Pandora - 09/15/99 20:11:26 My URL:http://hjem.get2net.dk/Pandoras_aeske Well, a few words....?: Pandoras �ske

Comments: poesi og images

AveC - 08/13/99 22:07:17 My URL:http://come.to/avec

Comments: Poesi, poesi, poesifestival 1-30 September http://come.to/avec

jesper vad - 08/09/99 22:25:45 My URL:http://www.image.dk/~jfv/ My Email:[email protected]

Comments: God side; har ogs� brugt den til at komme videre i systemet.

Henrik P�tzsch - 05/21/99 12:44:49 My Email:[email protected] Well, a few words....?: et digt

Comments: Haiku p� A 15 Kragerne tr�ets vinterfrugt En motors summen langt borte

Julia Allain - 02/17/99 05:48:38 My Email:[email protected]

Comments: Hi, I enjoyed your web pages. I am the great-great-granddaughter of Chief Seattle, and I am looking for photos existing of him and his children. (And for more knowledge about him and his times).

Nils Folke Persson - 07/15/98 00:38:13 My Email:[email protected]

Comments: Hej Per-Olof. Overrasket ved at sl� op p� Aller�d og s� finde dig. Jeg er nu i Singapore. Hils Arne og Lennart. Mvh Folke

Olsen - 06/04/98 19:16:18 My Email:[email protected] Well, a few words....?: Hej Per-Olof!

Comments: Jeg er p� vej ud ad d�ren til en uges kammermusikfestival i Italien, men ville lige se din g�stebog. Det holdt h�rdt: Jeg s�gte ned og jeg s�gte op, og lige da jeg var ved at afbryde og sende dig en e-mail og fort�lle, at jeg ikke kunne finde den, opdaged jeg den - godt gemt, synes jeg - oppe i noget, der for mig blot lignede en Geo-cities-reklame. Hej!

Per-Olof Johansson - 05/22/98 09:31:15 My URL:http://www.poesi.dk Well, a few words....?: Indl�g i rullende debat

Comments: Hvorfor ord?/2 Jeg skulle til at skrive, notatets husk var gledet ind i en form og jeg skulle smide sedlen ud - da den pludselig forekom betydningsfuld. Jeg arbejder i en skolefritidsordning, og som tidens forventninger er laver vi en virksomhedsplan. Det ord kan vi ikke klare, s� vi kalder det en �rsplan. Og vi trykker den selv og en stabel trykt var blevet til overs og skulle kasseres - men eg skar den op til huskesedler. P� bagsiden af den omtalte seddel st�r det f�rste afsnit af vores VELKOMMEN : �Vi vil med denne �rsplan give jer mulighed for at l�se lidt om hvad det er for en institution, jeres barn/b�rn nu skal starte i, samt give fortsatte brugere af Egernreden indsigt i hvor vi i dag st�r. Omsorg og n�rhed, men ogs� en passende afstand til barnet skaber den bedste grobund for v�kst og indre sammenh�ng. At opdrage et barn er altid at forholde sig til ig selv p� godt og ondt. Find dit eget menneske, s� opdrager du dit barn. At have f�ling med b�rn er tit at v�re i stand til at leve sig ind i en anden verden og tilbyde sig som en indre person i dette univers. Enhver p&ael g;dagog ved, at der er stor forskel p� b�rn og p� fortolkningen af b�rn.� Notatet p� den anden side er to spalter, en for T og en for P, hvor Tanya har vundet en runde Tric-Trac med 90 mod Per-Olof�s 119. S�dan havde jeg tabt adskillige runder mod adskillige og konkluderede, at nogen siger, at man b�r lade b& slash;rn vinde, hvortil Henriette t�rt bem�rkede, at jeg s� havde v�ret b�rnevenlig hele dagen. Mens vi spillede sad en anden T og tegnede. Hun er fra en anden stue, og n�r hun er sidste barn derinde kommer hun p� bes�g, for at slippe for p�dagogernes �m�de�. Hun tegner os en tegning og jeg beder hende skrive navn p&a ing;. Hun er en lille splejs, handicappet men i fuld vig�r, en st�rk personlighed. Hun v�rger sig mod at skrive sit navn idag og en kollega antyder, at hun kan skrive det med prikker, efter devisen � mit navn det st�r med prikker pas p� det ikke stikker�. Nu har hun imidlertid siddet og tegnet skyer, s� hun synes ikke om Kis`s forslag men siger istedet: Mit navn det st�r med skyer. Pas p� det ikke puster. Der foreg�r mange forskellige ting p� stuen, tro mig, men i det �jeblik har Trine erobret scenen, alle lytter og ler og jeg grifler digtet ned p� n�rmeste papir for ikke at g� glip af det. For ikke at komme hjem og sig : Trine sagde noget helt fantastisk - hvad var det nu hun sagde. Der kom lige et udbrud mere, som ogs� kom med p� papiret. Tegningen er f�rdig og fjerner sig fra sin skaber som halvt ironisk betragtende siger " se! - hvorfor smiler alle skyerne?" De andre b�rn bliver lidt optaget af, hvad jeg skriver og hvorfor. Sedlen bliver liggende p� bordet. En og anden kan l�se den og sm�klukker under l�sningen. Jeg overvejer et hul i sedlens ene hj�rne. S� kan jeg h�nge den op og begge sider kan ses. Kan de tre lag af denne sammenh�ng derved komme til syne? Vil sedlen selv formidle? Per-Olof Johansson

