgjort og blev klare vindere i pige-puljen.
Turneringen følges op af tilbudet til deltagerne om at komme til gratis prøvetræning i Skjold i ugerne efter stævnet.
GENERALFORSAMLING
Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag d. 11. marts 1997 kl. 19:30 i Søndervangshallen.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage forinden.