Per-Olof Johansson - 05/11/98 05:55:25 My URL:http://www.poesi.dk/splint My Email:[email protected] Well, a few words....?: Bidrag til poesi.dk rullende debat

Comments: Hvorfor ord? Der havde samlet sig nogle ord - og jeg t�nkte p� at ops�ge en digtmaskine, for at se hvad det kunne give - men inden jeg kom s� langt, samlede der sig disse tanker. Jeg havde h�rt en afasipatient i radioen fort�ller om sit sprogl�se stadium. Om at v�re helt alene med det men vide, at det var vigtigt at komme igang. Hun fortalte, hvordan det indre sprog var intakt, tankerne var som f�r fuldt ud til stede, men hun kunn ikke udtrykke det mindste. Hun taler nu s� kun den meget opm�rksomme vil forst�, at hun taler af en viljesakt. Som hun sagde: hvert ord er resultat af et arbejde. Hvordan hun kom igang med ordene �ja� og �nej�. Det falder mig ind, at demente kan have det noget p� samme m�de: vide mere, t�nke mere - end der kan finde udtryk b�de i ord og handling - heraf f�lger naturligvis ofte en skuffet og rasende tilstand. T�nke sig den tilstand: opfatte alt, blive anset for gal, fordi man ikke kan give relevante svar. Andre har det vel ogs� s�dan, at der er klare �tanker� , klare �syn� - men vi magter ikke at finde ord. M�ske f�r vi sat ord p� - for blot dagen efter at konstatere, at vi intet fik udtrykt men blot brugte en skabelon andre havde lagt parat. Til dette udtryksbehov kan man vel ikke bruge en digtmaskine? Hvorfor virker det mekanisk genererede notoriske vr�vl dog s� meningsfuldt? Lige nu synes jeg, jeg har svaret: Fordi det frig�r os ved at pege p� sprogets evigt potentielle utalte muligheder. M ske kan vort usigelige udtryk alligevel finde vej. S� jeg fortsatte med at sl�s med min egen ordmaskine. Noget v�lter ind og forlanger ord. Hvem og hvad? Er det digtet selv, der vil udtrykke noget? Der er jo ingen der siger, at jeg vil udtrykke noget, jeg har slet ikke tid. Vil synet udtrykke noget? Elle er det den gamle gartner, som vil noget? Det jeg ville i g�r, vil jeg ogs� det i morgen? Vil jeg acceptere en digtpille i stedet for en digtmaskine? Min trang g�r st�rkt i retning af tilf�rsel af digtrugbr�d, digtsild og digtkys. her kommer s� et output :-) Vi g�r i et fremsyn - . Til en skulptur af Lembruck Gl. Holtegaard maj 1998 Gartneren H. planter og ser i sit fremsyn magnolietr�et i den store park forvandle sig til en hvid sky over pl�nen, kaste en hvid skygge under sig af faldne kronblade - ramme et bortvendt ansigt eller den som ser sig tilbage fra soklens plads med fliser, hvor H. venter sig en n�gen kvinde i bronze, som vi har i tankerne. Per-Olof Johansson

Per-Olof Johansson - 03/04/98 08:45:59 My URL:http://www.geocities.com/Athens/2344/chiefs3.htm My Email:[email protected] Well, a few words....?: from me to me

Comments: Visit the pages of mine if you want to read the speech of Chief Seattle